Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Ny i klubben. For høj/for lav/medicinering!

Hejsa.
Har nydt godt af alle jeres indlæg. Puha, hvor er vi mange der ligner hinanden.

Har vel mere eller mindre lidt af for højt stofskifte i 10 år, men har hver gang (ca 5 x) fået diagnoserne: panikangst, depressiv, fordi mine stofskiftetal intet viste. De ordinerede Cipralex virkede bare mindre og mindre for hver gang og slet ikke til sidst.

April 2008 var jeg ved at gå fuldstændig op i limningen og da jeg ikke kom videre med egen læge, kontaktede vi selv et privathospital. Endokrinologen der var ikke i tvivl, hvad tallene også viste (underligt nok), men TSH var for lavt og T4 for højt. Blev sat på Thycapzol 2x10 mg dlg. Det tog lidt tid, men blev langsomt bedre. I september mente han at tallene var trykket så meget at vi skulle sublere med Eltroxin 50migr. Jeg fik det så vældig godt i 2-3 uger, men så var det som om det stille begyndte at gå den anden vej igen.

Desværre trak det næste besøg hos endo'en sig ud, øv-fordi min første endo' var stoppet og der var kommet en ny.
Mine tal lå da på: T4 69, TSH 9,0, derfor forøede han min Eltroxin til 100migr.
Men så tog pokker fat, følte det gik den gale vej og kontaktede ham efter 14 dage. Nye prøver viste T4 77, TSH 8,7, den rigtige vej, men det føltes bare modsat!
Blev så sænket i begge medicin, Thycapzol 2x5 og Eltroxin ned på 50 igen. Endnu en roullet, det går fint de første par dage og så kage i den igen.
Endnu 14 dage, går i samråd med endo'en tilbage til udgangspunktet 2x10mg Thycapcol. Jeg må være utrolig sensibel, hvad angår tal og medicin dosering.
Har forøvrigt i fredags fået diagnosen: Graves, efter en skintigrafi.

Summasumarum: Endo'en ringede igår, nye prøver viser nu T4 60. TSH 10,2 - altså, nu har jeg klart for lavt stofskifte, og skulle straks gå ned på 2x5mg Thycapzol. Eltroxinen skulle vi vente med, fordi jeg reagerede så stærkt på det sidst.

Ja, så sidder jeg nu og tænker, puha - nu er der da totalt ged i den. Det underlige er, at jeg kan godt se at tallene er forkerte, men hvorfor føles det ind imellem så som om det stadig er for højt? Mine sympt. er p.t.: træt, energiløs, kan ikke sove så længe, som jeg kunne ønske, trykken om hals og nedefter(det er nyt), megen sitren samme sted, ind imellem højere puls, eller hård puls (sublerer med ½ beta hvis det bliver for slemt), sværere ved at få luft og så den grimme påvirkning i hovedet, ind imellem totalt ukoncentreret, nervøs fornemmelse i maven, lige før man går i panik. Det her påvirker mig virkelig psykisk, skal tit minde mig om at det er hormonerne det er galt med, tænker simpelthen for meget. Ja og så synes jeg stadig, jeg ofte sulten, (er det måske abstinenser?)
Går en tur hver dag på 1 - 1½ time, det gør godt, både på legeme og sjæl.

Tror da bestemt ikke, det har været godt for kroppen med de skift, så i bund og grund er den nok skide forvirret.

Tror også at forhøjelsen af Eltroxinen har været for drastisk i første omgang, derfor denne onde cirkel.

Spørger så nu: Er der nogen af jer, der har været i samme karrusel? Er da meget skeptisk overfor endnu en ændring (bange for at få det dårligere), men kan med min fornuft godt se at tallene er rav ruskende forkerte. Tror dog selv at jeg hører til dem, der skal ligge utrolig lavt.

Et sidste spørgsmål: Er 45 år, muligvis træder overgangsalderen ind i det her, føler negativ effekt, både ved ægløsning samt ved menses, som om de hormoner bare ikke kan samarbejde, så det går jævnt hen op og ned. Er der andre der kender til det?

En lang smøre fra én, der bare er så "røv" træt af at være syg, synes bare det er dobbelt nedtur, når det gik så fint i sommers.

Med venlig hilsen
Birgit63

Kommentarer

  • Hej
    Ja jeg kan sagtens følge dig! Jeg er i samme båd - men ikke helt. Men jeg har fundet ud af man skal være rigtig varsom med dosering og at man skal gå stille op eller ned. Jeg synes også at overdosering/underdoseringssymptomer nemt kan forveksles, hjertebanken følger med begge.
    Desværre kan jeg ikke hjælpe dig - men jeg synes at du skal spørge på Sonjas stoffskifteforum, hvor jeg har fået mange gode råd. http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewfo ... 1798e8ac0c
    Ja det er en rigtig "rådden" sygdom - og selvom man når til at få "fine/normale" tal, ja så¨er det desværre stadigvæk ikke nogen garanti for at man har det godt. Ikke for at tage modet fra dig.
    Ja jeg har en sløj dag idag, så er ikke helt frisk nok til at svare dig mere præcist.
    God bedring og held og lykke med doseringen...
    Mvh. Gitte
  • Hej Må jeg spørge dig , har du også hedestigninger samtidig med hurtig puls for så ligner vi hinanden det er det værste jeg har været ude for og så den træthed . Hvad med ondt i musklerne og leddene ?? . Jeg har været syg og i behandling de sidste 5 år , og skal nu ha fjernet hele skjoldbruskirtlen , jeg venter og venter og er blevet smidt rundt fra Køge til Hamlet , og er nu tilmeldt Rigshospitalet hvor der jo også er ventetid . hilsen andersen
  • Hej.
    Jeg tror jeg har prøvet samtlige symptomer og flere til. Nogle er jeg delvis sluppet af med, men uanset så er de alle ubehagelige på hver sin måde.
    De siger man fryser hvis stofskiftet er for lavt, men har erfaret at man kan begge dele, ved begge dele! Har ind imellem hedeture, men kan også svede selv om jeg føler mig iskold. Mærkeligt system!

    Jeg døjer meget med min lænd, er det så noget du kender til? Indimellem værker den som bare pokker og det trækker omkring hofteskålene, ned i lårene, samt i underlivet. Lænden kan være iskold, mens jeg samtidig sveder derfra. Sommetider virker den følelsesløs eller som om den sover. Om det er kønshormoner eller nyrer der arbejder, kan jeg ikke finde ud af. Men som jeg skrev i første indlæg, så driller kønshormonerne ihvertfald stofskiftet!

    Træls at høre at du har gået så længe. Er du ikke betænkelig ved at få den helt væk? Jeg håber stadig at det kan klares medicinsk, men der ska godt nok tålmodighed til. Det er en sygdom fanden har skabt!

    Er der nogen der ved, om man kan komme på plads med ren Thycapzol og derved undgå Eltroxin? Er ikke så vild med den efter den her omgang.
    Lige nu går jeg på listefødder og håber bare at nedsættelsen ikke laver mega ravage, jeg er ikke så go' til at få lavet om i medicin, det plejer at slå som en hammer. Lavede om i mandags og har allerede haft lidt "krippel" i dag.
    Hilsen Birgit
  • Redigeret 13 november, 2008, 13:56
    Hej Birgit.
    Jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver.
    Hedeture/kuldegysninger, hjerte der gallopere og den uro der er inde i kroppen.
    Da jeg fik konstateret lavt stofskifte í juni mdr. havde jeg mange små kramper i mange af mine muskler, og når jeg sad i en stol skulle jeg have en pude bag mig, min lænd gør stadig ondt, men ikke så meget i starten.
    Jeg kender også til det med at have panikangst og depression og har også fået medicin for det. Det der er så frusterende ved den her stofskifte sygdom er at det ligner hinanden til forveksling og dog ikke.
    Jeg er også 45 år, min menses har også været ustabil i starten af sygdomsforløbet.
    Når jeg får rettet i min medicin tager det ca. 14 dage inden kroppen syntes det er lidt ok, det starter bla. med summen i hovedet.
    Jeg får også et tilskud af d vitamin, i denne mørke tid vi går i møde.
    god bedring til dig.
    Hilsen Helle63
  • Hej Helle.
    Vi lyder meget ens. Gjorde godt med din mail, så er jeg ikke helt fortabt.
    I dag er 3'dagen siden medicinskift og jeg er utrolig træt og energiløs. Hovedet snurrer og tankerne kommer først en halv time efter jeg har tænkt dem. Har haft uro og den "vamle" nervøsitet i maven fra morgenstunden. Og så kommer tankerne, rammer jeg nogensinde det rigtige punkt?
    Tror ikke kroppen følger medicinen, men først reagerer langt senere.
    Er gået fra høj til lav stofskifte pga. medicinen, men føler at kroppen svinger mellem begge dele. Igår frøs jeg som en lille hund og idag har jeg klamme hænder og fødder.
    Mht. depression og panik, så er jeg overbevist om at det kommer af desperationen og frustrationen over sygdommen og ikke omvendt og bedre bliver det jo ikke, når ens læge ikke lytter til det der bliver sagt, men bare stikker nogle piller ud, tror faktisk også de kan være med til at forværre (ud fra egen erfaring). Også derfor det tog så lang tid at få en diagnose, alle løftede armene og sagde det er jo stofskiftet, indtil de så mine tal, der viste normal, ja- så var det psykisk. Hvad er egentlig forskellen når de måler alm. T4 og frit T4, er det der de kan se forskellen?
    Er også lige startet på D/calcium for det samme, 10mg om dagen, er det nok?
    Mvh Birgit
  • Hej
    Jeg kan desværre ikke svare dig på det med T4 og frittT4 - det eneste jeg ved er at frittT4 vist er det mest nøjagtige og at T4 er en forældet målemetode og vist ikke viser det helt nøjagtige billede. Det er vist meget forskelligt hvor i landet man bruger det ene og det andet. Jeg går på Århus Sygehus hvor man skulle synes de var specialister - men her bruger man altså kun T4 - alene. Kunne rigtigt godt tænke mig at få målt frie værdier, for at kunne sammenligne.
    Ang. D-vitamin så har jeg læst at det er godt hvis man tager 10-15 mg dagligt. Tager du 10 mg alene eller er det kombineret med en vitaminpille - kalkpiller? Der er jo også d-vitamin i disse som regel, så måske kommer du højere op? Så vidt jeg har læst, skal man temmelig højt op for at blive overdoseret.
    Jeg synes at jeg får vældig kvalme og forstoppelse af d-vitamin - får du nogle bivirkninger?
    Held og lykke med din behandling...
    Hej fra Gitte
  • Hej Gitte.
    Ved mig har de målt det skiftevis. Dvs. ved egen læge er der altid kun blevet målt de alm.T4, TSH osv, (nok derfor de aldrig har fundet noget). Men efter jeg er begyndt ved endo'en (nemmere at forkorte), så får jeg en laboratorie seddel med derfra hvor de skriver om de vil ha' det ene eller det andet. T3 er også blevet målt hver gang, har dog aldrig hørt noget til det, så går ud fra at det er OK.
    Jeg tager en kombineret kalk og D-vitamin og så en multivitamin energi som også indeholder 5 mcg D-vitamin. Ellers tager jeg ultra omega 3-6-9, som indeholder Hjulkroneolie,fiskeolie og hørfrøolie, den har jeg nu taget i flere år, synes den er go' for både hjerne, hud og led.
    Synes ikke jeg har bivirkninger af D-vitamin, løber de sædvanlige par gange på toilettet hver morgen og kvalme kan jeg godt ha' ind imellem, men det havde jeg også inden jeg begyndte på dem. Kvalmen får jeg som regel i forbindelse med ændring i medicin.
    Også go' bedring til dig, samt alle i andre her på siden.
    Hilsen Birgit
Log in eller Registrér for at kommentere.