Manden der blev egotist
Min mand er workoholic og egotist og det gaar altsaa virkelig ud over vores aegteskab.
Han vil ha mere og mere frihed, siger jeg er manipulerende og dominerende men jeg syntes han er. Det hele skal kun dreje sig om ham og hans bussines(som nu er blevet stor og successful) og hvad han godt kan lide og hvad han gerne vil hoere og hvad han gerne vil lave/proeve hvilken bil han gerne vil ha osv.
Og han har fuld ret til dette for det er jo ham der arbejder og ham der knokler saa vi kan bo i stort hus saa vi kan ta pa ferie bla bla bla. der er bare ingen der spoerger ham om at goere det tvaert imod har virkeligt proevet at faa ham til at indse at jeg ville hellere ha ham lidt naervarende end et kaempehus.
Han er ikke til at tale fornuftigt med vi har de mest andsvage kaempe kaempe skaenderier der starter et sted men altid ender med at jeg foeler en masse skyld og at det er mig der goer tingene forkert ikke ham.
Han er verdensmester i at faa sin vilje med alle og jeg tror at jeg har fundet ud af han jo goer presist det samme med mig.
Jeg er bare saa traet af at han gang paa gang vaelger sin forretning over mig og ellers bare behandler mig med ligegyldighed.
Jeg er traet af at bruge energi paa at faa ting til at virke som et normalt forhold og traet af at proeve at forklare at det er vel ok at forvente lidt ud af aegteskabet.men jeg gider heller ikke gaa i gennem en skildsmisse vi har 3 boern.
Han er meget direkte ondskabsfuld naar vi skandes og kalder mig nogle rigtigt grimme ord der er bare ikke noget respekt overhovedet.
Han er begyndt med lidt maerkelig opfoersel som at vende sig om og sige wow efter en pige i centret og sige til en, vi sidder og taler med, at han var helt vild med at gaa til en strand i Tyrkiet fordi damerne var toploese (bade den anden og jeg var maaloese) Saa er der kvinden han sludrede med i flyet paa vej hjem og delte personlige ting med.og da jeg spurgte on han saadan bare begyndte at tale med hende siger han at det skulle han da i hvertilfaelde ikke spoerge om lov til.
Hvad er der galt?
Hvad goer man?
Kaerlig hilsen Anne22
Han vil ha mere og mere frihed, siger jeg er manipulerende og dominerende men jeg syntes han er. Det hele skal kun dreje sig om ham og hans bussines(som nu er blevet stor og successful) og hvad han godt kan lide og hvad han gerne vil hoere og hvad han gerne vil lave/proeve hvilken bil han gerne vil ha osv.
Og han har fuld ret til dette for det er jo ham der arbejder og ham der knokler saa vi kan bo i stort hus saa vi kan ta pa ferie bla bla bla. der er bare ingen der spoerger ham om at goere det tvaert imod har virkeligt proevet at faa ham til at indse at jeg ville hellere ha ham lidt naervarende end et kaempehus.
Han er ikke til at tale fornuftigt med vi har de mest andsvage kaempe kaempe skaenderier der starter et sted men altid ender med at jeg foeler en masse skyld og at det er mig der goer tingene forkert ikke ham.
Han er verdensmester i at faa sin vilje med alle og jeg tror at jeg har fundet ud af han jo goer presist det samme med mig.
Jeg er bare saa traet af at han gang paa gang vaelger sin forretning over mig og ellers bare behandler mig med ligegyldighed.
Jeg er traet af at bruge energi paa at faa ting til at virke som et normalt forhold og traet af at proeve at forklare at det er vel ok at forvente lidt ud af aegteskabet.men jeg gider heller ikke gaa i gennem en skildsmisse vi har 3 boern.
Han er meget direkte ondskabsfuld naar vi skandes og kalder mig nogle rigtigt grimme ord der er bare ikke noget respekt overhovedet.
Han er begyndt med lidt maerkelig opfoersel som at vende sig om og sige wow efter en pige i centret og sige til en, vi sidder og taler med, at han var helt vild med at gaa til en strand i Tyrkiet fordi damerne var toploese (bade den anden og jeg var maaloese) Saa er der kvinden han sludrede med i flyet paa vej hjem og delte personlige ting med.og da jeg spurgte on han saadan bare begyndte at tale med hende siger han at det skulle han da i hvertilfaelde ikke spoerge om lov til.
Hvad er der galt?
Hvad goer man?
Kaerlig hilsen Anne22
Kommentarer
Din overskrift ”Manden der blev egoist”, betyder, at det har han ikke været før?
Rigtigt, rigtigt mange mænd identificerer sig ved deres arbejde, og jeg kan forstå, at han altså har fået banket et stort og succesfyldt firma op? Er du ikke et eller andet sted stolt over det? Fortjerner han ikke ros og opbakning for det?
Jeg er bestemt enig med dig i, at et stort hus, mange penge og dyre ferierejser ikke opvejer et godt familieliv. Er det ikke fuldstændig ligegyldigt om han vælger, hvilken bil han vil køre i – han har selv tjent pengene?
Nu fremgår det ikke, hvad du ellers laver i hverdagen. Går du hjemme og venter på, at han skal få tid til dig? Jeg synes da bestemt, du skal se og finde nogle gode meningsfyldte ting at beskæftige dig med. Et stort succesfyldt firma passer ikke sig selv, og din mand er da nødt til at passe det, og det koster givetvis mange kræfter, og et eller andet sted, tror jeg da ikke han finder det morsomt at komme hjem til en sur og utilfreds kone.
Han behandler dig med ligegyldighed, skriver du. Hvornår er han begyndt på det? I forbindelse med sit firma? Eller efter du er begyndt at være utilfreds med, at han ikke har samme tid til dig, som han havde før?
Du skriver at han ikke har nogen respekt, kalder dig ondskabsfulde ting – hvor ligger din respekt for ham? Jeg påstår ikke det er din skyld det hele, men det lyder heller ikke til, at det udelukkende er hans.
Hvordan er dine følelser for ham? Du skriver at du ikke ”gider” gå igennem en skilsmisse!! Bare det udtryk, giver altså et lidt negativt billede af dig. Jeg mener, hvis ikke du ”gider” gå igennem en skilsmisse, hvad ”gider” du så i forhold til dit ægteskab? ”Gider” du heller ikke gøre en positiv indsats for at forstå, hvad der driver ham.
Det at han kigger efter andre damer mens du er til stede, ser jeg umiddelbart som et forsøg fra hans side på at råbe dig op.
Muligvis har jeg misforstået, men det er altså meget svært at gennemskue, hvad du reelt vil fortælle, andet end at du er enormt utilfreds, men du ”gider” ikke blive skilt.
Jeg har altsa vaeret en stoette til ham saa meget at jeg har givet afkald paa ting jeg gerne ha villet men det er ok, jeg syntes bare det er surt at finde ud af at man ikke er god nok mere fordi der nu er sucess.
Det kan godt vaere at jeg sidder her og venter paa at han har tid til mig, men det troede jeg egentlig at det er ok at forvente i et aegteskab.
Han bliver ved med at sige til naeste aar vil vi ha de rigtige folk og de kan overtage saa jeg kan bruge mere tid hjemme men det sker bare aldrig for han bliver ved med at udvidde og starter flere og flere projekter.
Det eneste jeg kan se nu er at han syntes det er mere vigtigt end vores aegteskab Han er vaek 60-70% af tiden og han ringer bare for at tale om ham selv.
Jeg er egentlig skide ligeglad med hvad bil han koerer i det er jo ikke det det drejer sig om.
Men det er maerkeligt at du siger at han har jo selv betalt den ja det har han men jeg har altsaa vaeret der og givet stoette og passet alt det andet saa han kunne arbejde paa hans firma. Betyder det saa at fordi det er ham der saetter pengene ind paa kontoen at saa skal jeg bare foelge med og holde kaeft og finde mig i alt hvad han vil.
Og saa for oevrigt bare vaere glad for at han stadig gider at ha mig.
Jeg foeler virkelig at efter han har faet sucess saa er has ego ogsaa vokset og det er som om at jeg ikke rigtig er god nok mere.
Anne22
Ja, jeg kan jo kun forholde mig til, hvad du skriver, og når du nævner bilen, troede jeg det betød noget.
Har han direkte sagt til dig, at du ikke er god nok??
Jo, selvfølgelig skal man støtte – og det har du også gjort, men det behøver ikke være på bekostning af alt andet. Jeg synes da helt klart, du skal begynde at se dig om efter noget, der kan fylde din dag. Nogle gode spændende interesser, så du måske har noget godt at byde ind med, når han endelig kommer hjem. Hvis du havde nogle glade ting at gå op i, ville du måske også føle dig mere tilfreds i hverdagen, for nej, vel er det ikke sjovt at gå alene rundt dag ud og dag ind, og kun vente på en mand, der kommer hjem – måske så oven i købet dødtræt, så han ikke lige orker at blive hakket på - hvorfor spiralen bliver ved at køre rundt, for så kan han jo lige så blive væk lidt længere.
Jeg tror, du vil have meget svært ved at finde nogen, der vil trappe ned, mens de rider på succesbølgen, så det vil nok være vanskeligt for din mand at slippe, især hvis du giver udtryk for at være sur og negativ over for ham – for hvad skal han komme hjem for?
Ville han stadig kun tale om sig selv, hvis du havde nogle spændende ting at byde ind med?
Selvfølgelig skal du ikke bare følge med, holde kæft og finde dig i alt, men er du helt sikker på, at det er det, han forventer af dig? Har han sagt det? Tror du ikke, han også ville blive gladere, hvis du fik noget andet at gå op i, end at vente på ham?
Jeg vil ikke umiddelbart mene at definition på et ægteskab er at tilsidesætte alt til fordel for den anden. Det er meget vigtigt at fastholde sig selv og sine interesser.
Du nævner intet om følelser. Elsker du ham? Tror du han stadig elsker dig?
Du svarer ikke på det der med at ”gide”.
Mit forslag er, at du lige tænker over, hvordan du fortæller ham, at du egentlig har det dårligt i jeres samliv. Kunne du ikke prøve at fortælle ham, at du er ked af, at du er så negativ, men det skyldes at du savner ham så forfærdeligt, at du savner den tid, hvor I havde det rart sammen, at du efterhånden føler dig nedgjort, og at du vildt savner, at I kan gøre nogle gode, rare ting sammen – selvfølgelig hvis det altså er det, du ønsker?
Du er så vred, at jeg faktisk ikke kan finde ud af, om du gerne vil ham. Lave ham om, kan du ikke – ingen mennesker kan lave andre om, selv om det forsøges i næsten samtlige forhold, men jeg er stærkt i tvivl om det du oplever, også svarer til hans forestillinger af, hvad han giver dig.
Prøv at finde ud af med dig selv, hvad du i grunden vil med dit liv og dit parforhold – og så længe, du er så vred, kan det være vanskeligt at tænke helt fornuftigt og rationelt.
Jeg tror nok, jeg bestemt forstår din vrede, men det er meget vanskeligt at give dig noget godt og brugbart.