Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Jeg er et fjols!

Redigeret 11 november, 2008, 17:48 i Fod- og knæskader
I går morges skulle jeg lidt hurtigt ud af døren. Det var bulder mørkt og da jeg trådte ud vred jeg om på min venstre fod. Min sko er blevet beskidt på siden - helt oppe ved knoen, så jeg har været helt omme på siden med foden (håber I forstår min forklaring...). Jeg landede på hænder og knæ, før jeg fandt ud af, hvad der egentlig skete. Foden gjorde p.... ondt, men jeg havde jo travlt, så jeg fik min mand til at hente mine vandrestøvler, der er med snøre og går godt op ad ankelen. De blev snøret godt ind og så videre i teksten.

Jeg gik (humpede) meget i går (skridttælleren viste 14337). Det gjorde ondt, men var til at holde ud, når bare jeg holdt mig i gang. Jeg skulle ikke sidde ned for længe ad gangen.

Da jeg kom hjem tog jeg støvlen af og så begyndte foden at hæve og den var allerede godt blå. I dag er den ret hævet (jeg har ingen knoer tilbage på nogen sider af ankelen), den er varm, rød, blå og sort om mine tæer små-sover hvis jeg sidder stille, så jeg regner med at det er en lettere forstuvning - jeg kan stadig gå uden de store smerter.

Oven i hatten har jeg nu fået problemer med mit højre knæ. Det har jeg tidligere haft skadet (efter kontakt med en parkeret bil...). Her knækkede al brusken i knæet og korsbåndet blev lettere forstrukket. Nu har jeg fået en lille bule på bagsiden af knæet og det gør ondt i det, når jeg går.

Hvad skal jeg gøre? Jeg spiser en kombination af pinex og brufen for at det ikke skal gøre så ondt, men hvad kan jeg ellers gøre? Skal jeg sidde stille med foden oppe for at mindske hævelserne eller skal jeg ud og gå så normalt som jeg kan, for at få bevægelse i leddene. Jeg kan ikke blive på sofaen i morgen, da jeg er alene på arbejdet.

Håber der er nogen der kan give gode råd.

JVP

Kommentarer

Log in eller Registrér for at kommentere.