Netværk

slettet580

Så er julen igen over os. Jeg bliver altid tungsindig i denne tid. Jeg har gennem min sygdomsperiode, der startede for 5 år siden nu, mistet hele mit sekundære netværk og en stor del af det som jeg vil kalde primære netværk. Det sekundære er venner og kolleger. Kollegerne har jeg mistet da jeg blev afskediget og nu har fået tilkendt pension. Mine 3 søskende har jeg i dag ingen kontakt med. Dog har jeg haft kontakt med den yngste her for nylig da vores far blev indlagt med blødende mavesår. Jeg har forsøgt at holde netværket intakt i store dele af min sygdom, men da det blev mødt med undskyldninger om travlhed på jobbet mm. magtede jeg det ikke, da det tærede alt for meget på min skrøblige psyke og kun gjorde min sygdom værre. Jeg har altid haft dage, hvor jeg sukkede dybt over mit netværk. Det primære netværk har jeg faktisk selv opgivet og følte en stor lettelse over dette i den periode hvor jeg havde det værst. Nu har jeg haft det stabilt i et års tid og undgået de helt store nedture, og igen begynder savnet at melde sig. Samtidig er jeg også damned stædig og tilstrækkelig såret indvendig af deres opførsel, at jeg VIL have dem til at tage det første skridt. Den del af mig selv kan jeg ikke helt forstå, men jeg er så hunderæd for at måske at få etableret kontakt og så måske miste den igen, da jeg ikke mere er den store stærke person jeg var en gang. Meget ambivalent følelse! Min veninde gennem 26 år har jeg kun en gang haft kontakt med via mail siden april. JEG tog kontakten til hende. Nu afventer min mand og jeg initiativ fra hende til den julefrokost som vi har haft gennem alle årene. Det er hendes tur til at holde og arrangere. Jeg har en tanke om at hun nu også har droppet den! Vi havde sølvbryllup i oktober og valgte at rejse med vores børn. Da vi kom hjem lå der en pakke med et smukt sølvhjerte fra hende med: tillykke med sølvbrylluppet og at så kunne vi se at de ikke havde glemt os. Jeg følte mig meget såret over denne sidste bemærkning! Hvorfor kunne jeg ikke bare nyde den??? Underligt og ambivalent igen!
Jeg har nu heldigvis to børnebørn på 2 og 4 år som jeg har stor glæde af. Naturligvis også mine egne 2 børn og min mand. Min søn og hans forhenværende samlever, som er mor til børnene, gik fra hinanden for et år siden, til stor sorg for mig, da hun var en pragtfuld person. Heldigvis er de meget voksne og jeg har intet mistet i min kontakt til mine børnebørn. Det blev besluttet at de holdt jul med deres far her hos os sidste år. Det hjalp mig over den værste del.
Nå nu er det slut med dette indlæg. Jeg ved at det er op til mig at etablere et nyt netværk, men da jeg er så følsom tør jeg ikke. Nu skal det så også fortælles at jeg har udviklet en generaliseret angst under mig sygdomsperiode. Denne forstår jeg at tackle via strategier og minimal brug af medicin.
Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul. Jeg glæder mig til den er overstået og jeg igen kan blive mit tungsind kvit.