nybegynder
Hejsa
Jeg er ny her på siden. Jeg håber der er nogen der vil give sin mening til kende, vedrørende nedenstående "problem" jeg har. Da jeg er i syv sind...
Jeg står i den situiation, at jeg efter lang tids venten endelig fik en MR-skanning. Den viste en stor diskusprolaps nederst i lænden med rodpåvirkning (den rør ved nerven ned til mit venstre ben). Det var egentligt rart, at få sat en diagnose på hvorfor jeg gik og havde så sindsyg ondt i mit ene ben. Jeg havde over sommeren haft så ondt i benet/ balden når jeg gik og stod, at jeg tilsidst havde det bedst bare ved at ligge på maven. Det er så temmeligt besværligt når man har to børn.
Jeg begyndte for et par måneder siden til fys. og har ellers startet i træningscenter/ hvor fys'en har lagt et program og er rigtig flittig og træner en del. Min egen læge, fys, kiropraktor siger alle at det er nogen der kan trænes væk.
Jeg har fået smertestillendende - dololer og ibren 600mg., som jeg tager 2 x 2 af hver dag. Det gør at min hverdag er rimelig. Jeg kommer på arbejdet, men går lidt før tid. Kan ordne lidt herhjemme osv. Jeg kan stadig ikke gå eller stå flere timer om dagen. Men synes stadig at dagligdagen fungerer.....
Nu kommer mit problem, jeg har lige været på hospialet. Der oplyste lægen mig om, at det ikke kan trænes væk og at jeg skal opereres. Hvis det ikke sker "snarest", kan der være chance for at min nerve har taget varig skade, og at min ben derfor altid vil sumre/ sove mv. Hn sagde at uanset hvad ville smerterne i benet forsvinde, så jeg kunne stoppe med de smertestillende.
Jeg ville dog ikke den dag jeg sad på hospitalet tage stilling til det. Jeg blev fuldstændig overrumplet af det. Jeg havde forberedt mig på at jeg ville få oplyst at det skulle genoptrænes. Så den den anden besked, gjorde mig forvirret. Jeg fik dog en måned til at tænke over det( evt. forsøge og træne det væk, tænke over det mv.) og fik en ny tid. Derudover oplyste han, at en diskus aldrig ville forsvinde, den kunne krympe og når man så trænede så ville man kunne opbygge rygmuskler der kunne aflaste. Men da jeg havde meget lidt plads mellem mine ryghvirvler ville jeg ikke kunne afhjælpe det på den måde. Derudover at jeg havde jo gået over et halvt år, uden det var blevet bedre. (deraf kun 2 måneder hos fys og hvor jeg har lavet rygøvelser og 1 måneden hvor jeg har trænet i træningscenter.
Hvad ville i? - jeg har svært ved at kunne finde ud af hvem jeg skal stole på her..... Min logik siger lægen på hospitalet. Men igen, det er min ryg og jeg er nervøs og vil helst tro på de andre....
VH/ Tina
Jeg er ny her på siden. Jeg håber der er nogen der vil give sin mening til kende, vedrørende nedenstående "problem" jeg har. Da jeg er i syv sind...
Jeg står i den situiation, at jeg efter lang tids venten endelig fik en MR-skanning. Den viste en stor diskusprolaps nederst i lænden med rodpåvirkning (den rør ved nerven ned til mit venstre ben). Det var egentligt rart, at få sat en diagnose på hvorfor jeg gik og havde så sindsyg ondt i mit ene ben. Jeg havde over sommeren haft så ondt i benet/ balden når jeg gik og stod, at jeg tilsidst havde det bedst bare ved at ligge på maven. Det er så temmeligt besværligt når man har to børn.
Jeg begyndte for et par måneder siden til fys. og har ellers startet i træningscenter/ hvor fys'en har lagt et program og er rigtig flittig og træner en del. Min egen læge, fys, kiropraktor siger alle at det er nogen der kan trænes væk.
Jeg har fået smertestillendende - dololer og ibren 600mg., som jeg tager 2 x 2 af hver dag. Det gør at min hverdag er rimelig. Jeg kommer på arbejdet, men går lidt før tid. Kan ordne lidt herhjemme osv. Jeg kan stadig ikke gå eller stå flere timer om dagen. Men synes stadig at dagligdagen fungerer.....
Nu kommer mit problem, jeg har lige været på hospialet. Der oplyste lægen mig om, at det ikke kan trænes væk og at jeg skal opereres. Hvis det ikke sker "snarest", kan der være chance for at min nerve har taget varig skade, og at min ben derfor altid vil sumre/ sove mv. Hn sagde at uanset hvad ville smerterne i benet forsvinde, så jeg kunne stoppe med de smertestillende.
Jeg ville dog ikke den dag jeg sad på hospitalet tage stilling til det. Jeg blev fuldstændig overrumplet af det. Jeg havde forberedt mig på at jeg ville få oplyst at det skulle genoptrænes. Så den den anden besked, gjorde mig forvirret. Jeg fik dog en måned til at tænke over det( evt. forsøge og træne det væk, tænke over det mv.) og fik en ny tid. Derudover oplyste han, at en diskus aldrig ville forsvinde, den kunne krympe og når man så trænede så ville man kunne opbygge rygmuskler der kunne aflaste. Men da jeg havde meget lidt plads mellem mine ryghvirvler ville jeg ikke kunne afhjælpe det på den måde. Derudover at jeg havde jo gået over et halvt år, uden det var blevet bedre. (deraf kun 2 måneder hos fys og hvor jeg har lavet rygøvelser og 1 måneden hvor jeg har trænet i træningscenter.
Hvad ville i? - jeg har svært ved at kunne finde ud af hvem jeg skal stole på her..... Min logik siger lægen på hospitalet. Men igen, det er min ryg og jeg er nervøs og vil helst tro på de andre....
VH/ Tina
Kommentarer
Jeg er opereret for diskus prolaps på L4/L5 og det var en stor prolaps. Det med smerter i benet havde jeg også og det gik også væk ved operationen.Har dog stadig problemer med ryggen med at lænden er ustabil og har fået at vide af lægen at hvis jeg skal opereres igen, er det stivgørende... Det vil jeg gerne undgå, så forsøger med træning indtil videre.
Jeg ville helt sikkert blive opereret for en prolaps
igen for jeg kunne ikke leve med det , men det er jo noget man skal gøre op med sig selv om man kan leve med det og få en hverdag til at fungere.
Som lægen nok har forklaret dig er der risiko for komplikationer selvom de er ret små ved en prolaps.
Håber det er til lidt hjælp...
Hilsen Limbo
Jeg har fået det samme at vide, som du har - at det ikke er muligt, at træne en diskusprolaps væk, men den kan tørre ind - og man kan styrke sin rygmuskulatur.
Jeg blev for 3 år siden opereret for en meget stor diskusprolaps (L4/L5). Jeg blev opereret akut pga. svære lammelser. Selvom jeg kun nåede at have dem i ca. 1 døgn, blev jeg aldrig helt rask.
I løbet af de 3 år, har jeg udviklet 2 nye samt 1 protusion. Jeg sagde nej til operation for 10 mdr. siden, for jeg ville også prøve at træne dem væk.
I de 3 år, har jeg gået til fysioterapi, akupunktur, rygskole - men langsomt er det kun blevet værre og værre (Er under hele forløbet scannet ca. hver 1/2 år).
Jeg kan også nogenlunde få min hverdag til at fungere med smertestillende (har selv 3 børn - dog halvstore (teenagere)) - men synes min lange tålmodighed/håb for forbedring ved træning har sin pris. Jeg har ikke det samme overskud til børnene pga. smerter og jeg bliver hurtigere træt.
Jeg tror ikke jeg nogensinde får følelsen i foden tilbage, når jeg ikke nåede at få den tilbage, inden de nye problemer opstod - og det har stået på i 3 år - det er til at leve med, men at leve med permanente smerter, vil jeg gerne undgå - derfor re-overvejer jeg.
En operation for prolaps er ikke slemt. Sandsynligheden for komplikationer er ikke så store.
Du må mærke efter inde i dig selv, hvad der er det rigtige for dig - og gøre op med dig selv, hvor lang tid, du vil give det inden en forbedring indtræffer.
Måske kunne min historie hjælpe dig lidt nærmere en afklaring, da jeg har prøvet begge - men med det forbehold, vi alle er forskellige.
Mange Hilsener
Anita
Min diskusprolaps sidder nederst. Jeg ved ikke hvad lændehvirvel det er..... Jeg har set det på et tidspunkt med har ikke noteret mig noget ydeligere.
Jeg har mistet noget af følelsen i min fod. Ligesom jeg kan føle at jeg engang imellem går på et eller andet (som om man træder på noget blødt).
Da lægen på hospitalet skulle finde refleksen under foden, der var et slag på den højre på den venstre måtte han slå 4-5 gange. Jeg ved ikke om han fandt "den".
Jeg var indstillet på at det ville tage tid og træne den. Men igen, der er ikke så meget fremgang med det. Den eneste grund til at jeg synes min hverdag er tålelig, skyldes det morfin lignende præperat jeg får.Det tager smerterne, men det er jo ikke holdbart i længden! Jeg har haft dage hvor jeg har stoppet med pillerne, men det fortryder jeg hurtigt, da smerterne kommer tilbage.Jeg gør det for hele tiden at kunne mærke på mig selv, om jeg tager pillerne af "vane" eller fordi jeg har smerter.
Jeg har først fået dololer'ne for et par måneder siden. Så jeg har gået hele sommeren uden noget. Jeg har haft dage hvor jeg har haft så ondt så ondt. Så ligeså snart der er den mindste smule "optræk" til det og have rigtig ondt, så bliver jeg "bange". Jeg mindes bare min sommer hvor jeg havde det så forfærdeligt.
Jeg tror jeg har gjort op med mig selv, at jeg takker ja til operationnen. Jeg har snakket med forskellige.Og som der er flere der har sag:. LÆgerne på et hospital skærer ikke i folk for sjovt. Der er en grund til at de henviser en "ung" kvinde til det. Jeg er 34 år, har små børn, og arbejde der skal passes......
Tina
Det var så lidt - vi er her for at hjælpe/støtte hinanden.
Du siger, din prolaps sidder nederst. Det er L5/S1 (S1=Scralis 1, dvs. halebenet. Denne består at 2 sammenvoksede hvirvler - derfor hedder den S1).
Den med foden, kan jeg sagtens nikke genkendende til. Det er som om, man går på vat.
Jeg kan også følge dig i angsten, når det gør ekstra ondt. Dengang jeg blev opereret for den store - fik jeg over 20 piller om dagen mod smerter heriblandt Morfin - jeg tror aldrig jeg glemmer så stærk en smerte. Min nervøsitet for en gentagelse, sidder også lige under huden. Nu kan jeg "nøjes" med dololer og parcetamol medicin. Det tager ikke smerterne helt - men de er da til at holde ud
Det er rigtigt. Man tilbyder ikke bare en operation, medmindre der er belæg for det (uanset alder)- så de må mene det er det bedste for dig. Uden at være læge, lyder det også sådan.
Det er forskelligt, hvor hurtigt smerterne i benet forsvinder. jeg vågnede op med mindre smerter, men samme aften, jeg var udskrevet, kom de igen. Straks mandag morgen, ringede jeg ud på hospitalet, og spurgte om det skulle være sådan. jeg fik en scanning allerede dagen efter, men alt så OK ud. De sagde, at smerterne ikke nødvendigvis forsvinder med det samme. Det kommer bla. an på hvor stort tryk, der har været på nerven, samt hvor længe det har stået på. Nerven skal lige "opdage", trykket ikke længere er der.
Pøj, pøj
Vend gerne tilbage, hvis der er andet, du gerne vil vide
Anita
Jeg vil ikke blande mig i debatten omkring operation eller ej, da jeg ikke er blevet opereret, men har ladet tiden gå, været på rygskole, trænet osv. Efter et år er jeg ved at være på højkant...heldigvis. Skal snart i arbejdsprøvning. Men som sundhedsfaglig person og sprognørd vil jeg gerne have lov at korrigere forklaringen på hvorfor det hedder L5/S1.
Man tæller ryghvirvlerne oppe fra halsen og nedefter.
L står for Lumbal, som betyder lænd, altså den 5. lændehvirvel, som også er den sidste.
S står for Sacrum, altså korsben, således at S1 er 1. korsbenshvirvel.
Korsbenet er dannet af 5 sammevoksede hvirvler. Nederst på korsbenet sidder 3-4 små, sammenvoksende knogler som udgør halebenet. Dette kan man som regel ikke mærke udefra, da det buer ind mellem ballerne. Man kan dog have skrækkelig ondt i halebenet ved diskusproblemer i L5/S1, da nerverne som går igennem hullerne her og ned til benene også fører til halebenet.
Mange hilsner Anette
Det er da OK, du blander dig. Tak for din korrektion
Godt det går bedre med dig. 1 år er lang tid, men diskusprolapser tager lang tid.
Din forklaring er jeg glad for, for det forklarer, hvorfor, jeg har ondt i halebenet. Det har altid undret mig. Jeg troede ikke der var nerver dernede.
Held og lykke med arbejdsprøvningen.
Hilsener
Anita
Min er ikke ved halebenet med den over. Det må hedde L4/L5. Så den nerve der sidder i klemme går helt ned i foden. Det føltes til at starte med som om det var iskiasnerven der gjorde ondt.
Jeg har været langt tid undervejs til at opdage det var en diskus. Så mange af de ting som man frarådes, har jeg gjort alligevel i mangel af bedre viden:-)) Jeg startede mit forløb med at gå til en kiropraktor. Han forsøgte med vestlig akupunktur og så "knækkede" han mig nogle gange i bækkenet. Den sidste gang i den nederste lændehvirvel, hvor min diskus den sidder, den fik også lige et "knæk". Han mente ikke at min "smerte" skyldtes i diskus. Men gav op og finde ud af det. Da jeg ikke selv troede det var en diskus, så begyndte jeg og træne op med løbetræning. Derefter fik jeg det væsentlig værrere. SÅ er det egentlig bare blevet værre og værre.
Jeg synes ikke selv der er nogen bedring i det. Nu er min summen i benet (tidligere kun foden), bevæget sig helt op i balden. Dettte er dog kun sket få gange.
Tina
Jeg kender godt til det med kiropraktor,de sagde at mit bækken var gået af led,jeg var ved kiro 59 gange og blive knækket i dag er det øv ,det har jo sikkert skadet mere end det har gavnet,men hvad gør man ikke for at prøve at blive smertefri
Pøj pøj
Heidi
Jeg kan fuldstændig genkende de ting du skriver. Jeg ved ikke om det her er en succeshistorie, men det vil jeg lade dig om at vurdere.
Jeg har gået i ca 1 år med smerter, først ved skift af læge kom der skred i tingene. Blev så opereret for diskusprotrusion, dvs. forstadiet til diskusprolaps. Selvom de kalder det en diskusprolaps (noget i den retning).
Havde også smerter, sovende fornemmelse i venstre ben.
Jeg er nu lidt over en måned efter operationen godt i gang med genoptræningen hos fysioterapeut, vi arbejder hen imod bestemte mål, da jeg arbejdede som anlægsgartner før operationen. Kirurgen mener at mine smerter i benet vil forsvinde med 75% chance, men at mine rygsmerter er umulige at vurdere.
Det er så sjovt nok modsat. Jeg har stadig lidt smerter ned gennem benet, sovende fornemmelse det meste af dagen men ingen rygsmerter. Jeg kan godt mærke når jeg har bevæget mig for meget eller lavet dumme bevægelser. Har svært ved at holde mig i ro nu hvor ryggen føles god igen:)
Jeg ved dog godt at jeg ikke skal forcere min start og har da også en aftale med kommunen, rådgiveren om at jeg evt. starter op på deltid når fys og jeg selv mener jeg er klar.
Personligt kan jeg pt. anbefale operationen. Jeg har det SÅ meget bedre, lever uden smertestillende. Hvis jeg får smerter, så kan et par depotpanodiler klare det
Vh
Morten
Det er længe siden jeg har været inde og skrive.
Sidst jeg hørte fra jer var i lige kommet igennem en operation, Anita hvordan går det med din fod ? er det blevet bedre og oliva hvordan går det med dig.
Jeg har været på riget i maj og skal igen her til september til ny vudering.
i mellem tiden er jeg blevet tilkendt flexjob og har været igennem en lang arbejdsprøvning.
alt fys er jeg stoppet med, det har ikke nogle efekt på mig.
Håber at hører fra jer !
Skytte36