Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Min historie

Redigeret 14 august, 2012, 14:24 i Endometriose
Jeg fik i onsdags fjernet livmoder - livmoderhals - begge ægstokke og ægledere på Næstved sygehus. Har fået en virkelig god og hurtig behandling. Ville så lige læse lidt på Netdoktor og høre om andre, der har prøvet det. Tænkte så, at nogle måske kunne bruge min historie.
For 15 år siden fik jeg fjernet et fibrom inde i livmoderen ved en kikkertoperation. Det hjalp betydeligt på de kraftige menses jeg havde dengang. Efter nogle år blev min navle nærmest blåsort og der var mistanke om kræft. Jeg fik det fjernet hos en speciallæge og det viste sig at være livmoderslimhinde, der havde sat sig fast der. Jeg har en mistanke om, at der også sidder noget i tarmen, da jeg kan have lidt problemer på mensestidspunktet.
Efter nu at have læst flere indlæg på Netdoktor har jeg nu fundet ud af, at dette (slimhinden) også kan være skyld i de smerter, som jeg også jævnligt har, men har troet, at sådan skulle det nok bare være.
Her i sommer fik jeg konstateret blod i urinen og fik henvisning til scanning af nyre og urinveje. Det viste ikke noget. Samtidig fik jeg også konstateret en forstørret livmoder og fik en henvisning til en gynækolog. Udover en stor livmoder var der 2 fibromer på hver 6 cm i diameter. Pga. smerter og tyngdefornemmelse fik jeg tilbudt at få fjernet livmoder m.m. Ægstokke blev fjernet samtidig pga min alder (48 år). Det var primo oktober og operationen foregik altså i onsdags. Livmoderen vejede 710 g, der var endnu et fibrom inde i livmoderen og der sad en cyste (vand) ved ægstokken. Det så alt sammen fint ud, men er sendt til nærmere undersøgelse som man nu gør for en sikkerheds skyld. Det var en åben operation med bikinisnit pga livmoderens størrelse. Der lå en ved siden af mig, som fik fjernet ved en kikkertoperation - hendes livmoder vejede 210 g fik jeg hørt. Kirurgen havde advaret mig om, at det kunne blive et lodret snit, det afhang af pladsforholdene :o)
Jeg kom hjem fredag og har det rimeligt godt. I hvert fald så længe mine piller virker. Jeg kan nøjes med 2 pinex og 1 x 600mg Ibumetin 4 x daglig.
Lægen gav mig en sygemelding på 4 uger (kontorarbejde). Så nu håber jeg, at alle gener, smerter og træthed forsvinder inden alt for lang tid.
Der er stadig blod i urinen, men det skal der måske bare være hos mig. Min læge kunne ikke rigtig finde på mere at undersøge.
Jeg håber, at min historie måske kan bruges til beroligelse hos andre.

Kommentarer

  • Hej jeg vil bare sige tak for din historie. For nu er jeg ikke nervøs mere for at blive opereret. Jeg har gået med smerter i over 4 år og har meget blod når jeg har min minustration. Jeg har nu sagt at jeg ikke gider mere for jeg vil meget gerne kunne være der for mine børn. Men de siger at det er en farlig operation. Men efter din historie vil jeg altså ha fjernet mit underliv.

    Rigtig mange tak for din historie for den har virkelig hjulpet mig og det skal du ha tak for.
Log in eller Registrér for at kommentere.