NYT: Nye funktioner i Netdoktors debatter
I dag bliver Netdoktors debatter forbedret. De nyeste indlæg har nu et rødt udråbstegn, så det er blevet hurtigere og lettere at overskue, om der er kommet nye indlæg i de enkelte debatter.
Desuden kan trådene nu foldes ud, når man klikker på +’et ud for den enkelte debattråd. Dermed kan man se overskrifterne i de enkelte debatindlæg og hurtigt danne sig et overblik over, hvem der har skrevet med i debatten.
Endelig vil det fremover ikke være muligt at se andre debattørers tidligere indlæg ved at klikke på deres brugernavn. Det sker ud fra to hensyn:
For det første er Netdoktor jo et sted, hvor man vender meget personlige problemstillinger og sygehistorier med andre mennesker. En sådan sygdomsprofil kan være meget intim og personlig, og ikke noget man har lyst til, at andre skal have overblik over.
For det andet har vi på baggrund af jeres respons i ris/ros-debatten erfaret, at det har sat en stopper for debatlysten, at man på den måde har kunnet spore hinandens aktiviteter i de forskellige debatter.
Vi håber, at I synes om de nye tiltag og beder jer om bære over med os, hvis der skulle opstå tekniske vanskeligheder her i opstartsfasen.
I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive jeres mening om de nye tiltag her i debatten. Vi vil meget gerne forsøge at imødekomme jeres ønsker i det omfang, det kan lade sig gøre.
Fortsat god debatlyst.
De bedste hilsner
Netdoktor
Desuden kan trådene nu foldes ud, når man klikker på +’et ud for den enkelte debattråd. Dermed kan man se overskrifterne i de enkelte debatindlæg og hurtigt danne sig et overblik over, hvem der har skrevet med i debatten.
Endelig vil det fremover ikke være muligt at se andre debattørers tidligere indlæg ved at klikke på deres brugernavn. Det sker ud fra to hensyn:
For det første er Netdoktor jo et sted, hvor man vender meget personlige problemstillinger og sygehistorier med andre mennesker. En sådan sygdomsprofil kan være meget intim og personlig, og ikke noget man har lyst til, at andre skal have overblik over.
For det andet har vi på baggrund af jeres respons i ris/ros-debatten erfaret, at det har sat en stopper for debatlysten, at man på den måde har kunnet spore hinandens aktiviteter i de forskellige debatter.
Vi håber, at I synes om de nye tiltag og beder jer om bære over med os, hvis der skulle opstå tekniske vanskeligheder her i opstartsfasen.
I er selvfølgelig meget velkomne til at skrive jeres mening om de nye tiltag her i debatten. Vi vil meget gerne forsøge at imødekomme jeres ønsker i det omfang, det kan lade sig gøre.
Fortsat god debatlyst.
De bedste hilsner
Netdoktor
Kommentarer
Jeg var inde for at kigge på min profil og opdagede så, at de personlige oplysninger var slettet. Jeg skrev dem igen men de kommer ikke ud på den offentlige profil. Det gør min e-mail adresse heller ikke længere. Selvom der begge steder er sat hak ved 'Vis i offentlig profil'.
Til gengæld kan man stadigt se alle de tidligere indlæg, jeg har haft skrevet.
Er dette meningen eller?
Hilsen Helene
Det røde tegn, burde være ud for OVERSIGT OVER DEBATTERNE.
Man skal stadigvæk klikke ud for hvert et emne, og det virker uoverskueligt for mig.
For sjov har jeg netop prøvet Helene og naturligvis også mig selv, og jo jo, jeg kan da se alle indlæg derfra - og nej, jeg har ikke læst dem, jeg skulle bare prøve.
De der røde streger og krydser giver ikke for mig nogen form for overskuelighed, meeen på den anden side, der er jo stort set heller ikke nogle nye indlæg. Hvis man ser på datoen, kan man vel sagtens se, om der er noget nyt - den røde streg eller ej.
Tak for jeres kommentarer indtil videre - I har allerede lagt mærke til nogle af de ændringer, vi har lavet her i debatsystemet. Her kommer et par tips til nogle flere ting, I måske ikke har opdaget endnu.
En af de store ændringer er på jeres profilsider. Her har vi lavet to nye faneblade, som kan hjælpe jer til at få overblik:
Fanebladet 'Mine debatindlæg' indeholder samtlige af jeres egne debatindlæg samlet ét sted, så I nemt kan finde et gammelt indlæg, I måske ønsker at genlæse, kommentere eller redigere i. Og med det nye røde udråbstegn kan man hurtigt se, om der er kommet et nyt indlæg i de debatter, du selv skriver i.
Under fanebladet 'Mine favoritdebatter' har I mulighed for at samle de debatter, I synes er mest interessante at følge med i. I kan løbende tilføje og fjerne debatter fra jeres favoritter, og I kan igen hurtigt se via det røde udråbstegn, om der er kommet et nyt indlæg inden for det seneste døgn. På denne måde har vi givet jer bedre mulighed for at få overblik over aktiviteten på Netdoktor.
Begge faneblade er selvfølgelig kun synlige via jeres egen profil, så der kun er jer, der har adgang til disse oplysninger.
Fanebladet 'Debatindlæg', der i dag ligger på den offentlige profil, bliver slettet hurtigst muligt - denne opdatering røg, da vi opdaterede vores systemer natten til i går. En sådan oversigt over andre profilers indlæg bliver altså meget snart ikke mulig længere, for at bevare størst mulig anonymitet.
Den sidste, store forbedring, der kommer hurtigst muligt, er en boks med de seneste 5 indlæg i alle Netdoktors debatter, som kommer til at ligge på hele Netdoktor ude i højre side, inkl. på debatoversigten. På denne måde kan man altid se, hvor der er aktivitet i debatterne.
Vi håber, I bliver rigtig glade for de forskellige forbedringer.
Fortsat rigtig god debat.
De bedste hilsener
Redaktionen
Netdoktor
Jeg fik imidlertid ikke svar på, at min e-mail adresse og de personlige oplysninger under profilen ikke længere er synlige, selvom jeg har sat hak ved, at de skulle være synlige. Bliver det ændret igen eller?
Hilsen Helene
http://www.netdoktor.dk/debat/index.shtml
Der er intet der viser, hvor der er aktive emner.
Det er stadigvæk uoverskueligt, at skal klikke på samtlige emner, for at se hvor der er skrevet nye indlæg.
Min personlige mening om netdoktor's MERE eller mindre 'død' er ... at netdoktor var 'aaalt aaalt for lææænge' om at reagere på klager i den gamle debat !!! Folk skrev jo selv og fortalte, at nu havde de klaget til netdoktor igen og igen og igen osv, osv, osv ...
Hvad mener I, der er her, om min teori?
Venligst
Pilar07
Jeg vil gerne kunne skabe mig et hurtigt overblik, om der er nye indlæg i alle debatter under 'Sind og psyke'. Det var besværligt at skulle sidde og klikke ind på alle debatterne i denne gruppe, men det problem synes jeg er løst nu, da jeg har lagt dem alle ind under favoritdebatter. Jeg synes stadigt, det var en bedre måde, det fungerede på i det gamle system men det her er godt nok og det fungerer for mig.
Ja, her er MEGET dødt og jeg tror også, at Netdoktor var ALT for længe om at reagere - lige fra starten af omlægningen. Man ville vel lige vente og se tiden an, gætter jeg mig til, men tiden til at gøre noget blev forpasset og nu tror jeg, at det bliver meget svært at hente det tabte ind igen.
Min idé er, at der ikke er smart at lave om på noget, der fungerer godt. Der er jo så ikke enighed om, hvorvidt Netdoktor fungerede godt før, men på de debatter jeg skrev i, fungerede det godt. Nu fungerer det i stedet for slet ikke mere.
Hilsen Helene
Dette med at skabe sig et hurtigt overblik i 'Sind og psyke', kan jeg godt se store fordele i, for Jer der bruger den del af netdoktor. Der er min forståelse endog meget stor. Det må være Jer der bruger dette forum, der kan rådgive netdoktor om Jeres behov. Men som du skriver ... blev tiden forpasset af netdoktor, vi er helt enige! Jeg tror netdoktor desværre selv savede den gren over, de sad på!
Jeg ønsker dig trods alt ... en rigtig Glædelig Jul & et godt og helsebringende Nytår, Helene:)
Venligst
Pilar07
Jeg vil endnu engang henvise til "skraldespanden" gør rent bord, begynd på en frisk, så her er indbydende for nytilkomne!
Mit problem er, at jeg er meget alsidig, men her er INTET overblik over aktive tråde, når man ser herind.
Et eks. på hvad jeg mener
http://hotstart.dk/
Så håber jeg linket virker!