Familien!
Hejsa.
Jeg sidder med kroniske smerter/fibromyalgi på 6 år og har måttet erkende, at mit helbred er som det er. Hvad kan I i forhold til jeres hjemmeliv. Her tænker jeg på familien. Min mand er meget forstående, men min svigermor kan ikke forstå, at jeg ikke kan holde til at jeg skal varte hende op i flere dage - overnatninger osv. Jeg har forsøgt og forsøgt, at forklare, hvordan jeg har det, men hun kan ikke. Jeg kan ikke tåle stærk medicin og har i stedet valgt, at sige fra og fra og fra. Dette er jo okay tænker jeg, men jeg kan godt mærke, at jeg får utrolig dårlig samvittighed. Hvordan har I det med det ? Jeg er blevet tilkendt fleksjob og er utrolig glad ved mit job. Har børn og hus og forsøger, at gøre det så godt som jeg kan i min egen lille familie. Men min svigermor er et kæmpe problem efterhånden. Jeg har aldrig haft problemer med mine svigermødre :-)) har altid haft et kanon forhold til dem. Men hende her kan ikke forstå, at jeg ikke kan alting og vil alting. Jeg har vel egentlig bare brug for luft og evt. høre hvordan i gør med alle de forventninger i forhold til jeres helbred. Kan i fortsat have en god aften.
Mange hilsener fra Gismo
Jeg sidder med kroniske smerter/fibromyalgi på 6 år og har måttet erkende, at mit helbred er som det er. Hvad kan I i forhold til jeres hjemmeliv. Her tænker jeg på familien. Min mand er meget forstående, men min svigermor kan ikke forstå, at jeg ikke kan holde til at jeg skal varte hende op i flere dage - overnatninger osv. Jeg har forsøgt og forsøgt, at forklare, hvordan jeg har det, men hun kan ikke. Jeg kan ikke tåle stærk medicin og har i stedet valgt, at sige fra og fra og fra. Dette er jo okay tænker jeg, men jeg kan godt mærke, at jeg får utrolig dårlig samvittighed. Hvordan har I det med det ? Jeg er blevet tilkendt fleksjob og er utrolig glad ved mit job. Har børn og hus og forsøger, at gøre det så godt som jeg kan i min egen lille familie. Men min svigermor er et kæmpe problem efterhånden. Jeg har aldrig haft problemer med mine svigermødre :-)) har altid haft et kanon forhold til dem. Men hende her kan ikke forstå, at jeg ikke kan alting og vil alting. Jeg har vel egentlig bare brug for luft og evt. høre hvordan i gør med alle de forventninger i forhold til jeres helbred. Kan i fortsat have en god aften.
Mange hilsener fra Gismo
Kommentarer
Når du har en forstående mand, så må han træde i karakter overfor sin mor, han må forklare at hendes intolerance overfor din sygedom er malplaceret - og hvis hun ikke kan / vil forstå dette må hun komme i jeres hjem når du har overskud - for at stresse dig på den måde er jo desværre med til at man får det værre, evt ring til fibromyalgiforeningen og få tilsendt nogle brochure så hun kan læse at dette er IKKE ER EN FOR SJOV SYGEDOM, at man bare gerne vil være interesant, men en modbydelig sygedom, som faktisk gør en handicappet.
Jeg lider selv af fibromyalgi, men er single med 2 børn, jeg fik konstateret sygedommen i maj sidste år, efter at have været til ALLE undersøgelser. Jeg er nu tidsubestemt sygemeldt og går på Herlev Smertecenter, men hvad bagefter, at man samtidig skal slås med omgivelserne - komunen - familien osv. er bare superhårdt, som jeg sagde til min sagsbehandler at vi kunne jo bytte krop i 48 timer, så jeg kunne være den "gamle" sjove mor og ikke hende der er træt - ikke kan huske - har ondt - skal hvile osv, det ville sgu være lykken, men det havde hun alligevel ikke lyst til.
Engang imellem ville jeg hellere have brækket begge ben - en arm - have en halskrave og for at fuldende billedet sidde i kørestol, så ville vi få al den omsorg i verden, men denne skjulte sygedom gør at folk der aldrig har haft dette helvede inde på livet desværre mener at vi " bare skal tage os sammen" måske er din svigermor den type. Men prøv at spørge om hendes fødsel af din mand - om det var smertefuldt og om hun var træt bagefter, svarer hun ja - så fortæl hende at hendes smerter og træthed x 100 det er din hverdag og din families virkelighed, så håber jeg at hun måske kan begynde at forstå dig.
Jeg håber det bedste for dig.
Knus og tanker
1000 tak for dit svar. Det blev jeg rigtig glad for. Og ja, du har ret i, at min mand bør sige det, som det er. Dette gør han ikke og jeg har så valgt, at skrive en mail og forklaret, at jeg meget gerne vil have besøg - og tage på besøg ( hvis helbredet er ok ) men ikke for lang tid af gangen. Jeg er nødt til, at kunne koble fuldstændig fra flere gange om dagen. Har du det også sådan ? Jeg har endnu ingen respons modtaget og det gør jeg nok heller ikke. Men svært er det altså og jeg kan da godt mærke, at det ulmer i mig og giver dårlig samvittighed. Ved godt at det absolut ikke kan nytte.
Jeg er da rigtig ked af din situation - det lyder rigtig hårdt. Men jeg ved godt, at mange kæmper en kamp med kommunen pga. mangledede forståelse. Man skal være stærk for at være syg - desværre. I mit tilfælde har jeg fået en utrolig god behandling og blevet hørt hele vejen igennem. Jeg ønsker at du også når dertil. Mange tak for dit svar og så vil jeg ønske dig en glædelig jul samt nyår.
Mange hilsener fra Gismo - anno 1966
Jeg har tænkt på en ting....
Har din (sviger-)familie set dig syg?
Jeg tror ikke sygdommens omfang for alvor gik op for min svigerfamilie før de engang så hvor hurtigt og voldsomt en anfald 'gik løs' på mig. Og det var faktisk ikke en speciel omgang, bare end af de mindre. ;-)
Jeg har det selv sådan, at folk (incl familie) ikke ligefrem behøver at se mig mere syg end højst nødvendigt. Men set i bakspejlet var det faktisk meget godt at 'svigermekanikken' så mig syg.
Jeg håber det bedste for dig!