Skole/hjem samtale

slettet1448

Vi skal snart til den første skole/hjem samtale. Det undrer os meget at vores søn ikke skal med til samtalen.

Er det normal procedure?
Vi kunne godt tænke os, at vi kunne indgå i en dialog med læren og vores søn sammen, da han fortæller nogle ting som vi synes er utrolige.

JVP

lotte123

Det er den første samtale, så jeres søn går vel så i børnehaveklassse eller første klasse. Og jo, det er ganske normal procedure. Det er for at samtalen skal foregå på jeres niveau og ikke barnets.

Jeg er dog ganske sikker på, at hvis I insisterer, så kan I godt få lov at tage jeres søn med, men så bliver samtalen med stor sandsyndlighed ikke specielt tilfredsstillende for jer. Samtalen er for at give jer – og ikke jeres barn – en information om jeres barns trivsel.

Hvor gammel er han? 6-7 år? Og I ønsker han skal ”indgå i en dialog...”? Er det ikke lidt vel meget at forlange af sådan en lille størrelse? De utrolige ting, han fortæller bør I forelægge læreren, som så kan informere jer om sin side af sagen. Derefter kan I så blive enige om, hvordan I takler sagen, men en så lille dreng skal da ikke pålægges at være medbestemmende om proceduren.

I de lidt ældre klasser er det på anden side helt naturligt at eleven også deltager i disse samtaler.

Men jeg synes da klart, det er et emne, I skal tage op på et forældremøde i klassen, hvis det er et problem for jer.

bruger1

Jeg er fuldstændig enig med Lotte! Det er de voksne der skal tage ansvar i en sådan situation! Hvis der er tale om "utrolige ting", lyder det bestemt ikke som noget, et lille barn skal indgå i en dialog omkring; specielt da moderen allerede lyder følelsesladet omkring emnet, kan samtalen tænkes at udvikle sig i en retning med følelsesladede udtalelser læreren og moderen imellem, som ikke er hensigtsmæssige for barnet at opleve. Hvis barnet skal have en god opfattelse og oplevelse af sin skolegang, er det vigtigt, at forældre og lærere signalerer at de er samarbejdspartnere og ikke modstandere. Og barnet skal da i hvert fald ikke sidde i klemme i midten, og måske nærmest føle sig skyldig over at have fortalt nogle ting videre.
Forældrene må så have tillid til, at læreren tackler tingene professionelt; hvis de ikke oplever dette, og der er tale om alvorlige ting, må de bede om en samtale, hvor også skolelederen er til stede; ikke barnet.