Succeshistorie med kroniske smerter
Jeg tror vist alle som har været ude for et smertetraume og det fortsætter, hvorefter man kontakter div. læger m.v. kender det at sidde tilbage med følelsen opgivenhed og at løbe panden imod en mur. Uden at tage munden for fuld, vil jeg her skitsere mit eget forløb og når jeg ser tilbage på det hele, så er det i dag "happy ending"
Som 15 og 16(i år 1995) årig gennemgik jeg rigtig rigtig mange operationer i tyk- og endetarm, som følge af store komplikationer ved fjernelsen af hæmorider. 7 operationer, 18 mindre indgreb i fuld narkose og 6 gange i fuld narkose for at rense en stort blødende sår inde i tarmen.
Sårene inde i tarmen helede op - men smertehelvedet forblev. Jeg kom på Smerteklinikken på Herlev som 17-årig(i 1997), hvor man startede medicinsk behandling op. Det første år gik med at justere den medicinske behandling, så jeg stadig fungerede intelektuelt. I 3 år gik jeg til smertepsykolog på Smerteklinikken, som har lært mig at leve med kroniske smerter. Der er snakket om alt lige fra forhold til piger, sex til uddannelse, dagligdagen og meget meget mere. Takket være denne smertepsykologen og chefoverlægen på Smerteklinikken, fik jeg de bedste forudsætninger for at bygge videre på et smukt liv. I år 2000 stoppede opholdet på Smerteklinikken.
Siden da har jeg opnået en masse:
* Sideløbende med behandling på smerteklinikken kæmpede jeg mig gennem gymnasiet
* Jeg har taget en bankuddannelse
* Jeg er uddannet erhvervsrådgiver i en bank
* Oplevet en masse kærlighed
Jeg har generelt brugt mange af de fantastiske redskaber, som jeg fik med mig fra Herlev af. Som f.eks. at når den akutte fase er overstået og situationen er afklaret, at der er tale om kroniske smerter, så skal man "genoptage" og ikke fastholde det i en "standby mode" som man naturlig gør, når det hele ramler.
Når det har været aller mest svært, har jeg søgt tilbage til nogle af de simple måder man kan bygge sig selv op igen, som jeg lærte på Smerteklinikken.
Idag er jeg 30 år, stadig i medicinske behandling, og jeg har det smukkeste liv på trods af mine kroniske smerter. Jeg har lært at leve med dem i stedet for at leve "mod" dem - smerterne er en naturlig del af mig, som alle andre karakteristika og derved så bliver man ikke så sygeliggjort og handicappet.
Jeg har et dejligt job, en sød kæreste, en dejlig familie. Jeg har mine dårlige dage - men dem bliver der trods alt færre af. Jeg har et rigtig smukt liv, som jeg overhovedet ikke vil bytte for noget andet. Husk på: Der er noget til os alle.
Jeg ved godt, at det desværre ikke ender sådan for flere kroniske smertepatienter og vi skal alle behandles og opfattes individuelt.
Men det er meget meget vigtigt at man lever med "strømmen", at man ikke kaster håndklædet i ringen og får ondt af sig selv altid, selvom der også skal være plads til det. Det er et marridt at gå igennem, men der er lys for enden af tunnellen. Et hvert liv kan være smukt, hvis blot man værdsætter de smukke ting. Det er ikke alle der skal ha et fedt job, strandvejsvilla, 2 biler osv. Men man skal finde frem til de ting, der giver én lykke i livet og sætte pris på dem.
Fordi jeg idag - efter 14-15 år med smerter - har et smukt liv, så er det ikke ensbetydende med, at de næste 50 år bliver sådan. Derfor nyder jeg hver dag og alle de ting som giver mig glæde og værdi.
Mit formål med at skrive det her, er ikke at sige, at man blot skal tage sig sammen. Men simpelthen for at minde jer, der befinder jeg i et livets marridt om, at der også venter jer en god tid på den anden side - hvis altså man også selv er indstillet på at hive sig selv op med hårrødderne og ligge blod sved og tåre i at komme tilbage og få den livskvalitet man nu kan opnå.
Jeg vil meget gerne være med til at gi mine erfaringer om alt lige fra de kritiske øjeblikke til tiden efter, hvor man igen skal bygge sig selv om. I er mere end velkommen til at kontakte mig på jespersen.kenneth@gmail.com og al info bliver behandlet med diskretion. Jeg vil også meget gerne fortsætte debatten her i dette forum.
Held og lykke til jer.
Kenneth2100
Som 15 og 16(i år 1995) årig gennemgik jeg rigtig rigtig mange operationer i tyk- og endetarm, som følge af store komplikationer ved fjernelsen af hæmorider. 7 operationer, 18 mindre indgreb i fuld narkose og 6 gange i fuld narkose for at rense en stort blødende sår inde i tarmen.
Sårene inde i tarmen helede op - men smertehelvedet forblev. Jeg kom på Smerteklinikken på Herlev som 17-årig(i 1997), hvor man startede medicinsk behandling op. Det første år gik med at justere den medicinske behandling, så jeg stadig fungerede intelektuelt. I 3 år gik jeg til smertepsykolog på Smerteklinikken, som har lært mig at leve med kroniske smerter. Der er snakket om alt lige fra forhold til piger, sex til uddannelse, dagligdagen og meget meget mere. Takket være denne smertepsykologen og chefoverlægen på Smerteklinikken, fik jeg de bedste forudsætninger for at bygge videre på et smukt liv. I år 2000 stoppede opholdet på Smerteklinikken.
Siden da har jeg opnået en masse:
* Sideløbende med behandling på smerteklinikken kæmpede jeg mig gennem gymnasiet
* Jeg har taget en bankuddannelse
* Jeg er uddannet erhvervsrådgiver i en bank
* Oplevet en masse kærlighed
Jeg har generelt brugt mange af de fantastiske redskaber, som jeg fik med mig fra Herlev af. Som f.eks. at når den akutte fase er overstået og situationen er afklaret, at der er tale om kroniske smerter, så skal man "genoptage" og ikke fastholde det i en "standby mode" som man naturlig gør, når det hele ramler.
Når det har været aller mest svært, har jeg søgt tilbage til nogle af de simple måder man kan bygge sig selv op igen, som jeg lærte på Smerteklinikken.
Idag er jeg 30 år, stadig i medicinske behandling, og jeg har det smukkeste liv på trods af mine kroniske smerter. Jeg har lært at leve med dem i stedet for at leve "mod" dem - smerterne er en naturlig del af mig, som alle andre karakteristika og derved så bliver man ikke så sygeliggjort og handicappet.
Jeg har et dejligt job, en sød kæreste, en dejlig familie. Jeg har mine dårlige dage - men dem bliver der trods alt færre af. Jeg har et rigtig smukt liv, som jeg overhovedet ikke vil bytte for noget andet. Husk på: Der er noget til os alle.
Jeg ved godt, at det desværre ikke ender sådan for flere kroniske smertepatienter og vi skal alle behandles og opfattes individuelt.
Men det er meget meget vigtigt at man lever med "strømmen", at man ikke kaster håndklædet i ringen og får ondt af sig selv altid, selvom der også skal være plads til det. Det er et marridt at gå igennem, men der er lys for enden af tunnellen. Et hvert liv kan være smukt, hvis blot man værdsætter de smukke ting. Det er ikke alle der skal ha et fedt job, strandvejsvilla, 2 biler osv. Men man skal finde frem til de ting, der giver én lykke i livet og sætte pris på dem.
Fordi jeg idag - efter 14-15 år med smerter - har et smukt liv, så er det ikke ensbetydende med, at de næste 50 år bliver sådan. Derfor nyder jeg hver dag og alle de ting som giver mig glæde og værdi.
Mit formål med at skrive det her, er ikke at sige, at man blot skal tage sig sammen. Men simpelthen for at minde jer, der befinder jeg i et livets marridt om, at der også venter jer en god tid på den anden side - hvis altså man også selv er indstillet på at hive sig selv op med hårrødderne og ligge blod sved og tåre i at komme tilbage og få den livskvalitet man nu kan opnå.
Jeg vil meget gerne være med til at gi mine erfaringer om alt lige fra de kritiske øjeblikke til tiden efter, hvor man igen skal bygge sig selv om. I er mere end velkommen til at kontakte mig på jespersen.kenneth@gmail.com og al info bliver behandlet med diskretion. Jeg vil også meget gerne fortsætte debatten her i dette forum.
Held og lykke til jer.
Kenneth2100
Kommentarer
GitteB