Depression- 3-4 månender- For ung?

slettet8481

Hej alle sammen..
Jeg hedder Anne og er kun 14 år. Jeg ved i nok tænker jeg er for ung. Men læs venligst mit indlæg.
Her i det sidste stykke tid (3-4 månender) Har jeg følt mig trist til mode. og har ikke kunne koncetere mig i timerne. derud over har jeg lidt svært ved at sove om aftene. Og har næsten konstant uro i maven og forvirrende tanker i hovedet.
Derfor er det også meget svært og koncetere sig, jeg prøver og spille glad og sød oppe i skolen. MEn i virkeligheden er jeg ofte ked at det og føler alt er forkert. Nogle dage kan jeg sidde på værelset og bare have lyst til at skrige/tude/græde. Jeg tror jeg har det sådan fordi
1: Min far drikker og på vores sommerferie valgte han at han ville skilles fra min mor. Senere fik vi af hvide han ville begå selvmord bagefter
2: Lige efter sommerferien blev jeg droppede af min første store kærlighed, det sluttede før det overhovedet rigtigt var begyndt. Jeg er stadig dybt forelskede.? Men kan det virkelig være grunden? til at jeg føler mig så usel?

Jeg håber virkelig i vil svare mig? Er jeg for ung til en deprasion? Eller kan jeg have det?..

Hilsen Anne

slettet8952

Hej Anne .
Det kan godt være starten på en depression .
Jeg er selv blevet truet med at min far ville begå selvmord , og det er ikke den fedeste følelse .
Jeg synes du skal gå til lægen , forklare din situation , og så må du lytte til hvad han siger .
Jeg har selv en depression , og det lyder lidt til at du begynder en, men det kan jeg selvf ikk sidde her og sige .. Mit bedste råd ville være at søge en læge .. Husk på at du ikke behøver at sige noget til dine forældre i første omgang , og lægen har tavshedspligt , så han siger jo heller intet.

Held og lykke og god bedring .

Knus Tine

slettet11614

Sorg og tristhed er vist helt naturlig med hensyn til din situation, men spørgsmålet er om du bare er deprimeret eller har en depression.
Hvis det er begyndelsen på en depression, skal du helt sikkert søge noget hjælp, for det gør ondt.
har du prøvet at tage en depressionstest herinde?
Under alle omstændigheder er det utroligt vigtigt at du får snakket om problemerne med nogle, da det er meget at bære på selv, og hvis du ignorere dem vil de måske vokse sig større.
det er også vigtigt at du ikke bebrejder dig selv alt det der er sket!
det er jo ikke din skyld noget af det, tænk realistisk og formålstjenligt, og lad være med at hakke på dig selv.
Tag fat om problemet og søg hjælp til det.
Men det er dit liv og dig der skal tage tyren ved hornene.

slettet11656

Hej Anne.

Jeg er 20 år, og gik selv ned med en depression for lidt over et år siden. Og det var rigtig hårdt..

Det jeg synes du skal gøre er, at i første omgang at snakke med din klasselærer, om kort hvordan du har det, så kan hun nemlig sende dig videre til skolepsykologen, det gjorde jeg selv (da jeg gik i gymnasiet på det tidspunkt)., og det hjalp mig utrolig meget. Hun sendte mig så videre til min læge, da hun mente jeg skulle have nogen piller, da jeg var meget langt nede.

Det er altid hårdt at miste sin første store kærlighed, og det er det for alle. Det er en forfærdelig følelse, men man skal skældne imellem KÆRESTESORGER og DEPRESSION. Der er stor forskel.

I første omgang skal du konsentrere dig om, at få det bedre psykisk som fysisk, og så må kærligheden vendte, til du er stærk nok til at indgå i et forhold.

Alt tager tid.

Held og lykke i fremtiden.

slettet21850

Hej Anne - og andre

Jeg søger en person under 20 år, der har eller har haft en depression, der vil fortælle sin historie.

Det er til en skoleopgave på journalisthøjskolen. Er der nogen, der kan hjælpe?

Kontakt mig på malenekoops@gmail.com

slettet22077

Hej Anne. Du ikk for ung, jeg fik en depression som 13 årig og har den stadig. For mig lyder det som det om du godt kunne ha en depression. Og det er bare rigtig vigtigt at du SNAKKER med nogle, det er så vigtigt. Jeg snakkede ikke med nogen jeg lukkede mig inde i mig selv i halvandet år! og nu er jeg på medicin og har også panikangst... Jeg kan ikke huske noget fra den tid hvor jeg faktisk bare var i koma... så vil du ikk være sød og finde en du kan snakke med...! det er meget vigtigt at få det ud.
Hilsen Sofie ;D