er min stedfar psykopat?

slettet247

Hej.
Jeg er i stor tvivl.
Jeg spekulerer og spekulerer og kan nærmest ikke andet, på om min stedfar er psykopat.
Han kan være sød og rar, og hjælpsom, han snakker meget, og vil gerne være i fokus. Han kan skifte personlighed meget hurtigt, til at være en person der kan overskue alt og i det næste øjeblik er det som om han er helt stresset, og en tikkende bombe.
Han har haft en tur hvor han råbte og skreg og han har været oppe at slås med min onkel (han var fuld begge gange, og det var voldsommere oplevelser end det lyder) derefter har han været go til at lægge skylden fra sig, på en diskret måde, så man ikke lægger mærke til det. men han gik i behandling, fordi han simpelthen havde haft det så dårligt i så lang tid, og selvmordstanker og det hele fik skylden. jeg får gang på gang at vide af min mor, at det er blevet bedre, men selv om han ikke til hverdag opfører sig skørt, synes jeg ikke jeg mærker nogen forskel. (jeg ser ham kun ca.en gang om måneden af 1 eller 2 dage)
Mt problem er så at min mor ikke er god til at læse folk, så jeg stoler bestemt ikke på hvad hun tror om ham, bla. også fordi kærlighed jo gør blind. derudover bor min søster på 9 der også, og det går mig meget på. hun er vist ok glad for ham.
Tror I han er psykopat, eller har han bare haft det så dårlig med sig selv, at alkoholen har fået bæret til at flyde over?
sidst jeg klagede til min mor, sagde hun at nu kunne hun ikke mere, og nu ville hun gå fra ham. men det kan jeg da ikke ha på mine skuldre. ville bare ønske hun selv ville gå fra ham.

hvad bør jeg gøre??

jaheho87

det lyder som om det er alkoholen der gør at han bliver ond. så jeg ville sige at han burde prøve og komme på afvænning hvis han vil. jeg håber selfølgelig han gør det. kan du godt sige til ham, jeg synes du skal gå på afvænning uden han bliver sur og voldelig.

Helene2

Hej Kristine

Om din stedfar er psykopat, skal jeg ikke kunne sige men han har jo helt klart nogle problemer, han giver videre til sine omgivelser. Om man så kalder den form for personlighedsforstyrrelser og/eller -problemer for psykopati eller noget andet, betyder måske mindre. Det er i bund og grund samme måde, omgivelserne bliver påvirkede.
Din stedfar er under alle omstændigheder det, jeg kalder en følelses-misbruger. Eller en energivampyr. Når et menneske er følelsesmisbruger, er der en stor sandsynlighed for, at han/hun også har misbrug af andre slags - som f.eks. alkohol. De kan komme til at styre andres følelsesliv fuldstændigt, så længe omgivelserne ikke siger stop.

Jeg tror ikke, at alkoholen er selve problemet - men den gør problemet større. Den får ham til at miste sine hæmninger, så han opfører sig mere grænseløst og uhæmmet, end han ellers ville gøre. Så længe han drikker, er det håbløst at forsøge at skabe nogle forandringer. Drikker han ikke, vil han selv komme til at mærke, hvor rædselsfuldt han har det og det er tænkeligt, at han ville blive mere depressiv eller mere aggressiv. Derfor tror jeg ikke, at nogen eller noget kan få ham fra at drikke, for det vil blive følelsesmæssigt smertefuldt for ham selv. Han er selv nødt til at være motiveret for forandring og det er han sandsynligvis ikke. Måske kunne det motivere ham, hvis din mor gik fra ham. Måske men ikke nødvendigvis. Han vil sikkert heller ikke være motiveret for at søge professionel hjælp og det vil sikkert være helt nødvendigt. Men det gør også ondt at nå til den erkendelse, at man har et problem, man må have hjælp til at løse.

Du spørger, hvad du kan gøre? Du kan ikke gøre andet end at prøve at passe bedst muligt på dig selv. Undgå ham så meget, du kan. Overlad ansvaret for hans og din mors liv til dem. De er voksne mennesker, der må tage ansvar for deres egne liv og deres egne handlinger. Du kan ikke hjælpe dem eller forandre dem. De er nødt til selv at mærke, at det er dem, der har et problem og så nå frem til en løsning. Du kan gøre dem opmærksom på det, hvis du vil, men du kan ikke hverken hjælpe eller forandre, hvis de ikke selv føler nødvendigheden. Har du mulighed for det, kan du måske tage dig noget af din yngre søster og give hende noget tryghed og et 'tilflugtssted'? Det er nok det bedste, du kan gøre. Altså blive inde på din egen banehalvdel - meget lettere sagt end gjort.

I stedet for at klage til din mor over din stedfar, så kan du måske spørge hende, hvor meget længere hun kan leve under de forhold? Og om hun har tænkt på, hvad det er for forhold, hun giver sit barn/børn at leve under?
Det hjælper ikke noget, at du klager til din mor over ham, for så gør du hans adfærd til hendes ansvar - og hun kan ikke forandre ham. Hans adfærd er ikke hendes ansvar. Hendes ansvar er, at hun vælger at bruge sit liv på den måde. Samt hun selvfølgeligt har ansvaret for, hvilke forhold hun byder sine børn/barn at vokse op under.

Her er et lille 'udklip' om tegnene på psykopati:

*******

Syv tegn på psykopati

Hvad skal der til for, at man kan kalde nogen psykopat? En gruppe psykiatere og psykologer fra USA har sat sig for at analysere mønsteret i de træk, som i vore dage anses for at udgøre den psykopatiske personlighed. Tegnene på psykopati er inddelt i syv egenskaber, som altså udgør de syv vigtigste symptomer på psykopati, sådan som begrebet bliver opfattet i USA p.t.:

1) Impulsiv hensynsløshed.
2) Tendens til at give andre skylden for alting.
3) Aggressiv selvhævdelse.
4) Krav om ønskeopfyldelse her og nu.
5) Frygtløshed.
6) Tendens til at manipulere med andre mennesker.
7) Følelseskulde (manglende medfølelse med andre).
Det gælder for hvert af symptomerne, at de ikke i sig selv er nok til at stille diagnosen psykopati. Det er kun når alle eller næsten alle træk er til stede, at man med god ret kan kalde en person psykopat.

(Kilde: Psykolog Nyt)

*****

Hilsen Helene