Hvordan holder man gnisten i live?
Kære alle
Håber I vil læse og skrive med her.
Jeg har brug for et godt råd - jeg har været sammen med min mand i fem år, og vi har det rigtig dejligt sammen. Jeg er bare blevet opmærksom på, både via mig selv og snakke med mine veninder om, at det er vigtigt at holde gnisten i live, når man er sammen i lang tid med den samme partner. Min veninde fortalte mig i går, at efter de har fået barn, har de nærmest ikke noget sexliv længere, og det er hun helt vildt trist over. Jeg og min mand har ikke fået børn endnu men har da også op og nedture i sexlivet - hvordan kommer det så ikke til at gå, når vi engang får børn!!?
Derfor vil jeg meget gerne tage det, inden det bliver et problem: hvad gør man for at holde gnisten i live i et parforhold? jeg ønsker på alle måder at vedligeholde vores gode forhold.
kærligst cykelmyggen (håber meget på gode erfaringer fra jer!!)
Håber I vil læse og skrive med her.
Jeg har brug for et godt råd - jeg har været sammen med min mand i fem år, og vi har det rigtig dejligt sammen. Jeg er bare blevet opmærksom på, både via mig selv og snakke med mine veninder om, at det er vigtigt at holde gnisten i live, når man er sammen i lang tid med den samme partner. Min veninde fortalte mig i går, at efter de har fået barn, har de nærmest ikke noget sexliv længere, og det er hun helt vildt trist over. Jeg og min mand har ikke fået børn endnu men har da også op og nedture i sexlivet - hvordan kommer det så ikke til at gå, når vi engang får børn!!?
Derfor vil jeg meget gerne tage det, inden det bliver et problem: hvad gør man for at holde gnisten i live i et parforhold? jeg ønsker på alle måder at vedligeholde vores gode forhold.
kærligst cykelmyggen (håber meget på gode erfaringer fra jer!!)
Kommentarer
Perioden hvor man får børn, er også gerne perioden, hvor man selv også gør optimalt i arbejde, fritidsinteresser, venner osv., og det er her, det kan være yderst vanskeligt at holde gnisten i parforholdet, hvorfor det kan være nødvendigt at ”planlægge”. Så længe barnet er helt lille, bliver ammet, vågner om natten osv. kan man godt være bombet og samlivet bliver nedprioriteret, men -
hvis man har mulighed for at bedsteforældre måske kunne have lyst til bare et par timer ind i mellem at trille med barnevognen – det behøver ikke være ret tit, så kan man i fred og ro dyrke noget godt sex, eller man kan bare stille og roligt sidde sammen i sofaen, holde i hånd og se en god film ”uden afbrydelser”, eller gå ud og spise en hyggelig middag for to. Hvis man husker at gøre det en gang i mellem, så kan det være nok i den periode, især hvis man sammen lige taler om, hvad man nu har lyst til næste gang, man har ”fri”. Bare det at tale om, hvad man skal næste gang, kan jo være nok til at tænde.
Lige så snart barnet er stort nok til en overnatning hos f.eks. en bedsteforældre, så lav en god aftale, bare en lørdag-søndag i kvartalet, hvor I bare hygger – og lad nu den støvsuger stå!!! - I skal bare hygge og nyde hinanden. Barnet tager ikke skade af det, og ud over at I beholder gnisten i jeres forhold, bliver jeres barn også gladere, fordi det kan mærke, at I har det godt.
Hvis ikke der er en bedsteforældre i nærheden, så tror jeg egentlig godt det kunne være muligt at lave en aftale med enten nogle venner, der måske også har børn, så I kan skiftes eller nogle andre forældre i daginstitutionen. Godt nok koster det måske et ekstra barn eller to en week-end, men til gengæld har I også en week-end I kan nyde.
Ja, det var mine forslag som jeg har givet til mine nu voksne børn.
Min mand og jeg har været sammen i nu 10 år, vores børn er for længst voksne, så der er kun os to. Til gengæld bygger vi hus om, har nok at gøre i dagligdagen, men vi gør ret ofte i lige at smutte en week-end, hvor vi kun dyrker hinanden. Til nytår har vi bestilt et nytårsophold, kun os to og til februar et sommerhus en uge, og vi glæder os helt vildt til disse afbræk, og det kan bestemt godt give forventningskløe et vist sted – også selv om vi bare er os selv i dagligdagen, og godt kan f.eks. dyrke sex, når det passer os, så er det alligevel noget andet, når vi tager væk fra hverdagen, og gnisten mellem os blusser op på fuldt blus, og der er gløder lang tid efter. :-)
Tak for dit søde indlæg. Du har helt ret, synes jeg, og peger på præcis de ting, vi selv også taler om er vigtige, nemlig dét med at planlægge noget kvalitetstid alene en gang imellem. Det lyder, som om I har det rigtig dejligt, og også er gode til at nyde hinanden på disse ture, lyder skønt!:-) Vi er egentlig også rigtig gode til at komme væk og holde fri fra det hele, synes jeg, og disse ferie-stemninger holder længe efter, som du også siger!! ... så det er egentlig noget af det, jeg synes vi er rigtig gode til. Dét, jeg frygter, det er nu også der, hvor det bliver hverdag - at holde gnisten i live der - men der må man sikkert bare forsøge at holde den dejlige feriestemning i live i lang tid og leve højt på den.
Jeg tænker, at det også kan være rigtig godt at få nogle flere fritidsaktiviteter sammen, som man kan gå til/gøre sammen og glæde sig til. Både jeg og min mand løber, men jeg løber ikke lige så hurtigt som ham - derfor er det nok ikke det bedste at have dét som fælles samlingspunkt i hverdagen...
Har I andre gode bud på fritidsaktiviteter, man kan være fælles om i hverdagen?
En gammel talemåde siger vist noget i retning af, at man aldrig skal lade solen gå ned over sin vrede. De små konflikter som jo ikke kan undgås i et samliv skal løses med det samme. Især vi kvinder er rigtig gode til at gå og murre over småting og i løbet af ingen tid, har vi fået en lille fjer til at blive til fem høns, og pludselig eksploder vi, så er der forresten også det og det i vejen.
Det er afsindig vigtigt at sige til, når det er et eller andet, og det er lige så vigtigt at huske hver eneste aften at give sig tid til det gode, varme godnatkys, og det kan man ikke, hvis man er sur - så den surhed må ryddes af vejen først - hver dag.
I hverdagen er et hurtigt "knald", måske på kanten af køkkenbordet mens de små ser børnetime, rigtigt dejligt og bekræftende, og det er godt nok - og det er sådan set heller ikke vigtigt, at begge skal have orgasme, det kan være nok, den ene får - så har man jo noget til gode, og det er vel ikke at foragte.
Tænk, at kunne sige til sin partner: "Du skylder mig en tur!" Er det i sig selv ikke ret ophidsende?
Det behøver ikke være flere timers seance hver gang.
For mig er det næsten det bedste, når vi har travlt, er trætte og egentlig ikke orker, men som vi siger til hinanden: "Vi blev altså lige nødt til det." Det er dog det skønneste i hele verden: Vi kunne ikke holde os fra hinanden, selv om det måske havde været det fornuftigste at lægge os til at sove. Det er klaret på 5-10 minutter, vinder måske ikke prisen for teknisk elegance, men hvor er det bekræftende.
Du skriver om at gå til nogen ting sammen; det er en rigtig god ide, men det er sådan set lige så vigtigt også at gå til noget hver for sig, for så har man også gode, dejlige ting at fortælle hinanden, og det er også en god ting at give sig selv lov til at hygge sig, uden ens partner altid skal være ved siden af - jeg tror, det giver god næring til et parforhold, at man giver hinanden god plads.
Tak igen for dit gode, indsigtsfulde indlæg. Det er inspirerende at læse fra dig, læste også lige dit indlæg om livskvalitet ovre i Skønhed og velvære-debatten, en inspiration at høre om du og din mands velfungerende samliv. Det lyder virkelig, som om I har det fantastisk sammen!
Det er rigtigt hvad du siger, at kommunikation er vejen frem - både jeg og min mand er dog (irriterende nok) lidt for dårlige til ikke at 'lade solen gå ned over uenigheder', vi er begge to nok lidt for stolte, tror jeg! :-) og så går vi lidt rundt om og selv og hinanden og murrer lidt, og så tager vi en snak, når den første lige bryder isen og foreslår, at vi lige taler sammen, og så går det hele jo godt igen!:-) Det må virkelgi blive et nytårsforsæt at blive bedre til at tage disse småkonflikter i opløbet, så det ikke vokser. Det er et godt tip til at få hverdagen til at fungere bedre, i hvert fald.
Noget, der også hos os kan gøre, at vi kan være dårlige til at få talt (helt til bunds) sammen, er, at vi har haft svært ved at få børn, og er i fertilitetsbehandling. Vi tænker jo på det begge to, men taler ikke konstant om det, for så kunne vi jo ikke tale om andet. Men det er jo ikke kilden til god stemning og et vildt godt samliv, når man egentlig går og er ked af det. Så er det netop vigtigt at tale sammen og styrke fællesskabet i den hårde tid - Og så håber vi på et helt anderledes, lykkeligt 2009! :-)
Rigtig god jul og godt nytår til dig -
Kærlig hilsen Cykelmyggen
Tak for dine søde ord til mig, men inden min glorie helt kommer til at overskygge juletræet :-) - vil jeg da lige fortælle, at vores gode forhold ikke bare er kommet over night.
Vi har begge været gift før, har begge levet i et ikke fungerende ægteskab, hvor tingene bare blev mere og mere grå og der gik fuldstændig hverdag og kedsommelighed i det, men hensyn til børn, hus osv. gjorde også at vi begge blev alt, alt for længe. Vores ægteskaber holdt hver især omkring 20 år.
Vi blev ikke skilt fordi vi havde fundet sammen, hvilket er en stor fordel når vi nu har børn hver især. Selvfølgelig var både min mand og jeg medskyldige i at vores første ægteskaber ikke holdt, selv vi da gerne vil, så kan vi vel ikke give hele skylden til den anden.
Vi har således absolut lært på den hårde måde, hvordan et parforhold IKKE skal være, hvorfor vi fra starten har været ekstremt opmærksomme på disse ting, der desværre sniger sig ind i parforhold næsten uden man lægger mærke til dem.
Det er så vigtigt at huske de små ting, f.eks. har jeg beklaget mig over, at jeg slet ikke i radioen har hørt "Nissernes Vagtparade" med Poul Reichard i år g heller ikke sidste år, jeg synes, den er noget så sød. I går, da jeg sad i et andet værelse med noget arbejde, hørte jeg min mand pusle ved radioen; han havde fundet et gammelt kassettebånd ned i kælderen - han måtte lige reparere lidt på kassettespilleren, den bruges jo ellers ikke mere, og pludselig gjaldede Poul Reichhard ud i huset. Ja, jeg måtte da knibe en tåre, for er det da ikke noget af det sødeste; han har gået nede i kælderen og ledt, for han mente bestemt, vi havde den et sted. Det udløste godt nok nogle varme knus og kys. - nå, nu bliver jeg helt rørt igen. :-)
Selvfølgelig er det da belastende, når I også er i fertilitetsbehandling, men I må dog også være opmærksomme på, at hvis ikke I kan klare dette pres, så kan det være mindst lige så svært når "lille ny" forhåbentligt snart kommer, for er der noget, der tærer, så er det manglende nattesøvn, barnegråd, barnegråd og barnegråd - og til den tid er det næsten livsvigtigt, hvis I en gang i mellem kan får en til at trille et par timer, som jeg foreslog, for det er på det nærmeste uoverkommeligt at huske parforholdet i den periode, og ofte er det manden, der let kommer til at føle sig overset.
Rigtig held og lykke med det - og i lige måde - rigtig god jul og godt 2009