Angst/depression/stofskifte
Hej med jer.
Jeg har også været med til debatten hjertebanken-angst, og en del af os slås med det samme.
Det jeg har brug for at vide er, hvordan har I skit af om det er panik angst eller hjertebanken i forhold stofskifte.
Jeg skal til lægen i morgen og overvejer stærkt at få noget anti. depp. medicin, da jeg ikke orker det mere, men samtidig er jeg også ked af at tage det, hvis det er stofskiftet der driller.
Sygdommen har sat min tålmodighed på prøven.
hilsen Helle63
Jeg har også været med til debatten hjertebanken-angst, og en del af os slås med det samme.
Det jeg har brug for at vide er, hvordan har I skit af om det er panik angst eller hjertebanken i forhold stofskifte.
Jeg skal til lægen i morgen og overvejer stærkt at få noget anti. depp. medicin, da jeg ikke orker det mere, men samtidig er jeg også ked af at tage det, hvis det er stofskiftet der driller.
Sygdommen har sat min tålmodighed på prøven.
hilsen Helle63
Kommentarer
Jeg har heller ikke kunnet finde ud af om det er stofskiftet eller angst/depression der er årsagen men lægen siger at mine stofskifteprøver var "normale" så jeg synes lidt at jeg var "tvunget" til at se om antidepressivt medicin ville hjælpe, selvom det piner mig lidt. Jeg har nu fået medicin i 2½ uge og først idag synes jeg at jeg har haft det en lille smule bedre - hjertebanken har jeg dog fortsat...
Håber det bedste for dig...
Mange hilsner
Gitte
Tak for dit svar, vi sidder vist i samme båd.
Mine tal er også næsten normale.
Hvordan har du fået det bedre? Er det ikke noget med at hjertebanken ikke falder væk (nok ikke helt....smil)før efter en tid når man begynder på anti. dep. medicin
Går du også kun ved egen læge? eller er du så heldig at være tilknyttet sygehuset.
Hilsen Helle.
Jeg tror måske at det er den antidepressivt medicin der begynder at have en effekt - men tør næsten ikke håbe på det - har så mange gange prøvet at have nogle gode dage - og så vender det igen. Men håber jeg kan få en god jul og snart komme tilbage på arbejde!
Jeg er så "heldig" at gå på et sygehus hos en endokrinolog - men det har desværre ikke hjulpet mig - han har sit væsen imod sig og har ikke behandlet mig så pænt desværre. Han går også meget op i om tallene er "normale" og han har sagt til mig "Du må forstå at du ikke fejler noget medicinsk - du må kigge på om du har problemer i dit liv - Er du træt af din mand??" - ja jeg ved ikke lige hvor professionelt det er! Men jeg er stædig og kæmper en kamp og har f.eks. fået ham til at udskrive en recept på Liothyronin - (som jeg så desværre ikke kunne tåle ÆV!)
Min egen læge har ikke så meget forstand på det - hun siger at jeg ikke skal kunne blive så dårlig når mine tal ligger som de ligger - så ville de være meget mere "skæve" - og i samme åndedrag siger hun så "Og iøvrigt går du jo til kontrol hos specialisterne - så stol på at de tager godt vare på dig"....
Ja her sidder jeg så - og er syg uden at lægerne vil anerkende det - som sagt derfor at jeg har følt mig lidt "presset" til antidep. medicin. Men jeg har været syg siden 2002 og er desperat - ja jeg ville næsten tage hvad som helst - bare det kunne hjælpe...
Om ikke andet - hvis antidep. medicin ikke virker - ja så må lægerne vel acceptere at det er stofskiftet jeg bliver syg af? Har fået en udtalelse fra en psykiater engang - som heldigvis udtaler : "Patienten er psykisk stabil og velfungerende - hun er blot meget frustreret over at være syg så længe..." Ja det er vist meget godt ramt....
Det du spørger til med hjertebanken ved jeg ikke noget om - jeg synes at mit hjerte banker meget, hårdt og hurtigt for tiden - men jeg er desværre også tilbøjelig til at have lidt for meget drøn på, når jeg endelig har en god dag....
Som sagt - jeg skal ikke kunne sige om antidep. medicin vil kunne hjælpe dig - men hvis du har prøvet det før - så kan du måske mærke om det er det der skal til?
Mange venlige hilsner
Gitte
Sad netop og tænkte hvor jeg kunne stille spørgsmål til andre med forhøjet stofskifte.
Jeg fandt selv ud at jeg havde Graves ved at jeg ca. hver 3. mdr fik en ordentlig nedtur og bare var rigtig ked af ingeting og rystede og så selvfølgelig tabte mig ganske voldsomt. Jeg troede jeg måske havde fået en depression, men kunne ikke finde nogen årsag overhovedet - heldigvis har jeg en dygtig læge, der tog en stribe prøver og fandt årsagen.
På de mange hjemmesider om forhøjet stofskifte findes en masse beskrivelser af symptomer - som de fleste af jer sikkert kender ... og jeg inkl. men der står meget lidt om humørsvingninger og den der følelse af ikke at kunne magte noget - der mest af alt (for mig) minder om ulykkelig forelskelse - det er rædsomt for jeg har svært ved at bedømme hvordan jeg egentlig har det - i mine relationer, på arb m.m. forsvinder motivationen pga dårlige reelle forhold eller er det sygdommen. Er der andre her, der kender følelsen? Er der nogen der er kommet forbi det? Går det over efterhånden?
Har været i behandling med Tycapsol og lidt betablokkere efter behov og nu stoppet og krydser fingre for at tallene holder sig pæne... men symptomerne er altså ikke helt væk - meget underligt for jeg troede lidt (det store håb) at nu var jeg "rask".
Jeg vil blive meget glad for at høre om I andre har prøvet det med det skidte humør, der kan få en til at tude til lige hvilken nyhed det skal være... som een lang PMS
Mvh Cathrine
Kærlig hilsen
Kirsten
Det kunne have været mig selv, der havde skrevet din historie.
Du kan være sikker på, at det er sygdommen, der giver dig depressive symptomer. Jeg har prøvet det mange gange i forbindelse med et svingende stofskifte. Jeg har slet ikke kunnet fungere, følte at jeg ikke var i min egen krop. Ja, jeg kunne bare tude helt umotiveret. Følte at jeg kun havde negative tanker, og det hele rent ud sagt var noget lo.. Jeg kunne bare tude på min arbejdsplads. Tårerne pressede sig hele tiden på.
Jeg talte med min endokrinolog på et tidspunkt, hvor jeg var sygemeldt. Han sagde faktisk til mig, at jeg måtte være depressiv og skulle tage til egen læge. Jeg sagde, at jeg ikke var i tvivl om, at det var p.g.a. det svingende stofskifte - hvilket han på daværende tidspunkt nok var uenig i.
Da stofskiftet kom i niveau igen, forsvandt alle disse "sorte" tanker og jeg var ikke længere grådlabil.
Jeg er endnu ikke "hoppet" på de antidepressive og kommer det heller ikke. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være godt for nogle. Vi forsøger jo på alle måder, at få et så godt liv som muligt.
God bedring.
Kærlig hilsen Anemonen
Hvor er jeg glad for dit indlæg Anemone. Det er noget underligt noget - men det hjælper virkelig at vide at andre har det på samme måde og jeg er ihvertfald ikke er helt alene om at være tosset ;-) og der er ikke mange der ellers forstår hvordan det hænger sammen. Hjertebanken - jamen er det stress? Skal vi tage hjem? Vil du ligge ned? .. men det hjælper jo ikke
Jeg håber at det som du siger går lidt væk når stofskiftet finder sit leje. Kan stadig blive skræmt over det omtaler der er om udstående øjne i mange af beskrivelserne af Graves - er det udbredt mon?
Venlig hilsen Cathrine
Det hjælper utroligt meget, at kunne finde andre, som er i samme situation som én selv.
Jeg fik selv konstateret Graves sygdom i 2002. Og har siden fået en total fjernelse af skjoldbruskkirtlen.
I starten tænkte jeg ikke yderligere over sygdommen. Jamen, så var der jo hjælp at hente!!!
Det var først, da jeg troede at jeg var begyndt at blive "kule skør", at jeg tilfældigvis begyndte at kigge på nettet (jeg tror det var i starten af 2007). Og tænk, jeg fandt andre lidelsesfæller, som havde det på nøjagtig samme måde som jeg!!!! Det at andre kunne give gode råd, nikke genkendende til mine symptomer gjorde mig utroligt godt. Der var jo ikke andre, som vidste hvad en stofskiftesygdom betød!!!! Så nu følte jeg mig pludselig ikke som "Anemone alene i verden" længere.
Jeg selv fik ikke udstående øjne. Jeg havde dog øjengener, hvor øjenomgivelserne var hævet. Jeg var i en periode i Prednisolon behandling. Jeg tror også, at det har noget at gøre med, hvor hurtigt man bliver sat i behandling og om man nøje bliver fulgt af endokrinologerne.
God bedring. Der er lys forude.
Kærlig hilsen Anemonen
Ja det er utroligt hvad det betyder at se at man ikke er alene om at være "tosset"
Vil blot lige dele min lille solstrålehistorie.. den sidste tid har været helt symptomfri og stadig medicinfri! Niu har jeg snart været af medicinen i 3 mdr og efter den første tid med kraftige symptomer har det været godt. TSH ligger vist lidt lavt - men de andre ligger fint og som min læge siger .. så er det ikke helt til at vide hvad mit "normale" TSH egentlig er - det er jo først blevet målt efter sygdommen startede. Så håbet er lysegrønt og foråret hjælper jo også på humøret
Ha en dejlig påske
Mvh Cathrine
Hvor er jeg glad for at læse, at jeg ikke er alene.
Jeg har også graves sygdom med diabetes. Derfor er det er rart at vide at der er andre som jeg. Så mange tak, I har gjort min dag i morgen lidt lysere...
hilsen maria