Indstillinger
Kan ikke koble af...
Hej allesammen.
Jeg tror jeg har skrevet i det rigtige emne her, men vil rigtig gerne høre hvad i har at sige til hvad jeg skriver.
Jeg er en ung mand på 19 år, og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal forklare mit problem, jeg kommer i skole mandag morgen med udemærket energi, men der går ikke mere end 2 timer før jeg er fuldstændig drænet, og jeg har ondt hovedet, irritabel, og jeg føler mig virkelig død, sådan har jeg det resten af dagen, og de fleste dage, hvor det er hverdag. Jeg føler mig ikke sådan træt på en måde hvor jeg kan sove overhovedet, føler mig bare virkelig træt i hovedet..jeg kan heller ikke koncentrere mig, og har svært ved at huske. Kan ikke se det sjove i noget, jeg synes heller ikke jeg har nogen situationsfornemmelse, når folk siger noget sjovt, eller smiler, så føler jeg mig bare irritabel i stedet. Jeg har stort sagt ikke lyst til noget.
Men i weekenderne eller ferierne føler jeg bedre at jeg kan slappe af og har mere ro i kroppen.
Jeg har overvejet at tage til læge, men jeg virkelig ikke hvordan jeg skal forklare det for ham, for det lyder jo lidt som noget pjat
Er det stress, eller hvad er det? Det ødelægge virklelig meget min hverdag, og jeg får ikke noget som helst ud af skolen.
Jeg tror jeg har skrevet i det rigtige emne her, men vil rigtig gerne høre hvad i har at sige til hvad jeg skriver.
Jeg er en ung mand på 19 år, og jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal forklare mit problem, jeg kommer i skole mandag morgen med udemærket energi, men der går ikke mere end 2 timer før jeg er fuldstændig drænet, og jeg har ondt hovedet, irritabel, og jeg føler mig virkelig død, sådan har jeg det resten af dagen, og de fleste dage, hvor det er hverdag. Jeg føler mig ikke sådan træt på en måde hvor jeg kan sove overhovedet, føler mig bare virkelig træt i hovedet..jeg kan heller ikke koncentrere mig, og har svært ved at huske. Kan ikke se det sjove i noget, jeg synes heller ikke jeg har nogen situationsfornemmelse, når folk siger noget sjovt, eller smiler, så føler jeg mig bare irritabel i stedet. Jeg har stort sagt ikke lyst til noget.
Men i weekenderne eller ferierne føler jeg bedre at jeg kan slappe af og har mere ro i kroppen.
Jeg har overvejet at tage til læge, men jeg virkelig ikke hvordan jeg skal forklare det for ham, for det lyder jo lidt som noget pjat
Er det stress, eller hvad er det? Det ødelægge virklelig meget min hverdag, og jeg får ikke noget som helst ud af skolen.
Kommentarer
Nu kan jeg forstå, at det ikke er folkeskolen, eftersom du er 19 år. Altså må det være gymnasiet eller anden uddannelse. Så kan jeg jo ikke lade være med at tænke på, om du i virkeligheden slet ikke har lyst til den uddannelse. Måske er du landet på en helt forkert hylde? I så fald er det jo ikke mærkeligt, at du bliver drænet for energi. Tiden er nok noget nær det vigtigste vi har i vores liv og føler vi inderst inde, at vi spilder den og beskræftiger os med noget, der ikke giver tilstrækkeligt mening, så går det galt. Derfor spørgsmålet: Går du i den rigtige retning i dit liv?
Hilsen Helene
Ja, det lyder som Helene også siger, at du måske skulle prøve at ryste posen og tænke kreativt over, hvad der ville tænde dig at læse i stedet for. Jeg tror virkelig, at det er de færreste, der vælger den rette hylde fra starten! jeg skiftede selv fag nogle gange inden jeg fandt min plads, så det er jo ikke mærkeligt, at du også kan føle det sådan. Så det ville være mit første råd til dig at tage en åbenhjertig brainstorm med dig selv og evt. nogle gode venner/familie, som kender dig godt, og tale om, hvad du ville være god til og brænde for i stedet for dér hvor du er nu. Evt. tal med en studievejleder, de kender også så mange andre uddannelser og kan se tingene lidt udefra.
Noget andet kan være, at du måske er ved at udvikle en depression? Måske bare en vinterdepression, men det er da stadig vigtigt at råbe op, hvis man føler sig nede i kulkælderen og ikke kan være glad på andres vegne, og føler, at man synker længere og længere ned i et sort hul. dét med uddannelsesvalget kunne også have noget med det at gøre - men tænk også over, om du mon skulle tale med nogen om evt. depression.
Håber virkelig, du tager dig selv alvorligt nok til at seriøst vurdere, om du ikke skulle skifte uddannelse, for det er jo dit liv det handler om, ikke bare noget, der skal overstås. Du skal ville det, ellres falder du bare fra senere i livet - det er da sikkert og vidst.
Held og lykke med det!
kh Blyanten
Hvis jeg var dig ville jeg kontakte din læge og blive visiteret til en special læge, dine symptomer kan lyde som Ad/Hd tidligere kaldet DAMP...
Det er nødvendigvis ikke det men man kan godt have nogle af de smme symptomer...
Et liv med Ad/Hd kan godt være meget vanskeligt at leve . Hvis det ikke bliver opdaget kan det føre til stress/ depresion/ Misbrug af midler ( Hash-piller-Alkohol...
Med Ad/Hd kan man have forvirring- manglende situations fornemmelser-sløvhed-gearet op- konsentrations besvær-lavt selværd- svært ved at overskue dagene og skelne imellem dem-lave 10 ting på en gang og ikke få dem færdig gjort- glemme hvad man skal-Ja listen er lang..
Du kan få rådgivning hos Ad/Hd foreningen.
Held & Lykke.
Palmes
Jeg vil give Blyant1 helt ret.
Det kan godt være, at det er 'ufornuftigt' og 'ulogisk' at droppe ud nu - men for mig at se, er det langt mere ufornuftigt og ulogisk at du bruger år af dit liv på at gøre noget, der allerede nu virker meningsløst og som tager din livsglæde fra dig. Det tyder i høj grad på, at du bevæger dig i en forkert retning i dit liv. Det er ikke mening, at livet skal være en ørkenvandring men mange gange gør vi det selv til en ørkenvandring, fordi vi ikke lytter os til os selv. Fordi vi prøver at være så fornuftige og så rigtige og gøre som alle de andre. Men det bliver man ikke noget lykkeligere menneske af.
Ja, du er begavet - men er det begavet at bruge flere år af sit liv på noget, der ikke giver glæde? Du skriver, at du er for klog til at droppe ud, men er det klogt at gøre noget, der virker meningsløst og gør dig deprimeret.
At spilde tiden er at spilde sit liv, det kan du komme til at fortryde så mange gange senere i livet. Du kan uden tvivl finde bedre måder at bruge dig selv, dine ressourcer og potentialer på. Måske ikke noget, der virker 'sikkert' og 'fornuftigt' og noget som 'alle de andre' gør men så skal det måske bare ikke være sådan for dig.
Spørgsmålene er derfor: Hvad gør det dig glad at beskæftige dig med? Hvad nyder du at gøre? Hvordan kan dette omsættes til noget, du kan tjene penge på (nu eller senere) og hvad skal du gøre for på sigt at kunne gøre det til en indtægtskilde?
Hilsen Helene
Jeg vil hvertfald ikke sige at jeg føler mig glad i skolen, langt fra, jeg døjer jo med træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, og jeg er meget passiv, også overfor mine klassekammerater, i frikvarterene, og i timerne. Sådan er det stort set hver dag i skolen. Når jeg kommer hjem er jeg helt færdig, har mistet lysten til alt, så ligger jeg mig til at sove fordi jeg er så træt, og når jeg så vågner igen har jeg det lidt bedre, har mere ro i kroppen slapper af, og er lidt frisk igen, men det bliver altid værrer og værrer hen af ugen, jeg ender nærmest som en følelsløs zombi sidst på ugen, sådan kan jeg bedst beskrive det. Den eneste måde jeg kan holde mig i gang på, er at være i en tilstand af hyperaktiv, hvor jeg virkelig skubber mig selv, og presser mig selv ud over grænserne, og når jeg virkelig bliver træt af at være træt, bruger jeg rigtig meget af diverse energi-koffein produkter for at holde mig selv i gang, de hjælper måske den første dag, men efter det så har min krop vænnet sig til dem, så er det er ikke den store hjælp. På mit fritidsjob står jeg i en videobutik, og der er jeg også yderst passiv, altså gør bare det hele rutinemæssigt, og ja det er heller ikke så spændende for kunderne. Men udover det skal det siges at jeg spiser ekstrem sundt, drikker nok med vand osv. spiser grøntsager, frugter, tager ekstra kosttilskud, men lige træt bliver jeg altså. Og det med uro i kroppen er meget forskelligt, men nogle gange kan jeg slet ikke få styr på det, altså det er ikke sådan jeg sidder og hopper eller noget, på den måde uro, det bare en følelse indeni af uro.
Så et eller andet sted må jeg jo have et problem. En serotenin-indsprøjning ville være rart, så jeg kan komme til at føle igen.
Endnu engang tak for svarene
Jo, jeg tager dit problem meget seriøst - derfor får du da også lige en kommentar mere med på vejen til dit sidste svar. Eller en løftet pegefinger eller et spark bagi, eller hvad du nu vil kalde det - men det er i en god mening :-)
Du er kun 19 år gammel og du er allerede godt i gang med at undertrykke dig selv, din livslyst, din glæde og ikke mindst både din psyke og din krop. Du ignorerer fuldstændigt de symptomer din krop og dit sind kommer med - du overskrider hver eneste dag dine egne grænser, hver eneste dag tvinger du dig selv, til noget du ikke vil og ikke har lyst til, så du udøver frivilligt vold på dig selv for at gennemføre en uddannelse, som ikke siger dig en papand. Hvorfor? Er du ikke bedre værd? Hvorfor lader du dig nøjes med noget der er dårligt for dig? Hvorfor vælger du at lide med det du gør i stedet for at søge efter noget bedre? Er det den lette løsning - at gøre 'det rigtige', så du ikke mærker tvivlen om, hvad du ellers skal gøre?
Hvor er du henne i dit liv om 10 år eller 15 år, hvis du fortsætter sådan? Har du så fået drømmeuddannelsen og drømmejobbet, der kan fjerne zombietilstanden igen? Sandsynligvis ikke.
Jeg kan forsikre dig om, at zombietilstanden er så let at skabe og det er et Helvede og et livslangt projekt at slippe af med den igen. Jo længere tid, du giver dig selv lov til at gøre noget, der gør dig zombie, desto mere zombie bliver du og det går ikke bare væk igen. Du vil få sværere og sværere ved at finde noget, der kan give dig glæde og give mening, så du kan føle dig levende, så efterhånden skal der stærke midler til, før du kan føle, at du overhovedet lever. Den utilfredshed der hele tiden er der, den bliver ikke mindre og så kan vejen til at bedøve den og få et adrenalinkick meget vel være en vej ud i et misbrug (jeg siger ikke, at det vil ske - kun at risikoen i høj grad er der).
Jeg taler af erfaring - jeg har været zombie det meste af mit liv i mit forsøg på at gøre 'det rigtige' - men det viste sig bare at være forkert. Og så kan man enten fortsætte ud af skråplanet eller bruge år og formuer på at finde tilbage til, hvem man egentligt var, inden man blev zombie. Man går før eller siden ned med stress og stressrelaterede sygdomme, når man overhører alle advarselsessignalerne og ikke tager sig selv alvorligt. Når man ikke vil høre, må man føle. Før eller siden ryger man helt ned med flaget og så kan det være meget svært at komme op og komme på fode igen.
En serotenin indsprøjtning kunne sikkert være en dejlig let løsning - men de lette løsninger, virker aldrig. En indsprøjtnng eller 10 eller 100 kan ikke give dig svaret på, hvad du egentligt vil med dit liv. Helt klart er det bare, at det du gør nu ialtfald ikke lyder særligt rigtigt for dig.
Mange hilsner Helene
Sikke en masse svar du har fået, gode velmenende alle sammen, det er sikkert både rart og samtidig meget forvirrende.
Jeg vil sige at det du beskriver, som en anden også har skrevet, minder virkelig meget om depression eller en solid vintertræthed. Det er yderst let at checke om du har depression, der findes flere steder på nettet den depressionstest som lægerne bruger, så hvis du googler på depressionstest vil du kunne checke om du lider af det. Jeg vil uanset hvad også opfordre dig til at gå til lægen og snakke med ham/hende om din situation. Det ville måske være dumt at træffe beslutninger om din fremtid nu hvor du måske ikke er i stand til at tænke helt klart.
Men som alle andre skriver er det så vigtigt du lytter til kroppen og dens signaler, for de fortæller noget er galt, men min egen erfaring er bare at det den vil fortælle måske ikke er det man tror eller det der ligger ligefor. Selvom det er på gymnasiet du mærker det, så kan det være det er noget helt andet der er på færde. Måske er det fordi du i timerne har den fornødne ro til at lytte til kroppen, eller der du måske keder dig eller ikke føler du helt hører til, men det kan bunde i så mange andre ting. Det kan også være lavt selvværd eller selvtillid eller andre psykisk betinget.
MVH
anne
1: Jeg er på den forkerte uddannelse, og jeg laver ikke det jeg vil, eller det der interessere mig.
2: Sukkersyge, men det var det ikke ifølge blodprøven, mit blodsukker var på 5.8 (Det normale er 5.7) så ikke noget i det.
3: Forhøjet stofskifte, skal snakke med ham i næste uge hvor han har fået svar på bloldprøverne
4: At jeg har en let depression, og skal have antidepressiv medicin.
Jeg valgte at blive hjemme fra skole i dag, for at tænke over hvad det egentlig er jeg gerne vil, og jeg har fundet ud af at jeg gerne vil være IT-Supporter eller noget i den dur, da it, computer, software osv altid har interessret mig, og jeg har ringet til min studievejleder og aftalt vi skal have en snak. Jeg vælger at stoppe på hhx, og det føles virkelig befriende må jeg indrømme, og bliver da glad når jeg tænker på den beslutning jeg har taget. Jeg får det virkelig bedre bare ved tanken om at stoppe, og jeg endelig kan finde ud af hvad jeg vil. Jeg følte mig meget presset til at tage en gymnasiel uddannelse, fordi stort alle dem jeg kender er på en, men en erhvervsuddannelse passer bare meget bedre til mig. Sådan er det bare. (:
Jeg føler hvertfald at det gør og vil hjælpe på trætheden og mit humør, at vælge det rigtige, kunne ikke forestille mig jeg vil fortsætte med at have det på samme måde.
HVOR ER DET GODT AT HØRE!! :-) tillykke med valget om at skifte kurs og tage dig selv og dine interesser og personlighed alvorligt - godt, at du lyttede til din krop, tanker og kom til en konklusion om din fremtid, som du føler er det rigtige. Dejligt at høre. Godt at du også har lægen med på sidelinien, så du kan få rettet op på en eventuel depression/stofskiftesygdom.
Rigtig meget held og lykke fremover!
kærlig hilsen
Blyant