Indstillinger
at leve med PCOS?
jeg har lige fået konstateret PCOS af min læge, og nu skal jeg så begynde at tage p-piller for at stabilitere min menstruation og så skal jeg tage metformin, som så skal hjælpe mig lidt til at tabe.
men mit spørgesmål er så , er det "svært" at leve med PCOS? eller hvordan?
hilsen maria
men mit spørgesmål er så , er det "svært" at leve med PCOS? eller hvordan?
hilsen maria
Kommentarer
Jeg er en pige på 26 som altid har vidst at der var noget i vejen med mine æggestokke. Jeg har altid haft menstruation men ca 35-40 dages mellemrum og forbundet med meget stærke smerter og varrighed på 7 dage.
Jeg er for 1½ år siden blevet undersøgt nærmere af en gynekolog som kunne konstatere at jeg har PCO.
Siden man kunne købe Alli piller i håndkøb har jeg taget dem og jeg har utrolig nok fået en normal cyklus på 21 dage. Jeg kan næste stille uret efter min cyklus nu.
Jeg blev også tibudt p-piller til regulering af PCOS - MEN jeg ved ikke hvor gammel du er - MEN hvis du tager p-piller og gerne vil blive gravid på et tidspunkt SKAL der gå 2 år fra du har lagt pillerne på hylden til lægerne vil hjælpe dig med graviditeten.
Derfor fravalgte jeg pillerne da jeg ikke kan sige hvonår jeg nøjagtig vil have børn men jeg ved jeg vil have dem inden 2 år Så med mindre du er sikker på du ikke skal have børn de næste år så skal du ikke tage dem.
Det er muligt du har hørt det men jeg er altså 34 år og da jeg for 4 år siden ønskede at blive gravid droppede jeg pillederne fra en dag og til den andne jeg fik min minstration der efter og fik min søn.
Jeg har i dag den 3/11 fået bekrafte at jeg har PCO hvilket resultere i at jeg ikke har haft minstration siden marts måndede i år.
Jeg fik samtid af vidde i Herning at hvis jeg ønskede at få fler børn skulle jeg henvende mig igen og så skulle jeg gå fra mine p-piller og så skulle jeg have noget sukkersygemedisin. Men de råde mig til at tage mine p-piller ind til da for at få en regl messig blødning. Jeg kunne også helt lade være og tage det som det kom, altså blive overrasket over at blødningen kom når den kom og der med ikke tage p-piller. Men da det eneste tidspunkt i mit liv med regelmessige mestration (og der med mener jeg en månedelig menstration) var med p-piller.
Det lyder ikke til at du er så hårdt angrebet når du tros alt har det med 30-40 dages mellemrum. Jeg har når der er gået minst tid haft det med 60 dags mellemrum eller dengang der gik længstid gik det lige som nu 8 måneder !!! Så kan man begynde at tale om ureglmessige menstration.
Altså C4SP3RS3N -> du bliver nød til at få det beste ud af det, i dette tilfælde er det bare at kontakte Lægen. En anden ting jeg fik at vidde at man fik en større bagdel af p-piler men helt ærlig det ville jeg også gerne have hvis alternativet var en ureglmessige menstration, der til skal siges at jeg ikke har vejet så meget som nu og der er fordi jeg på nuværende tidspunkt er uden p-piller. Da jeg siste staret på p-pillerne så tabte jeg mig også en smugle så prøv dig frem kun du kender din krop og du må nu til at finde ud af at du ikke er helt som de fleste men du er heller ikke alene om at have denne sygdom !!!
Knus og held og lykke i fremtiden med dit nye liv og din PCO
Du vælger selv om det skal styre dit live eller om du vil styre over PCO-en
Jeg er tynd (173 høj og 50 kg), dyrker meget sport, spiser sundt (uddannet ernæringskonsulent), har ingen tydelige symptomer på PCOS det eneste det skulle være er lidt uren hud (men det er ikke slemt og mange på min alder har det langt værre).
Så det eneste symptom var at min menstruation bare ikke kom. Jeg fik scannet mine æggestokke og de var begge to pakket med små kugler der lå helt tæt. Lægen sagde overraskende at det var helt vildt og at jeg da sagtens kunne blive gravid for æg havde jeg da nok af, spørgsmålet var bare hvor meget hjælp jeg skulle have til det.
Nu er der snart gået et år siden jeg stoppede med p-pillerne og har kun haft menstruation 3 gange.
Jeg er panisk angst for nåle og jeg vil gerne begynde at tænke i børnebaner om et års tid.
Er der noget jeg kan gøre som vil forbedre mine chancer for ikke at skulle igennem hormonbehandling (for helt ærligt så ved jeg ikke om jeg nogen sinde bliver i stand til det - pga min nåle skræk)
Når man har PCO er det vigtigt at dyrke motion og ikke at veje for meget hvis man gerne vil være gravid for at mindske mængden af fedtvæv og derigennem mandligt kønshormon. Men du er jo slank og dyrker motion. Vær også opmærksom på at mens kan udeblive hvis man vejer for lidt. Man kan med fordel tage methformin (eller lignende) selvom man er tynd, det er piller (ingen stik!) men de kan give kvalme. Hvis du vil vide mere er PCO foreningen et godt sted at starte. Jeg er blevet gravid to gange, den ene med methforminhjælp, den anden helt naturligt. Det tog knap et år første gang og to år anden gang. Har man PCO skal man dog overveje tidligt om man vil have børn, for det er meget svært for nogen PCOer at blive gravid, mens det for andre går relativt nemt.
Hilsen L.
Jeg er en kvinde på knap 23 år som i flere år har haft konstateret PCO.
Om det er svært at leve med, så ja.
Har flere år arbejdet med hvordan jeg kom til at affinde mig med at skulle være "besværlig" når man er ude og spise og diverse kommentarer. Men alt det kan man lære at leve med.
Jeg har senere fundet ud af at det er en videnskab og finde ud af hvad man må spise, især hvis man ikke tidligere har sat sig grundigt ind i protein fedt og kulhydrater og hvad for nogen af kulhydraterne som er gode og hvilke der er dårlige. Men dette er der heldigvis hjælp til
Der ligger et kosthus i Hellerup hvor nogen af diætisterne har specialiserert sig i pco og har lavet et kursus som jeg går på nu.
men hvis dette ikke lige er en mulighed vil jeg anbefale dig at læse den bog der hedder "spis dig gravid" og lad dig ikke skramme af titlen. Det er en bog som min gynægolog og diætist har skrevet.
Den fortæller alt hvad du behøver for at få en nem og almindelig hverdag med pco.
Det sidste jeg vil sige er, prøv at bliv "ven" med PCO'en og se de lyse sider som kommer frem når du har fordybet dig ind i PCO'ens verden.
Håber du læser bogen.
Med venlig hilsen
Katrine