Ny herinde+spørgsmål
Hej med jer
Jeg er en kvinde på 28 år mor til 2 skønne piger og nu med for højt stofskifte.
Det ehel startede med at jeg skulle have taget en blodprøve for at se om jeg havde B12 mangel. Da jeg var udpræget træt og gal.
Men fik af vide at jeg istedet havde for højt stofskifte.
I bund og grund aner jeg intet om hvad det her betyder eller vil komme til at betyde for mit liv. Jeg havde aldrig hørt om det førend min læge sagde det.
Jeg har læst rundt omkring hvad det er og hvilke symptomer man kan have. Men kunne godt tænke mig at høre fra jer andre om jeres historie.
Mine symptomer er:
Prikkende/stikkende fornemmelser overalt på kroppen
Træthed som kommer som lyn fra en klar himmel
Manglende overskud orker ingenting, har ikke meget overskud til at lege med mine børn, hvilket er hårst for elsker dem overalt på denne jord.
Koncentrationsbesvær
Kan ikke sidde stille, sidder hele tiden og tænker på hvad jeg skal gøre istedet for at sidde og slappe af.
Bliver nemt stresset, der skal intet til at vælte mit læs, hvor jeg føler jeg er ved at eksplodere.
Har ingen hukommelse glemmer alt.
Er nem til at blive sur og gal der skal intet til før jeg ryger direkte op i det røde felt.
Nogle dage kan jeg slet ikke falde i søvn, selvom jeg egentligt var træt til at starte med. Men ligger så og vender om drejer mig en hel nat.
Nogle nætter bliver jeg nød til at gå i bad om natten fordi det kribler og krabler overalt på mig krop, er sq ved at blive skør.
Men jeg aner jo i virkeligheden slet ikke om det her handler om mit forhøjede stofskifte.
Jeg skal til lægen imorgen må indrømme at jeg er en anelse nervøs for aner ikke hvad der venter mig.
Tak fordi du læste med så langt.
Tror bare jeg havde brug for at lette mine bekymringer lidt
Jeg er en kvinde på 28 år mor til 2 skønne piger og nu med for højt stofskifte.
Det ehel startede med at jeg skulle have taget en blodprøve for at se om jeg havde B12 mangel. Da jeg var udpræget træt og gal.
Men fik af vide at jeg istedet havde for højt stofskifte.
I bund og grund aner jeg intet om hvad det her betyder eller vil komme til at betyde for mit liv. Jeg havde aldrig hørt om det førend min læge sagde det.
Jeg har læst rundt omkring hvad det er og hvilke symptomer man kan have. Men kunne godt tænke mig at høre fra jer andre om jeres historie.
Mine symptomer er:
Prikkende/stikkende fornemmelser overalt på kroppen
Træthed som kommer som lyn fra en klar himmel
Manglende overskud orker ingenting, har ikke meget overskud til at lege med mine børn, hvilket er hårst for elsker dem overalt på denne jord.
Koncentrationsbesvær
Kan ikke sidde stille, sidder hele tiden og tænker på hvad jeg skal gøre istedet for at sidde og slappe af.
Bliver nemt stresset, der skal intet til at vælte mit læs, hvor jeg føler jeg er ved at eksplodere.
Har ingen hukommelse glemmer alt.
Er nem til at blive sur og gal der skal intet til før jeg ryger direkte op i det røde felt.
Nogle dage kan jeg slet ikke falde i søvn, selvom jeg egentligt var træt til at starte med. Men ligger så og vender om drejer mig en hel nat.
Nogle nætter bliver jeg nød til at gå i bad om natten fordi det kribler og krabler overalt på mig krop, er sq ved at blive skør.
Men jeg aner jo i virkeligheden slet ikke om det her handler om mit forhøjede stofskifte.
Jeg skal til lægen imorgen må indrømme at jeg er en anelse nervøs for aner ikke hvad der venter mig.
Tak fordi du læste med så langt.
Tror bare jeg havde brug for at lette mine bekymringer lidt
Kommentarer
Velkommen på debatten.
Du er ikke alene om, ikke at vide noget som helst om stofskifte, det finder vi først ud af det når vi får det, af den lidt hårde vej. Jeg fik konstateret lavt stofskifte isommeren 08, så jeg har desværre ingen erfaring med det høje stofskifte.
Men jeg tænker med den viden jeg har om stofskifte, at alle dine symptomer kan relatere til det.
Imorgen når du skal til lægen vil jeg foreslå at du evt har skrevet dine spørgmål ned, for som du selv siger hukommelsen er ikke det bedste,(det er det heller ikke ved det lave stofskifte)
Du vil højst sansyneligt få noget medicin til at nedsætte det som så skal reguleres ind, så det passer lige til dig. Måske skal du til nogle undersøgelser for at finde ud af hvilke type det er Struma, graves og hvad de ellers hedder.
Her midt i alle frustrationerne så tænk hvor er det godt det blev opdaget, så kan der gøres noget ved det.
Du har børn, og de er nok ikke så gamle. Det er noget af det der er hårdest at mærke, at man ikke kan gøre det man plejer, ikke at slå til. Jeg kan huske at da jeg fik det, havde jeg en lige glad følelse, over alt hvad mine børn fortalte og viste. Men det er ikke gordi vi ikke elsker dem, men vores sygdom og den manglede energi, mathed koncentrationsbesvær osv.
jeg vil foreslå dig at du skriver en slags dagbog, hvor du skriver dine symptomer ned, hvad dine blodprøvetal TSH/T4/T3 er og hvor meget medicin du får. Det vil hjælpe dig når du får det bedre, reguleres i medicin osv.
Jeg ønsker dig held og lykke med læge besøget. Har du arbejde eller er du sygemeldt?
Hilsen Helle63
Jeg har nu været ved lægen og det der kom ud af det var at han ville tage nogle yderligere prøver. Ved egntlig slet ikke om jeg skal i behandling nu, så nu er jeg faktisk endnu mere forvirret, for han sagde det var for højt så jeg gik ud fra at man så skulle i behandling. også fordi jeg har alle de symptomer som jeg har. De er en realitet og jeg fortalte ham det hele og han sagde at det helt sikkert skyldtes mit stofskifte og ikke stress og allergi som jeg hele tiden har gået og troet.
Men hvad så tænker jeg nu hvordan skal jeg forholde mig, er jeg syg eller er jeg ikke syg?! Skal jeg i behandling eller ikke!? Hvad gør jeg så med alle de ting jeg lider af hvis jeg ikke skal; forstår ikke meegt lige nu desværre.
Men ja jeg kan kun nikke genkendende til det du skriver om børnenen. Dete r den værste følelse i verdenen, jeg føler ikke jeg høre hvad min store pige siger mere det er slet ikke retfærdigt for hende, så nu melder den dårlige samvittighed sig endnu engang. Siden jeg begyndte at have det som jeg har så har jeg tænkt mange gange: når nu du godt ved at du ikke høre hende ig ser hende som du plejer hvorfor kan jeg for helvede så ikke bare tage mig sammen!
Jeg elsker mine børn, de er mit et og alt, men lige nu føler jeg at jeg bliver styret af noget som jeg ikke har kontrol over :-(
Et eller andet sted er jeg bange for at han siger at jeg ikke skal i behandling for hvad gør jeg så for har det jo af H til.
Jeg syns det er en god idé det du skriver med en dagbog det vil jeg helt sikkert gå igang med.
Men behandle rman ikke for højt stofdkifte under alle omstændigheder, og og kan det egentlig komme og gå af sig selv?? Håber du ved noget om det eller evt en anden der kigger med
Jeg kan godt forstå din forvirring, for hvad betyder for højt/lavt stofskifte, og hvad gør man. Din læge har brug for flere oplysninger om dit stofskifte, før en behandling kan begynde, og derfor skal der flere undersøgelser til, så årsagen til det høje stofskifte kan findes.
Jeg har selv haft for højt stofskifte, og kan genkende symptomerne, du beskriver. Det eneste du kan gøre nu, er at prøve at slappe lidt af og afvente resultaterne - det er ikke nemt, desværre.
Sommer1
Er det noget med at der er noget man nu tjekker i de sidste blodprøver om de ligger for højt eller hvordan??
Ved du om man kan have for højt stofskifte og det går væk af si selv igen eller skal man altid i behandling for at komme ud af det, hvis man kan det?
Tak for svar
Var til kontrol på sygehus, men der mente lægen det var i forbindelse med graviditet/fødsel (min søn var over et år, men hvad vidste jeg??) Skulle igen vente en måned og så måtte vi se. Jeg var så frustreret og ked af det og følte mig ikke taget alvorligt. Kunne slet ikke forstå det med de tal der kørte op og ned, og at den ene læge sagde det var for højt og den næste at det var for lavt osv. Havde en lang sommerferie, hvor jeg havde det okay, men i sep gik det helt galt. Hver dag når jeg kom hjem fra arbejde havde jeg influenza lignende symptomer og feber. Kunne sidde over aftensmaden med min mand og to børn og bare græde..... Det skete stort set dagligt og så gik jeg i seng sammen med børnene og sov før dem! Jeg kontaktede lægen, og blev så sygemeldt. Det er jeg stadig for jeg fungerer ikke. Nå, men jeg kom så til en anden endokrinolog, som jeg ikke havde mødt før. Han satte mig straks i behandling med Thiamazol og syntes i øvrigt at jeg skulle have radioaktivt jod på et tidspunkt. Endelig én der gjorde noget! Har nu kørt op og ned i dosis i flere måneder uden at få det bedre. Lægen mener ikke at jeg burde kunne mærke de små udsving, men det KAN jeg! Nu har min egen læge så givet mig diagnosen stress oven i, måske har hun ret, for min stresstærskel er ihvertfald meget lav, hvilket desværre ofte går ud over mine børn.
Velkommen til en verden fyldt med frustrationer, manglende forståelse og følelsen af ikke at slå til! Det er hæsligt det her, men rart at læse herinde, at andre også føler det, så er det da ikke mig der er syg i hovedet.
Skriv og spørg hvis der er noget jeg kan gøre.
Mvh Mimsen
Skulle Mimsen have fundet ud af hvad hendes var, må hun gerne skrive tilbage, da jeg også er ved at være desperat.
MVH taktik