Ingen følelser?
Hej jeg er en pige på 17 år der på det sidste er blevet ret bange og angst og ked af det, da jeg ikke har haft nogle følelser for nogen? Jeg går hjemme og det har jeg gjort siden efteråret ca. Jeg gik ud af gymnasiet nemlig og siden har jeg ikke rigtig lavet noget. Det sidste halve år fra sommeren og så til julen har det været rimelig hårdt for mig da jeg har mistet et par gode veninder og det har været hårdt ikke at have nogen så tæt på mig, udover min kæreste. Men så her den først dag på året vågnede jeg bare op med min kæreste og havde det virkelig mærkeligt og opdagede at jeg ikke "følte" noget for både ham og min familie, men inderst inde ved jeg godt jeg gør, men mit hoved har en stemme der bare bliver ved med at sige jeg ikke elsker nogen? Og så bliver jeg vildt angst for mig og min kæreste går fra hinanden for han betyder alt for mig! Det var værst i starten men har snakket meget med det med min kæreste hver dag og det er blevet lidt bedre, men vil bare gerne helt have den stemme ud af hovedet! Håber i/du kan hjælpe mig. Har heller ikke rigtig nogen selvtillid for tiden da jeg har taget rimelig meget på. Men føler mig bare så tom, som om jeg ingenting føler for nogen og det gør mig virkelig bange, for vil gerne beholde min kæreste! Mvh Henriette.
Kommentarer
Først vil jeg sige, at det ikke er nogen helt ualmindelig tilstand, at man ikke mærker sine følelser og ikke rigtigt føler nogen glæde. Det er selvfølgeligt tegn på, at noget ikke er godt nok i dit liv, sådan skal det jo ikke være. For mig lyder det som om, at du ubevidst har 'lukket af' for dine følelser. Måske fordi de har været for smertefulde og svære?
Det er selvfølgeligt heller ikke tilfredsstillende for en ung pige som dig at gå hjemme og ikke have noget at lave og ikke have andre at være sammen med end din kæreste. Du bliver alt for afhængig af ham.
Der vil sikkert også ske det, at jo længere du er isoleret på den måde, desto mere bange for at komme ud i verden mellem andre mennesker, vil du blive. Endnu en 'bivirkning' er også, at når du intet laver i løbet af dagen og ikke får nogen nye oplevelser og ingen ny inspiration, så har du heller ikke meget at bidrage med, når du er sammen med andre og så vil du blive endnu mere usikker og føle endnu mindre selvtillid. Så lukker du dig mere inde, rører dig mindre og spiser måske mere, hvilket igen tager mere selvtillid fra dig, det får dig til at isolere dig mere og gør dig mere afhængig af din kæreste. Angsten øges. Som du måske kan høre, når jeg stiller det sådan op, så er det en meget ond cirkel, du er inde i og hvis du skal have det bedre, må den cirkel brydes, selvom det er svært.
Stemmen i dit hoved, der siger, at du ikke elsker din kæreste, kan på en måde måske have lidt ret. Kærlighed kan være mange ting - det er klart, at når du er så isoleret, som du er nu, bliver du meget afhængig af ham og derfor bange for at miste ham, for så vil du være helt alene. Det er klart, at det må være en forfærdelig tanke. Den afhængighed kan sagtens forveksles med kærlighed.
Jeg tror ikke, at man kan fjerne den stemme i hovedet - og heldigvis for det, for den dag stemmen bliver tavs, er du sikkert blevet helt følelsesløs og kan slet ikke mærke noget mere. Tværtimod er jeg sikker på, at man skal lytte til stemmen og prøve at forstå, hvad det egentligt er, den vil fortælle én. Det er ikke altid, man kan lide hvad den siger, men man kan godt stole på den, selvom man ikke kan forstå, hvorfor den siger de ting. Stemmen er en del af vejen tilbage til dine følelser - men måske bare ikke de følelser, du ønsker. Måske vil stemmen fortælle dig det samme, som jeg har fortalt dig her?
Og hvad kan du så gøre ved det hele?
Din situation må forandres, hvis du skal have det bedre - og det skaber nok angst. Det gør forandringer ofte, men der er ingen vej udenom. Det vil sige, at du formentligt har brug for hjælp fra forskellige mennesker, så du kan komme videre med dit liv. Du er kun 17 år - det er nu du skal bygge dit liv op, du går helt i stå og får det kun dårligere, hvis ikke der sker noget.
Først kunne det måske være en god idé at få en tid hos din læge og fortælle, hvordan du har det - selvom det er svært. Hvis du har en depression eller lider af angst, så kan det være, at du kan få en henvisning til psykolog eller måske kunne have glæde af noget medicinsk behandling i en periode. Måske kan du også få nogle gode råd, så du kan komme i gang med at tabe dig og du kan komme til vægtkontrol hos din læge.
Dernæst sidder jeg med spørgsmålet, hvorfor du har gået så længe uden at komme i gang med noget og hvilke planer for fremtiden, du har? Der må være en studievejleder på den skole, du er stoppet, som du kan kontakte eller måske på kommunens Jobcenter? Der må lægges en realistisk plan for din fremtid.
Har du problemer hjemme skal du måske i kontakt med kommunens socialforvaltning?
Eller du kan prøve at ringe til Børnetelefonen (http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge ... ntakt.aspx)
tlf. 35 55 55 55.
Alt dette lyder sikkert meget uoverskueligt. Du skal heller ikke gøre det hele på én gang og du skal ikke gøre det alene. Du er nødt til at hive fat i ét eller andet voksent menneske omkring dig, så du kan få noget støtte til det og så prøve at lave en plan over, hvordan du kommer på benene igen. Jeg har ikke nævnt familien som en mulighed, for det er ikke altid, at de kan støtte én og da du ikke nævner dem, så regner jeg ikke med, at det er muligt.
Mange hilsner Helene
Det er godt, at du har fået det bedre og føler mere gå-på-mod nu.
Hvis man har det svært og har nogle problemer eller nogle følelser, man ikke rummer, så kan man lukke af for følelser som bl.a. smerte og magtesløshed. Men når man lukker af for nogle negative følelser, så lukker man samtidigt af for deres positive modsætninger. D.v.s. når man lukker af for smerte, lukker man typisk også af for nydelse - og så bliver der kun noget tomt og følelsesneutralt tilbage. Derfor kan det blive så svært at mærke glæde, kærlighed, morskab o.s.v.
Alle mennesker har en indre stemme. I perioder kan den være næsten tavs, i andre perioder tier den nærmest ikke stille. Du kan hjælpe dig selv meget (igennem hele livet) ved at lære at lytte til den og prøve at forstå den, i stedet for bare at skubbe den væk og ville have den til at tie stille. Det er ikke sikkert, at du er enig med den i det den siger, men stemmen fortæller noget om, hvordan du ubevidst har det dybest inde.
F.eks. kan man bevidst føle eller vide, at man da elsker nogle bestemte mennesker, men det kan godt være, at det ubevidste har det anderledes og det fortæller stemmen. Så bliver man typisk bange for den stemme, for det vil man ikke vide. Men det er okay, at éns følelser er splittede. At én side af én elsker nogle mennesker men en anden side af én gør måske ikke. Man hjælper faktisk sig selv meget, når man respekterer, at man kan have begge slags følelser for andre mennesker (og for sig selv).
Det lyder rigtigt godt, at du er i gang med at gøre nogle konkrete ting og har fået noget mere energi og mod på tilværelsen igen :-) Jeg håber for dig, at det lykkes dig at finde et arbejde og nå dine mål.
Mange hilsner Helene