Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Modne bær og frugter er sandt vidundermiddel!

Kære debattører

Nu er det blevet slået fast endnu en gang, at friske bær og frugter er et sandt vidundermiddel mod mange forskellige sygdomme som kræft, sukkersyge, hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk, da de indeholder så mange antioxidanter.

Læs om, hvilke bær og frugter, der er sundest, her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... =11&Y=2008

Læge, sundhedsforsker og radiodoktor, Carsten Vagn-Hansen, udtaler desuden til BT, at et stort glas vand giver en hel masse antioxidanter, når man har brug for noget energi.

Hvad gør I for at holde energien oppe?

Mange hilsener
Redaktionen
Netdoktor

Kommentarer

  • Jamen, jeg forsøger også at drikke så meget vand som muligt, selvom jeg faktisk har svært ved at drikke nok vand - jeg ved ikke, det har bare aldrig været noget, jeg har været særlig god til. Også fordi jeg har syntes, at vandet ikke altid smagte godt... har selv tænkt på hende pigen i filmen Signs med Mel Gibson, som tit siger "The water is contaminated!" :-) sådan har jeg også næsten altid haft det, måske fordi jeg har gode smagsløg... I don't know. Men jeg forsøger med vandet så godt jeg kan alligevel.

    Antioxidanterne, som lægen udtalte sig om, er der også rigtig mange af i grøn the (og det er jeg til gengæld rigtig god til at drikke!), hvis man bare husker at lave theen på 70-80 grader og ikke med kogende vand, for så slår man vist antioxidanterne ihjel.

    Og når det er lidt svært med de modne bær og frugter på denne årstid, så er det da en god og varm måde at få dem på! :-)

    Kunne være sjovt at få en god debat om dette emne - hvad gør I andre for at få antioxidanter? ville være godt med nogle flere tips...

    kh Cykelmyggen
  • Redigeret 13 december, 2008, 03:11
    Hej Cykelmyg

    Jeg drikker også grøn te, foruden vand og forskellige slags urteteer, der er brygget på urter fra haven, især citronmelisse og pebermynte. Om sommeren brygger jeg te på de friske urter og sørger for at tørre så mange som muligt, så jeg har nogle til vinteren.

    Jeg har godt hørt, at man ikke må hælde spilkogende vand på teen/urterne. Det hørte ellers med til den gamle børnelærdom, at man skulle bruge kogende vand ved tebrygning. Men nu er det åbenbart forkert. Jeg vidste ikke, at det var af hensyn til antioxiadanterne, at vandet ikke må være spilkogende. Men det lyder da meget sandsynligt, at antioxidanterne tager skade af kogende vand.

    Jeg kan også godt lide at drikke citronsaft fra en halv citron tilsat kogende vand og lidt sukker. På den måde får man jo også antioxidanter.

    I min familie har vi en tendens til at få den arvelige øjensygdom AND, aldersbetinget nethinde-degeneration. Det er påvist, at man kan forebygge øjensygdommen med antioxidanter, så jeg har en særlig interesse i at få tilstrækkeligt med antioxidanter.

    Jeg spiser en del rå gulerødder for at få betacaroten. Derudover spiser jeg masser af bær. Om sommeren prøver jeg at få så mange bær i fryseren som muligt. De mest farverige som blåbær, solbær, hyldebær og brombær skulle være de sundeste.

    Jeg spiser de frosne, let optøede bær til dessert, enten som de er med en smule sukker på, eller også på surmælksprodukter. Når det skal være ekstra lækkert laver jeg brombæris, som består af optøede, blendede brombær med lidt sukker, hvori der er vendt noget pisket flødeskum. Blandingen skal stivne lidt i fryseren og røres i et par gange, inden man kommer flødeskummet i, og herefter endnu en tur i fryseren.

    Man kan jo købe frosne bær hele året rundt i f.eks. Føtex, og de er somme tider på tilbud. Det benytter jeg mig af, når min fryser er tømt for bær.

    Jeg benytter mig også af tommelfingerreglen om, at man skal spise mad med mange farver. Det er dejligt at se på, men det giver også antioxidanter.

    Det var, hvad jeg sådan lige kunne komme i tanker om, Tak for rådet om, at man skal huske at afkøle vandet lidt, efter at det er kogt, inden man hælder det på teen.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadame

    Jamen det var da så lidt, dét med the-rådet. Blev også selv så glad, da jeg hørte det engang, kan ikke engang huske hvor jeg hørte det henne - men det var måske faktisk inde i Perchs the-forretning engang, hvor the-sælgerne fortalte mig ved lejligheden (hvor jeg købte en masse grøn the), at jeg skulel huske de lave grader. Indtil da havde jeg også altid sværget til det kogende vand, men det er altid godt at vide, hvordan man kan forbedre optagelsen af de gode stoffer.

    Et andet godt the-råd var, at jeg engang på caféen Tante Te på Vesterbro her i København så, at de solgte deciderede the-termometre, som man stikker ned i tuden af thekanden. Man koger altså vandet, hælder det på kanden og sætter termometret i tuden. Det ligner lidt et stegetermometer, bare med en længere 'stang' så den kan nå ned i tuden. Her kan man så følge graderne gå fra 95 til 90, 85, og ved 80 grader, så lægger man theen i og lader den trække. Et rigtig godt julegaveønske! :-)

    Fortsat god the-drikning :-)

    Og i øvrigt, tak selv for de gode bær-råd; er selv for dårlig til at putte i fryseren om sommeren og købe på frost, så jeg spiser det mest, når jeg lige kan købe det friskt om sommeren - og det begrænser jo indtaget betydeligt;-)

    kærlig hilsen Cykelmyggen
  • hej cykelmyg og kameliadame
    jeg synes det lyder lidt mærkeligt det med, at der er antioxidanter i vand! man skulle tro, at det bare var mere neutralt uden så mange indholdsstoffer. Og jeg har som I også drukket grøn the for at få antioxidanter - og selvfølgelig også fordi det smager godt! - og jeg synes bare det giver en dejlig følelse i kroppen af det. Købte lige en ny grøn the med kvæde her denanden dag, den er virkelig god.
    God weekend til jer!
  • Hej

    Jeg har opfattet Carsten Vagn-Hansens omtale af vand som værende gavnligt, netop fordi det er neutralt og formodentlig vasker de skadelige stoffer væk eller fortynder dem. Jeg tror ikke, at han mener, at der skulle være antioxidanter i vand.

    Antioxidanter skal jo modvirke oxidation (iltning), som er den proces, hvorved der dannes skadelige frie radikaler, en proces som måske kan sammenlignes med det, der sker, når et skrællet æble bliver brunt, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Hvis vi kommer citronsaft (som på grund af C-vitaminet er en antioxidant) på det skrællede æble, bliver det ikke brunt. Hvis man skynder sig at komme vand på de skrællede æblestykker for at koge æblemos af dem, bliver de i øvrigt heller ikke brune.

    På samme måde som med æblet er der åbenbart en hel masse skadelige eller sygdomsfremkaldende processer inde i kroppen, som antioxidanterne kan forhindre.

    Man kan læse radiodoktorens omtale af antioxidanter her:
    http://www.radiodoktoren.dk/Artikler/antioxidanter.asp
    (Desværre ser det ud til, at man ikke længere kan gøre links aktive her på Netdoktor.)

    I artiklen nævner Carsten Vagn-Hansen vand sammen med motion og frisk luft. Men nu har jeg klikket på Netdoktors nyhed igen, og dér er Carsten Vagn-Hansen da godt nok citeret for at sige, at der skulle være antioxidanter i vand. Mærkeligt!

    I øvrigt glemte jeg en ting, da jeg nævnte alle de sunde, frosne bær, som jeg holder af at bruge, når man ikke længere kan plukke eller købe friske bær.

    Og det er smoothies! Alle taler om dem. De skulle være så lækre. Jeg har endnu ikke prøvet at lave en smoothie, men det er noget, jeg vil gøre snarest, når jeg nu lige finder en god opskrift.

    Julehilsner

    Kameliadamen
  • hej alle, jeg har ladet mig fotælle, at grøn the estrakt fra "Original Green Tea Powder" i koldt vand er meget effektivt mod forhøjet BT. 2-3 glas om dagen ifm. måltid. Kan det passe?
Log in eller Registrér for at kommentere.