Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Skizofreni?

Redigeret 30 december, 2008, 16:39 i Skizofreni
Hej med jer på netdoktor.dk

Jeg skal starte med at sige at jeg er en 16årig dreng. Jeg har været mere eller mindre deprimeret i ca. et år (lidt mindre, tror jeg). Det har været lidt on/off, det er ikke noget jeg har fået behandling for - mest fordi jeg synes det var pinligt at fortælle mine forældre (hvordan fortæller man dem lige det?).
Men her for godt og vel 3-4 måneder siden begyndte jeg at opleve mærkelige ting, som jeg ikke synes kunne passe på en 'livlig fantasi'. Efter sommerferien havde jeg ikke noget at tage mig til - at gå hjemme hele dagen fik min depression til at blusse op. Jeg begyndte ikke at kunne sove om natten, kunne ikke spise noget (jeg har tabt mig utroligt meget), havde ikke lyst til noget andet end at ligge i min seng hele dagen.
Så begyndte hallucinationerne efter nogle måneder. Jeg ser skygger den bevæger sig i øjenkrogen, og lysglimt når det er mørkt. Samtidigt ser jeg 'bevægelse' i ting som står stille. F.eks synes jeg vægge flytter dig, eller at tapetet bliver 'flydende'. Jeg har også nogen gange svært ved at læse tekst, fordi den hele nærmest smelter sammen. Jeg plejer at ryste på hovedet og blinke et par gange - men det hjælper næsten aldrig. Kun én gang har det gjort mig direkte bange. Det var en aften hvor jeg ikke kunne sove. Jeg kiggede over på mit fjernsyn, og synes pludseligt ligesom det begyndte at dreje sig hen imod mig. Jeg vendte mig om, og sagde til mig selv at det var bare indbildning, og hvis jeg nu vendte mig om igen og fokuserede, ville jeg se at det stod stille. Det gjorde jeg så. Men TV'et drejede stadigt og nærmest 'kiggede' på mig. Det lyder sindssygt, men sådan føltes det virkeligt. Jeg kunne have svoret på at det bevægede sig. Min hjerte begyndte at banke hurtigt, og jeg kunne mærke adrenalinen. Selvom jeg vidste det ikke kunne være rigtigt.

Men hvad kan det være? Skizofreni? Eller er jeg hypokonder? Jeg vil gerne have et svar hurtigtst muligt, da det er et problem i hverdagen, som bliver større og større.

Kommentarer

  • Hej
    Jeg kan ikke sige om det er skizofreni, det kan også være en psykose. Men jeg synes helt klart at du skal fortælle det til din læge. Det er ikke normalt at se de ting, og jo hurtigere du får gjort noget ved det, jo større chance er der for, at du kan komme over det. Og husk at fortælle at du har haft det skidt i lang tid. Måske foreslår han/hun at du skal starte på noget medicin. Jeg ved ikke om du er imod det, men det har i hvertfald hjulpet mig.
    Jeg håber du finder ud af noget.
    Mvh Hanne
  • Til northling0. Det lyder som om du har skizofreni. og er på vej ind i en psykose.
    jeg går ud fra den antipsykotiske medicin kan fjerne den slags psykose du har. men tag helst så lidt som muligt til at begynde med, for hvis lægen ordinære kæmpe doser så mister du alle dine abstrakte funktioner, hvor fantasi hører ind under, plus det følelsesmæssige. og antipsykotisk dæmper det følelsesmæssige
    rigtig meget, og det er ikke så godt. for skizofrene har brug for at være følelsesmæssig stærke for at kunne få det overskud der skal til for at tackle
    sygdommens symptomer. så i fremtiden håber jeg de ikke bruger antipsykotisk medicin som hæmmer de følelsesmæssige funktioner, for det er meget grænseoverskridende og farligt indgreb at gå ind og slå det følelsesmæssige ihjel, og selve bare det med at det går ind og laver om på ens følelsesliv.
Log in eller Registrér for at kommentere.