folk tror jeg er okay ?
Heej ..
jeg fik for en to måneder siden at vide jeg har en depression og kan ikk tåle medicinen lægen gir mig. og folk tror jeg har det fint går på arbejde osv men kan ikke mere .. er ved at falde helt af .. gider ikk mine venner gider ikk min familie gider ingenting. vil bar lig og kig kan ikke holde det ud mere .. ved slet ikk hvad jeg skal gøre og når jeg taler om hvordan jeg har det føler jeg ikk folk forstår . HJÆLP .
jeg fik for en to måneder siden at vide jeg har en depression og kan ikk tåle medicinen lægen gir mig. og folk tror jeg har det fint går på arbejde osv men kan ikke mere .. er ved at falde helt af .. gider ikk mine venner gider ikk min familie gider ingenting. vil bar lig og kig kan ikke holde det ud mere .. ved slet ikk hvad jeg skal gøre og når jeg taler om hvordan jeg har det føler jeg ikk folk forstår . HJÆLP .
Kommentarer
Det er næsten umuligt for familien og omgangskredsen at sætte sig ind i hvordan det er at være depressiv, de kan ikke mærke hvordan du har det og de kan slet ikke føle dig der hvor du befinder dig nu. Derfor kan man næsten blive endnu mere ked af det når man ar været sammen med dem eller bare talt i tlf med dem. Det er ligeledes derfor det er en god ide at få nogle samtaler med en som ved hvordan du har det og som for alt i verden vil prve at forstå alt hvad du fortæller. Måske ligger der noget dybere bag som du har brug for at få set på eller måske skal du lære noget nyt om dig selv og dine grænser.
Det er rigtigt, du har brug for hjælp, og du må sætte dit vækkeur til at vække dig så du kan få en tid til samtale med lægen nu på mandag. Og hvis du har mod på det så ring til dit arbejde nu og sig du holder fri på mandag, ellers gør det mandag morgen.
knus fra mig.
jeg syndtes det er synd for dig!
jeg kender det godt selv hvor alt bare hænger en ud af halsen.
jeg har diabetes og er rigtig dårlig til at passe den.
min sygeplejeske mente at jeg skulle prøve at tage til psykolog.
så det gjorde jeg så, og jeg havde virkelig de mest kedeligste tanker og gad ikke snakke med en dame. det ragede da hende en pap and. men efter nogen gange blev jeg glad for at komme der, for jeg fortalte alt hvad jeg havde på hjertet og følte mig dejlig lettet. og efter nogle uger kunne jeg fortælle min familie hvad de skulle gøre for ikke at irritere mig når vi snakkede om sukkersyge. det har hjulpet mig meget og kan kun anbefale det.
ved ikke om jeg er helt forkert på den, men syntes lige du skulle vide at det er ofte lettere at snakke med en fremmede om det og får lettet trykket og få ny energi.
Det er rigtig godt du skriver her, for her kan man næsten altid finde nogen, der har det på samme måde som én selv. Det er som de andre også skriver en af de vigtigste ting for at få det bedre, at der er nogen, der forstår én.
Derfor er jeg også helt enig med de andre i, at du bør tale med din læge og blive henvist til en psykolog/psykiater. Det kan sikkert være svært overhovedet at gribe knoglen og ringe til lægen, når du har det så dårligt, men prøv alligevel at gøre det - det vil sikkert være en god idé at gøre.
God vind med det hele!
kærlig hilsen Blyant
Måske kan du bruge det til noget... :-)
Jeg ville bar fortælle .
Jeg kan se mig selv ligesom dig ?
Jeg aner heller ingen ting mere.
Og lægerne de bar så dumme , de fatter ingen ting !
Det enorm svært, ved heller iik sle hvad jeg skal stille op ?
der kan man anonymt ringe, de kan være de har nogen goe råd...
held og lykke herfra...