Lykkepiller eller andre midler?
Hej, jeg er dreng på 16 år.
Jeg er tvivl om jeg har en depression og om det ville hjælpe mig med ''lykke piller''?
Det sidste 1 til halve års tid har jeg rigtig mange humør svingninger, mit humør kan skifte over små ting og jeg kan blive ved med at være sur/trist i mange timer efter (hvilket jeg har oplevet mange år, men ikke så slemt som nu).
Jeg bliver utrolig let sur, hvilket fører til at jeg også tit bliver meget aggresiv, hvilket er et meget stort problem for min daglig dag og i det sociale, specielt da der er at jeg går på efterskole.
Da at der sket en masse i mit liv her på det sidste, dødsfald i min familie og min mor er blevet alkoholiker, har jeg meget svært med at få en daglig dag til at hænge sammen.
Min skolegang har altid været et problem og jeg føler meget stresset hvad angår det og daglig dagen på en efterskole.
Har i nogle gode råd eller midler som i kan hjælpe mig med?
På forhånd tak.
Jeg er tvivl om jeg har en depression og om det ville hjælpe mig med ''lykke piller''?
Det sidste 1 til halve års tid har jeg rigtig mange humør svingninger, mit humør kan skifte over små ting og jeg kan blive ved med at være sur/trist i mange timer efter (hvilket jeg har oplevet mange år, men ikke så slemt som nu).
Jeg bliver utrolig let sur, hvilket fører til at jeg også tit bliver meget aggresiv, hvilket er et meget stort problem for min daglig dag og i det sociale, specielt da der er at jeg går på efterskole.
Da at der sket en masse i mit liv her på det sidste, dødsfald i min familie og min mor er blevet alkoholiker, har jeg meget svært med at få en daglig dag til at hænge sammen.
Min skolegang har altid været et problem og jeg føler meget stresset hvad angår det og daglig dagen på en efterskole.
Har i nogle gode råd eller midler som i kan hjælpe mig med?
På forhånd tak.
Kommentarer
jeg er en pige på 25, jeg fik også en masse problemer da jeg startede på efterskolen som 15 årig.
men løsningen er ikke medicin... i hvert fald ikke endnu.
det kan være svært at snakke om... selv om man har gode venner, er det ikke nemt at få det fortalt hvordan man har det, man er bange for de ikke tager en alvorlig. Har du ikke en veninde du kan tale med... tror det er bedre end ens drengevenner. eller et familie medlem? Det må være svært at se sin mor drikke, så har man nok ikke den store lyst til at komme hjem i weekendérne. Hvad med dine lærer... kan de se der er noget galt?
Det er vigtigt du får snakket med nogle om det. jeg blev selv ramt ef en depression som 18 årig... jeg fortalte ingen om hvordan jeg havde det, og løj når de spurgte, jeg endte på anti depressiv medecin... og tro mig det er ikke lykken! jeg håber det hjalp lidt.