Indstillinger
Jeg ville ønske jeg var mager igen...
Hej der ude...
Jeg håber der er nogen der kan snakke mig til fornuft.
Jeg har igennem 13 år lidt af bulimi og anorexi men de sidste 2 år har jeg haft svær anorexi, så svær at jeg var ved at dø af den. Men nu har jeg taget 20 kg på og har en bmi på 16,7... Ved godt jeg stadi er undervægtig men jeg føler mig sim verdens fedeste menneske og jeg ønsker mig dagligt tilbage til de knap 30 kg...
Jeg er i det små begyndt at spise men min vægtøgning skyldes umiddelbart mine mange ædeflip og opkastninger, det er jo ikke altid muligt at få alt op.
Men hvordan kommer jeg vidre, jeg vil jo gerne være rask, men jeg vil også gerne være tynd og nu er jeg fed og ulykkelig... Har været indlagt i 1½ år og orker det ikke mere, det skal være slut. Men det kræver jo at jeg får mere gang i vægtstigningen, de truer allerede med at indlægge mig igen, men er der ikke en bamhjertig sjæl der kan fortælle mig at livet er værd at leve alligevel.
Hvordan er DU kommet over det her kritiske punkt?
Er det okay at ha' en bmi på 19 (engang) eller er man så ulækker...?
Kom endelig med alle råd, jeg har brug for opbakning.
Knus fra den fede og fortvivlede.
Jeg håber der er nogen der kan snakke mig til fornuft.
Jeg har igennem 13 år lidt af bulimi og anorexi men de sidste 2 år har jeg haft svær anorexi, så svær at jeg var ved at dø af den. Men nu har jeg taget 20 kg på og har en bmi på 16,7... Ved godt jeg stadi er undervægtig men jeg føler mig sim verdens fedeste menneske og jeg ønsker mig dagligt tilbage til de knap 30 kg...
Jeg er i det små begyndt at spise men min vægtøgning skyldes umiddelbart mine mange ædeflip og opkastninger, det er jo ikke altid muligt at få alt op.
Men hvordan kommer jeg vidre, jeg vil jo gerne være rask, men jeg vil også gerne være tynd og nu er jeg fed og ulykkelig... Har været indlagt i 1½ år og orker det ikke mere, det skal være slut. Men det kræver jo at jeg får mere gang i vægtstigningen, de truer allerede med at indlægge mig igen, men er der ikke en bamhjertig sjæl der kan fortælle mig at livet er værd at leve alligevel.
Hvordan er DU kommet over det her kritiske punkt?
Er det okay at ha' en bmi på 19 (engang) eller er man så ulækker...?
Kom endelig med alle råd, jeg har brug for opbakning.
Knus fra den fede og fortvivlede.
Kommentarer
jeg har lidt meget af anoreksi i 8 år, med gode og dårlige periode.
Jeg ligger på 18, 5 i bmi og har det faktisk godt nu med at ligge der.
Jeg begyndte at arbejde med mig selv for 5 år siden, med mit liv, på den måde, at jeg begyndte at bearbejde alle de ting som var sket i mit liv, og jo mere jeg fik redet trådene ud , begyndte jeg langsomt at få mindre lyst til at sulte mig, fordi jeg begyndte langsomt at elske mig selv, i stedet for at se min krop som en fjende. Din krop er ikke din fjende, dens udseende er et udtryk for hvodan du har det indeni. Og som det lyder har du det dårligt, men der er en vej ud af det helvede du er i. Vær ikke bange for at se fortiden i øjene, eller rettere sagt ting i din barndom. Mærk efter i dig selv, hva har gjort dig så ulykkelig, at du må straffe dig selv til altid at sulte dig?
Find ud af hva du elsker i livet, male, synge, gå ture, og brug tiden på det så meget du kan, og langsomt vil du vende tilbage til livet og blive gladere. der vil selvølgelig være op og nedture og de vil være hårde i starten, så snak med nogen som du stloler på, og hvis ikke du har det så en psykolog.
Tilsidst vil op og nedturerne være nemmere.
find det som gør dig glad og du vil få et fantastisk liv