Allergikompagniet
Hej
Jeg har en datter på 3 år som har katteallergi. Jeg har læst om Allergikompagniet - er der nogen som kender til denne form for behandling?
Jeg har en datter på 3 år som har katteallergi. Jeg har læst om Allergikompagniet - er der nogen som kender til denne form for behandling?
Kommentarer
Marie
Jeg havde mange voldsomme astmaanfald for lidt over et år siden og prøvede derfor at besøge Allergikompagniet. Det hjalp efter ca. otte behandlinger. Det var nogle temmelig dyre behandlinger og lidt under et år efter, er det så begyndt igen.
Jeg er meget i tvivl om efterfølgende, om det var behandlingen der hjalp eller om det bare var årstiden, da det starter præcis samme tidspunkt hvert år.
Jeg har derfor valgt at prøve hos Allergi Center på Sølvgade. (Har også kontor i Hellerup og Roskilde) Her får jeg akupunktur og er efter otte behandlinger symptomfri. Samtidig har jeg fået langt mere energi. Min datter har også astma og jeg er ved at overtale hende. Det gør slet ikke så ondt med de nåle.......
Maiken
Jeg kan varmt anbefale Allergikompagniet.
Maiken
Jeg har en søn på 4 år, som har græspollen allergi. Vi har besøgt allergikompagniet til 1 behandling. Det har ikke haft nogen effekt overhovedet.
Venlig hilsen hera00
800 kr for 50 minutter, hvor han testede hvilke allergier jeg havde - til trods for, at jeg fortalte ham det inden vi startede testen...
Metoden har bruger er helt til grin. Han trykker en med én finger omkring håndledet og holder en pose med fx. kattehår op til ens kind - så skal man holde igen, og hvis man kan holde armen oppe (altså presse imod når han trykker), så har man ikke allergi.
Sagen er så den, at når han så skal 'bevise' at man har allergi for fx. støv (hvilket jeg har - og som han udemærket vidste på forhånd), så trykker han med fingeren, men samtidig også med resten af hånden og bruger mange flere kræfter - hvilket gør at det er fysisk umuligt at holde armen oppe...
Det er helt tydeligt at mærke, at han pludselig trykker med hele hånden og ikke kun en finger - så jeg forstår virkelig ikke ikke hvordan nogle kan tro at det er ens krop der 'reagerer' på posen med allergi-kilden... Det hele er Torbens værk.
Efterfølgende prøvede han så at lokalisere hvor/hvornår i mit liv jeg var blevet allergisk - og den metode han brugte var igen den med tryk på armen, og så gik vi ellers tilbage i mit liv via en slags 'baglæns tidslinie'. Altså: ''28-20'' prik ''20-15'' prik.....''5-0'' prik og så til sidst ''første fødsels-år'' prik med finger + tryk med hånd og mere kræft fra hans side - og vupti så røg min arm ned.
Hvilket viste sig at være ret belejligt, da han så kunne lire en hel smøre af om hvordan det så nu ku være...
Jeg ved ikke om det giver nogen mening - men alt i alt en fuldstændig til grin oplevelse. (sad faktisk flere gange og kiggede efter et skjult kamera)...
Jeg hverken kan eller vil anbefale nogen at bruge Allergikompagniet til noget som helst - overhovedet! Så vil jeg hellere opfordre folk til at bruge nogle af de 800 kr. på sig selv, og så give resten til en hjemløs...
Det giver utrolig megen mening det du fortæller, ja verden vil bedrages og det bliver den…
Jeg er selv meget skeptisk overfor sådan noget hokus pokus, forstår faktisk ikke disse mennesker, som lader sig forføre…
Hilsen Sofie
Jeg har haft allergi i huden, det forsvandt fuldstændig efter 3 behandlinger og en sejg kur !
Min mand har haft astma, det hjalp meget allerede efter første behandling, men efter 5 behandlinger og kuren er han FULDSTÆNDIG rask og medicinfri !
Vi har også 2 børn der havde græsallergi, det var væk efter henholdsvis 1 og 2 behandlinger !
(Det med at han trykker hårdere og med hele hånden, har vi også spurgt ham om. Det holdt han så op med, han gjorde det for, at vi selv skulle kunne se og mærke, at man ikke kan holde armen.)
Det er da også meget logisk at kroppen kan mærke om man kan tåle tingene.
Hestene spiser jo næsten heller aldrig noget de ikke kan tåle, de mærker også med mundvigene på planterne og græsset og går så uden om de giftige.
Jeg vil gerne besvare din kritik.
Først og fremmest vil jeg sige, at du ikke kan udtale dig om virkning af en behandling som du ikke fuldfører. Det fremgår klart og tydeligt af hjemmesiden og af den information du fik, at man skal regne med 3-6 behandlinger for med rimelighed at kunne vurdere metodens effekt. Du har været til én! Det svarer til at du går ned til din læge og får 10 piller og ringer efter at have spist to og klager over at det ikke virker!! Jeg er klar over at du nok ikke har tænkt dig at komme flere gange, men at du ikke forstår en metode betyder altså ikke at den ikke virker. Du forstår formentlig heller ikke hvordan lægemidler virker rent fysiologisk, men du tager dem vel alligevel.
Vi har lige lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt vores kunder og af de svar vi har modtaget fremgår det at 88% er tilfredse, meget tilfredse eller særdeles tilfredse med behandlingen. Hvis det skulle være rent humbug, som du åbenlyst mener, hvordan vil du forklare det?? Allergier er trods alt symptomer der er meget konkrete, så kunderne vurderer naturligvis deres tilfredshed i forhold til hvor meget de er blevet hjulpet med deres allergier.
Iøvrigt fremgår det også at af dem, der er utilfredse, har mere end 95% kun været til behandling 1 eller 2 gange, dvs. overhovedet ikke færdiggjort behandlingen, og kan derfor ikke udtale sig om metoden ville have effekt hvis man gennemførte resten.
Det er derfor kun en meget lille del af de kunder vi har haft, hvor vi ikke har kunnet hjælpe dem ordentligt. Det synes jeg faktisk er ganske acceptabelt, når man tænker på at årsagen til at de kommer til os typisk er at lægerne ikke har kunnet hjælpe dem.
Du er naturligvis velkommen til at komme ned og se råmaterialet fra spørgeskemaet i anonymiseret form hvis du gider spilde en dag eller to med at gennemgå det. Jeg synes det er rimeligt at folk har en mulighed for at få et grundigere svar fra mig, når du nu hænger mig ud i det offentlige rum på den usaglige måde.
Torben, AllergiKompagniet