Ældre og pårørende til dement

persille1

Jeg har også været ude for nogen, der troede familien bare kunne umyndiggøre.
Jo, det er godt den slags ikke kan lade sig gøre uden videre. Det har du fuldkommen ret i.
Myndighederne kan udnævne en værge, hvis det er nødvendigt.
Jeg forstår bare ikke, det var hjemmehjælpere, der udtalte sig således om forholdene i hjemmet. Noget de jo slet ikke skal blande sig i, hvem der skal udføre arbejdet..

Ja, man kan blive overrasket.

Linette1

Hej med jer der har skrevet i tråden.
Jeg faldt lige over mit gamle indlæg, og fik lyst til at fortsætte.
Jeg er nu blevet alene. Min mand og hans mor døde samtidig, endda på næsten samme klokkeslet.
Min mand og jeg tog på hospice, vi flygtede simpelthen fra hjemmeplejen, det blev for uværdigt. Vi fik 14 dage sammen på hospice, jeg flyttede ind sammen med min mand. Det var en god oplevelse, vi fik en værdig afslutning på et langt liv sammen. Vi kunne have fejret guldbryllup i næste måned.
Det er ved at være halvandet år siden min mand døde, tiden er gået meget hurtigt, livet går videre.
Jeg oplever de samme problemer og uværdige behandling af andre fra hjemmeplejens side.
Det værste er, at ingen tror på det, når de ikke selv har oplevet det. Det lader heller ikke til, at diverse foreninger kan trænge igennem og få ændret på alvorligt syge og døendes vilkår.
Sygehusene sender døende hjem, de har ikke råd til at dem på sygehuset. En anden har være på hospice et par gange, men får det så godt, at han kommer hjem igen. Han bliver hurtig dårlig igen, for plejen er elendig. Hans kone er også terminalpatient. De to skal passe hinanden, forstå det hvem der kan.

ingelise54

Kære Linette

Det var dejligt og læse du er kommet så godt gennem din mand og svigermors sygdom og død at du nu har overskud til og skrive om det her i debatten.
Selv mistede jeg min mor fysisk den 16. januar i år, egentlig mistede jeg hende allerede for et par år siden til den forfærdelige sygdom dement. Også jeg oplevede utallige svigt fra hjemmeplejen og efterfølgende også plejehjemmet.

Jeg ønsker dig alt godt ud i fremtiden, har du overskud og evt. vil være med til at hjælpe andre pårørende til demente evt som bisidder hører jeg meget gerne fra dig.

Knuz og kram

Vanessa1

Hos min mor, som er 102 år har det været det samme. Hun skulle have lift et år efter, hun havde brækket hoften. Før hun kom hjem med den brækkede hofte, skulle jeg selv rydde hendes soveværelse, så der kunne stå en plejeseng. Det hjalp en veninde mig med, for jeg har slidgigt, og min søn kom rejsende fra den anden ende af landet for at bære møbler ned i kælderen. Efter et år skulle der lift og kørestol ind. Da tog de selv gulvtæppet af, men min søn måtte igen bære møbler i kælderen, som hjhj havde sat ind i hendes stue. Jeg fik også at vide, at det var de pårørendes opgave.

Linette1

Hej Vanessa.
Du skal ikke gøre nogen af de ting, du er datter, det er det du skal være. Du må da også være lidt oppe i årene, når din mor er så gammel.
Oplevelser med hjemmeplejen kan ødelægge ethvert øjeblik, du kan have med din mor.
Det er i sig selv psykisk belastende at se et menneske forsvinde på den måde, så hjemmeplejen skal jo ikke belaste yderligere.
Nu er jeg selv blevet lidt ældre, jeg har stadigvæk hjemmehjælp. Det vil sige jeg "fyrede" dem for et par dage siden, og har taget et privat rengøringsfirma til at ordne det.
Nu skal du høre hvad jeg så langt om længe fik sort på hvidt. Jeg er/var visiteret til en hel del mere, end den hjælp jeg fik. Man brugte ikke mere, at borgeren fik at vide, hvad der er visiteret til og hvor meget tid.
Det fik rengøringsfirmaet derimod oplyst. Så jeg er blevet snydt i alle de år, jeg har fået hjemmehjælp. De må jo heller ikke lave noget, det de gør, er udført på en måde, så et privat firma ville fyre dem.
Nu er det ikke alle hjemmehjælpere der gør sådan, men de fleste gør. Jeg har haft nogle stykker, der gjorde det rigtig pænt.
Jeg glæder mig til, at mit hjem igen bliver rent og indbydende.
Kender du Demensnettet?. Jeg brugte det ret meget den gang min svigermor levede.
Husk, du er din mors datter, ikke kommunens stik i rend dreng.
Jeg ved også det er svært, og sikkert endnu vanskeligere fordi det er din mor.
Jeg har lige set en avis, hvor en jeg kender, også er gået på barrikaderne på grund af svigt i hjemmeplejen.
Lad dig ikke presse til at udføre arbejde du ikke kan, men værn om din mor, forlang at hjemmeplejen gør det de skal.
Noget der savnes i det foretagende er respekt for de ældre og deres hjem, samt værdighed. Det sidste kender man slet ikke.
Det var det der gjorde, at min mand og jeg tog på hospice.

Vanessa1

Hej Linette
Først nu bemærker jeg overskriften til opslaget. At der står dement. Min mor er ikke dement, hun har atrofi, hvilket også påvirker hukommelsen, dog på en lidt anden måde.
Først efter en brækket hofte som 100-årig fik hun brug for fuld hjemmepleje.
Der er altid pænt rent og orden i tingene, hendes faste hjælper er meget omhyggelig og praktisk. Da hun kommer næsten hver dag, og, som hun siger, ikke kan holde ud at arbejde et sted hvor der er beskidt, så svinger hun vist jævnligt støvsugeren.
Har du et link til den lov, som siger, at flytning af ting og den slag ikke påhviler de pårørende, så vil jeg meget gerne se det.

Mvh
Vanessa1

Linette1

Det var vores læge der sagde det.
Din mors hjem, er blevet en kommunal arbejdsplads.
Hjemmeplejen er ansat af kommunen. Din mor modtager en service, som vi alle betaler til.
Det er ikke for din mors skyld, at gulvtæpperne skulle af, det er for personalets skyld, for at undgå at løfte på din mor.
Der findes andre løsninger. I mange huse er der cementgulve under gulvtæpperne, her må de ikke forlange gulvtæpperne fjernet. De kan ikke forlange nye gulve, fordi de skal bruge en lift. Så her bruger man noget køreunderlag.
Vores læge sagde det på denne måde: Jo mere i hjælper, jo mindre hjælp får den der har brug for hjælpen. De prøver alt for at spare penge. Det bedste i kan gøre, er at sige nej.
Hvor er det dejligt for både dig og din mor, at hjemmehjælperen ikke holder sig til standardreglerne.
Min svigermor havde også en, der var rigtig god, og som kendte sin plads i forhold til os. Hun var virkelig en god hjemmehjælper, min svigermor var glad for hende. Desværre havde hun ingen uddannelse, så kommunen fyrede hende.
Jeg er sikker på, at de fleste pårørende strækker sig langt, så længe de ikke føler sig som et serviceorgan for hjemmeplejen.
Der er alt for mange ting, der går galt, fordi der er for mange om den enkelte borger. Dagholdet taler ikke med aftenholdet, man skriver ikke beskeder til den næste der kommer. Pårørende kan lægge en besked, der ikke bliver svaret på eller taget sig af.

Vanessa1

Hos min mor lagde de en plade på gulvtæppet, men da liften skulle ind, tog de selv gulvtæppet af. Nu er der faktisk ikke mere, der kan fjernes.
Det er rigtigt, at det er for personalets skyld og pga nogle arbejstilsynsregler.
Jeg har kæmpet for, at der stadig står et lille glasbord i soveværelset, så min mor kan have gæster.
Jeg kan sns-e med den faste hjælper, og jeg har fuldmagt til hendes journal i hjemmeplejen, så jeg kan få alle oplysninger, når jeg ringer til dem.

Linette1

Hvorfor skulle din mors møbler fjernes?
Lidt dumt spørgsmål, jeg ved det jo godt, men alligevel.
Alle min svigermors møbler blev også fjernet, også medens hun endnu kunne komme lidt ind i sin stue.
Hun havde et ekstra værelse, og der satte de alting ind. Kun hendes sofagruppe blev stående, og den kunne hun ikke selv bruge. Hun blev sat i sin kørestol, og de anskaffede et lille bord, der kunne stå ind over kørestolen. Her fik hun serveret sin mad.
Hjemmeplejen brugte sofagruppen til alt muligt rod, og til dem selv, når de skulle skrive et eller andet.
Det var ikke et hjem mere. Jeg tænkte, at det var fordi det var nemmere for hjemmeplejen.
I soveværelset var alting også fjernet, der var kun en plejeseng og liften.
Min svigermor var meget ked af det. Hun sagde, det var som at bo på en mødding.
Fik din mor lov til at have det lille glasbord?

Vanessa1

Ja, det lille glasbord står der endnu.
Hun fik også kørestol og et bord foran til mad, ur, blomster og telefon. Der står et klædeskab og et skab med legetøj til oldebørnene. Stuen er som den plejer, bortset fra, at liften står til opladning derinde, men den fjerner vi, når vi holder fødselsdag og den slags.