Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Svingende stofskifte

Redigeret 22 december, 2008, 04:09 i Forstyrrelser i stofskiftet
Jeg fik konstateret forhøjet stofskifte i 2002. Jeg har været i jodbehandling og fik en total fjernelse af skjoldbruskkirtlen i april 2006. Dengang fik jeg at vide, at efter 1/2 år skulle jeg være velreguleret. Eltroxinen var nemmere at regulere!!!!!! Efter ca. 1 år skulle jeg ikke længere kontrolleres fra sygehuset men igennem min egen læge.
Jeg bliver stadig fulgt på sygehuset. Stofskiftet har svinget utroligt meget. Jeg har fundet ud af, at hvis der skal ændres dosering, skal det kun ske med 25mkg - ellers "kører" det bare helt "agurk".
Ved mit sidste blodprøvesvar var TSH 4,54 - T4 136 - T3 1,71. Endokrinologen sagde, at jeg skulle tage 25 mkg Eltroxin mere ugentligt. Jeg ved at TSH tallet viser et lavt stofskifte. Men de øvrige tal ligger jo i den øvre ende. Jeg har ikke fuldt hans ordination, da jeg føler, at stofskiftet er forhøjet.
Jeg fik også at vide ved min sidste kontrol, at jeg hørte til de få, som ikke skulle forvente, at få min "gamle" livskvalitet igen.
Det har gået mig utroligt meget på. Jeg kan sove kl. 19 og føler ikke at der er kræfter og overskud til min mand. Får nemt ondt i led og muskler og føler at kroppen står af.
Men selv om jeg er en garvet stofskiftept., kan det være svært at vurdere om stofskiftet er for højt eller for lavt.
Jeg er skrevet op til en kontrol af binyrerne i januar (har tidl. fået en sådan test), men min endokrinolog mener, at de kan have taget skade grundet svingninger i stofskiftet.
Er der nogle af jer, der til tider kan føle, at nu kan det være nok. Har lyst til at blive dulmet med rødvin eller piller?
Jeg ved, at dette ikke er løsningen. Jeg har jo hverken kræft eller anden livstruende sygdom. Så dette burde jeg istedet påskønne.
Jeg er bare utrolig træt af mig selv for øjeblikket. Dirren, ingen energi og har til tider mange sorte tanker.
Kærlig hilsen Anemonen

Kommentarer

  • Hej Anemone.

    Desværre kender jeg alt for godt til dine tanker. Det er ulideligt at være syg når lægerne siger at alt burde være i skønneste orden. Ja du har ret - dine tal ser lidt skæve ud. Din TSH er jo alt for høj (burde nærme sig 1) men T4 er i top - T3 kunne vel godt komme højere op? REferenceinterevallet på T3 der hvor jeg får taget blodprøver er 1,10-2,50 og hvis man skal op i den øverste ende af referenceintervallet er der jo noget vej endnu for dig? Men jeg er jo ikke læge - og skal ikke kunne sige hvad der er det bedste for dig.
    Ja det der med at have lyst til at "bedøve" sig - det tror jeg da vi alle har - men jeg synes bare at jeg får det værre når jeg drikker (og det er vist meget heldigt!).
    Ang. piller, så bliver jeg vel "bedøvet" idet jeg er blevet sat i gang med antidepressivt medicin. Jeg synes at jeg har kunne mærke en lille bedring (krydser fingre og banker under bordet!). Jeg tror dog at det er stofskiftet der gør mig deprimeret, men når man ikke kan få lægerne til at acceptere det og finde en behandling der virker, så er man jo nødt til at behandle symptomerne istedet for årsagen - selvom det virker forkert. :o/
    Sådan har jeg ihvertfald måttet tænke for at kunne starte behandling med lykkepiller (selvom jeg har hidtil har været ret afvisende overfor disse - "Jeg fejler ihvertfald IKKE noget psykisk - har hidtil været mit motto!").
    Håber det bedste for dig - surt at der skal være så lang vej for dig...
    Har desværre ikke nogen nem løsning at give.....:o(
    Mange hilsner
    Gitte
  • Tak for dit svar.
    Ja, det kan være en hård proces for alle os stofskifteramte.
    På et tidspunkt var min endokrinolog inde på at jeg var depressiv. Jeg benægtede det - og sagde at det var stofskiftet. Dosis ændringerne var alt for store for mig. Jeg svingede konstant fra for lavt til for højt stofskifte. Jeg udbad mig tilskud af T3 (Liothyronin). Dette hjalp også i en lang periode for mig. Men så begyndte stofskiftet at ændre sig igen.
    Lige nu syntes jeg bare det er surt. Men jeg ved, at jeg egentligt har så mange ting at glæde mig over.
    Kærlig hilsen Anemonen
Log in eller Registrér for at kommentere.