Så fik man forklaringen, men endnu flere spørgsmål
Hej allesammen,
jeg er 29 år og speciale studerende, jeg har en sød kæreste og vi snakker om at vi gerne vil have børn indenfor de næste 2 år, hvis det er muligt.
Men efter i lang lang tid at være blevet undersøgt for stort set alt pga. stærke mave/underlivssmerter, besvimelser etc. blev jeg blev for ganske nyligt indlagt på gynekologiskafdeling på rigshospitalet med meget, meget, stærke smerter i underlivet. Da jeg blev indlagt kunne jeg hverken gå eller stå, var badet i sved, havde feber og et skyhøjt blodtryk, de troede at jeg var gravid udenfor livmoderen, eller havde blindtarmsbetændelse, eller underlivsinfektion. Efter mange undersøgelser viste det sig at jeg har en cyste på min venstre æggestok ca. 4x4 cm som presser på min blære. Lægerne på rigshospitalet mener (med sikkerhed, deres udtryk) at det er endometriose, jeg er nu blevet indstillet til operation om ca.3 uger.
Diagnosen giver mening i forhold til symptomerne jeg oplever ved mens, symptomerne på blindtarmsbetændelse, hvorfor at jeg før har oplevet at få pludselige smerter med koldsved, besvimelse og diarre, og det forklarer alle de småinfektioner, udpræget træthed og mærkelige allegier og eksemer jeg i de sidste par år har tiltusket mig. Det er frustrerende når kroppen føles som om den er i hurtigt forfald, især når man er ung og man/jeg har ofte følt mig som en hypokonder; fordi folk ikke kan se ens sygdom, og fordi man ofte får kommentarer så som, "jamen du er jo så ung" eller "det er nok ikke så slemt, tror du ikke du overdriver", "hvis du tager let på det så går det nok over" etc.
Så på den måde er det rart at jeg, højst sandsynligt, nu har fået en forklaring.
Men hvad sker der så nu!? På trods af at jeg på hospitalet fik at vide at jeg ikke skulle lede efter informationer på nettet pga. de mange 'historier', har jeg været aldeles autonom og er begyndt min research. Her har jeg haft glæde af at bruge endometriose foreningens hjemmeside, igennem denne har jeg fundet frem til 2 bøger som jeg har nærlæst; 'Endometriosis - healing through nutrition' og 'Endometriosis - sourcebook'. Heri har jeg fundet mange spændende kilder til alternativ behandling, heriblandt kostomægning med vitaminer, undgå hvede, mælkeprodukter etc. Er der nogen herinde som har haft succes med nogle af disse behandlinger? nogen som har prøvet det? Jeg er alllerede begyndt, da jeg tænkte at det ikke kunne skade.
Men jeg har stadig så uendelig mange spørgsmål, jeg skal opereres og har fået at vide at de måske skal tage min venstre æggestok ud også. Er der nogen herinde som har prøvet det? skal man tage hormoner bagefter? De siger på hospitalet at man kan komme hjem samme dag, er det rigtigt/normalt? Herudover siger de at man kun skal ligge ned i ca 1 uge, er det normalt? Er der nogen som har haft held med graviditet uden først at få hormoner såsom Zoladex etc? Jeg har taget p-piller (næsten non-stop) siden jeg var 14 og det har åbenbart ikke kunne holde sygdommen væk, hvad er jeres erfaringer med at gå af p-pillen, hvis jeg ønsker at prøve med at blive gravid et par måneder efter operationen? De sagde også på hospitalet at det kunne være at jeg havde mere endo som de ikke kunne se på scanningen og måske sammenvoksninger, er der nogen som har prøvet at vågne op efter operation og fået fjernet mere end de havde regnet med?
Jeg ved godt at mange af disse ting er individuelle, at vi alle reagerer forskellige etc. men det vil nu være rart at høre fra nogen som har undergået en kikkertoperation og endo, og måske få aflivet nogen af alle de fantasier som mit hoved er i stand til at fremstille.
Herudover tak til alle som skriver ind, selvom det er ærgeligt at se, at så mange kvinder lider af sygdommen, så er det rart at vide at man ikke står alene.
Pøj pøj til alle.
jeg er 29 år og speciale studerende, jeg har en sød kæreste og vi snakker om at vi gerne vil have børn indenfor de næste 2 år, hvis det er muligt.
Men efter i lang lang tid at være blevet undersøgt for stort set alt pga. stærke mave/underlivssmerter, besvimelser etc. blev jeg blev for ganske nyligt indlagt på gynekologiskafdeling på rigshospitalet med meget, meget, stærke smerter i underlivet. Da jeg blev indlagt kunne jeg hverken gå eller stå, var badet i sved, havde feber og et skyhøjt blodtryk, de troede at jeg var gravid udenfor livmoderen, eller havde blindtarmsbetændelse, eller underlivsinfektion. Efter mange undersøgelser viste det sig at jeg har en cyste på min venstre æggestok ca. 4x4 cm som presser på min blære. Lægerne på rigshospitalet mener (med sikkerhed, deres udtryk) at det er endometriose, jeg er nu blevet indstillet til operation om ca.3 uger.
Diagnosen giver mening i forhold til symptomerne jeg oplever ved mens, symptomerne på blindtarmsbetændelse, hvorfor at jeg før har oplevet at få pludselige smerter med koldsved, besvimelse og diarre, og det forklarer alle de småinfektioner, udpræget træthed og mærkelige allegier og eksemer jeg i de sidste par år har tiltusket mig. Det er frustrerende når kroppen føles som om den er i hurtigt forfald, især når man er ung og man/jeg har ofte følt mig som en hypokonder; fordi folk ikke kan se ens sygdom, og fordi man ofte får kommentarer så som, "jamen du er jo så ung" eller "det er nok ikke så slemt, tror du ikke du overdriver", "hvis du tager let på det så går det nok over" etc.
Så på den måde er det rart at jeg, højst sandsynligt, nu har fået en forklaring.
Men hvad sker der så nu!? På trods af at jeg på hospitalet fik at vide at jeg ikke skulle lede efter informationer på nettet pga. de mange 'historier', har jeg været aldeles autonom og er begyndt min research. Her har jeg haft glæde af at bruge endometriose foreningens hjemmeside, igennem denne har jeg fundet frem til 2 bøger som jeg har nærlæst; 'Endometriosis - healing through nutrition' og 'Endometriosis - sourcebook'. Heri har jeg fundet mange spændende kilder til alternativ behandling, heriblandt kostomægning med vitaminer, undgå hvede, mælkeprodukter etc. Er der nogen herinde som har haft succes med nogle af disse behandlinger? nogen som har prøvet det? Jeg er alllerede begyndt, da jeg tænkte at det ikke kunne skade.
Men jeg har stadig så uendelig mange spørgsmål, jeg skal opereres og har fået at vide at de måske skal tage min venstre æggestok ud også. Er der nogen herinde som har prøvet det? skal man tage hormoner bagefter? De siger på hospitalet at man kan komme hjem samme dag, er det rigtigt/normalt? Herudover siger de at man kun skal ligge ned i ca 1 uge, er det normalt? Er der nogen som har haft held med graviditet uden først at få hormoner såsom Zoladex etc? Jeg har taget p-piller (næsten non-stop) siden jeg var 14 og det har åbenbart ikke kunne holde sygdommen væk, hvad er jeres erfaringer med at gå af p-pillen, hvis jeg ønsker at prøve med at blive gravid et par måneder efter operationen? De sagde også på hospitalet at det kunne være at jeg havde mere endo som de ikke kunne se på scanningen og måske sammenvoksninger, er der nogen som har prøvet at vågne op efter operation og fået fjernet mere end de havde regnet med?
Jeg ved godt at mange af disse ting er individuelle, at vi alle reagerer forskellige etc. men det vil nu være rart at høre fra nogen som har undergået en kikkertoperation og endo, og måske få aflivet nogen af alle de fantasier som mit hoved er i stand til at fremstille.
Herudover tak til alle som skriver ind, selvom det er ærgeligt at se, at så mange kvinder lider af sygdommen, så er det rart at vide at man ikke står alene.
Pøj pøj til alle.
Kommentarer
Jeg har siden jeg var 14 år lidt meget af menssmerter. Efterhånden som jeg blev ældre fulgte andre ting med.
Jeg forsøgte i mange år at få børn men der skete ingenting. I 1999 opdagede man så jeg havde en cyste på den ene æggestok og jeg fik at vide at den skulle opereres ud og at de var nødt til at fjerne æggestokken også ligesom de ikke kunne sige før de havde åbnet mig om de måtte fjerne hele underlivet.
Jeg var bange og meget nervøs. Efter operationen vågnede jeg op og man fortalte at man havde fjernet en stor cyste MEN at de kunne "nøjes" med at "skrælle" det syge væv at æggestokken så den beholdte jeg.
Ved den lejlighed opdagede de så at jeg led at endometriose og jeg fik den klare besked at jeg aldrig ville kunne få nogen børn. Jeg var på det tidspunkt 34 år og selv om jeg havde en fornemmelse af af jeg ikke kunne få børn - så var det som at få en spand kold vand i hovedet fordi nu var der pludselig nogen kyndige mennesker der fortalte mig at sådan var det bare. Til gengæld var det rart at få at vide at der rent faktisk var en grund til at jeg havde haft det så dårligt i alle disse år og at det altså ikke var mig der var "hypokonder".
Jeg forligede mig efterhånden med tanken om ikke at få børn og indstillede mit liv på det.
Så ville skæbnen at jeg i 2001 pludselig blev gravid og glæden var stor. Desværre aborterede jeg i uge 11 og jeg var sikker på at det var p.g.a. endoen at jeg ikke kunne holde på fosteret.
Men et år senere blev jeg gravid igen - også denne gang helt naturligt - og i dag har jeg en dejlig søn på 5 år. Stik mod alle odds og forventninger og jeg er dybt taknemmelig for at jeg også fik lov til at opleve at blive mor - omend i en senere alder en hvis jeg selv havde kunne bestemme.
Held og lykke med det hele. Håber min historie trods alt har givet en positiv vinkel til det du skal igennem.
Efter operatioenen skal man være sygemeldt 1-2 uger, men det er meget vigtigt at bevæge sig hver dag for at undgå blodpropper.
Pøj pøj med operationen.
Ja der er mange informatione og nettet kan bruges til meget, men det er tror jeg en meget induviduel sygdom - den er så forskellig fra menneske til menneske.
Jeg har ikke prøvet noget af det med kosten som du skriver om, men jeg har fået fjernet men ene æggestok - den venstre via kikkertoperation og jeg skulle aboslut ikke ligge ned bagefter, jeg skulle gå lange ture og bevæge mig meget for at få "luften ud af kroppen", men jeg kom hjem dagen efter og var væk fra mit job i ca. 10 dage.
Jeg er også sikker på at har I aftalt at de skal fjerne noget, så er det KUN det de fjerner, du vågner altså ikke op og mangler mere end aftalt, da jeg fik fjernet min æggestok, der havde vi snakket om at jeg skulle have fjernet livmoderen, men ikke noget vi havde aftalt, så den blev altså IKKE fjernet, jeg har så her for 1 månede siden igen været under "kniven" og fået fjernet min livmoder - jeg skal lige skynde mig at sige, jeg har to skønne unger, så det var et helt ok valg.
Jeg har også haft endo i mange år, har også været "på" p-piller stort set hele livet, men det er altså lykkedes mig at blive gravid, jeg var godt nok på nogle hormoner der for ja det er næste 20 år siden da det blev opdaget. Jeg er også nu i Zoladex behandling, grunden til at jeg stadig er på det er fordi der også hos mig var mere endo end de kunne se på scanningen, det sad nemlig også på mine tarme, så derfor stadig Zoladex i et håb om at det "dør".
Held og lykke til dig og er der noget du tror jeg kan svare dig på, så skriv endeligt - jeg er som en åben bog ;O)
Hej fra Janni
I skal have mange tak for jeres fine svar, det er rart at høre fra nogen andre som er i samme båd, også de positive historier, for det er jo helt håbløst hvis man ikke har et lille håb at hænge fast i.
Der er desværre sket det i mellemtiden at min kæreste, som jeg ellers boede med og havde planlagt børn med i den nærmeste fremtid, er gået fra mig over juleferien, han kunne ikke formå at være der for mig, sagde han. Hvordan har jeres partnere tacklet jeres sygdom? Er det normalt at det kan gå så galt at, mændene/partneren på den måde for kolde fødder? Det er måske den hårdeste situation jeg nogensinde har siddet i, jeg skal opereres om mindre end to uger, og mit privatliv ligger i ruiner og specialet skal snart være færdigt, hvad gør man?
Mange gode hilsner, A
Min mand har været der for mig i hele min sygdom. Han har været med på sygehuset (Glostrup), hvor jeg nu er tilknyttet. Tidligere tog han med til gyn.
Han har deltaget i Endometriose Foreningens årsmøde. (Han fandt hjemmesiden til mig). Selvfølgelig kan han være fusteret over, at jeg har det sådan og det er ok.
Jeg kan anbefale, at du tjekker Endometriose Foreningens hjemmeside. Her skriver medlemmerne selv om deres erfaringer med endo. Bare husk, at selvom ens historie mindre om en andens er det ikke sikkert, at det der hjælper den anden og hjælper dig. Jeg har været nødt til selv at prøve mig frem. Her har jeg så valgt det, der er bedst for mig! Nedsat arbejdstid og homonspiral og nu Cerazette. Nedsat arbejdstid har allerede hjulpet. Nu afventer jeg 3 mdr. prøvetid med Cerazette. Med denne kroniske underlivssygdom endometrioser, skal man udstyre sig selv med meget TÅLMODIGHED. Det er meget svært.
Jeg håber, at du kan bruge lidt af det jeg skriver.