Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

endnu en nat.

Redigeret 5 november, 2008, 02:13 i Endometriose
Nu ligger jeg her igen, vågen pga. smerterne.
Jeg hader den måde hvorpå smerterne styrer mit liv, det er dem der bestemmer hvad jeg kan gøre. Hvis man ikke adlyder, så bliver det værst for en selv. Den anden dag gjorde jeg rent i vores vaskerum, det kostede mig 3 dage på langs, hvor jeg absolut ikke kunne klare ret meget. Jeg måtte have hjælp af min kæreste til at komme på toilettet og i det hele taget til alt, at komme ud af sengen få tøj på og op at stå eller ned i stolen osv. Min krop sagde bare fra. Jeg væltede ind i en reol i et forsøg på at klare mig selv.
Det er noget af det mest nedværdigende at skulle hjælpes på toilettet. Nogle gange frygter jeg hvor det her ender. Lægerne har jo allerede meldt ud at de ikke kan gøre så meget mere for mig, Det skal siges at jeg er så ”heldig” ikke kun at have endometriose, men også at have arvæv, sammenvoksninger og nervesmerter. Og i det danske sundhedsvæsen taler man bare ikke sammen på tværs af specialer .
Nu skal jeg så for anden gang inden for 1½ år, på en smerteklinik. Jeg håber så at de kan hjælpe lidt på livskvaliteten. For at være helt ærlig så er der stor mangel på livsglæde i mit liv lige nu, og det er der nok nogle af jer der kender.
Men tilbage står så endoen, hvad skal der ske med den? Ja forsvinder gør den i hvert fald ikke, så meget ved jeg. Jeg var ovre på Skejby hos Axel Forman for en måned siden, hvor han ville ligge en spiral op, men det måtte han opgive, fordi det bare gjorde for ondt på mig. Så nu skal jeg så i narkose for at have det gjort.
Nu er tvivlen så kommet, om det nu også er så god en ide at få den lagt. Der skulle være mange bivirkninger, og i op til et år kunne jeg få flere smerter. Og det må jeg sige at det kan jeg ikke klare, jeg kæmper nok i forvejen med smerter døgnet rundt.
Det skal lige nævnes at jeg får oxikontin 50mg 2 gange daglig, og stadig ikke kan fungere for smerter.

Nu er det at jeg godt kunne tænke mig at høre om der er nogle af jer der har nogle erfaringer med en spiral og hvad jeres råd kunne være. For jeg er meget i tvivl, og kunne godt bruge noget opbakning, for jeg er helt i kulkælderen over det hele.

Jeg håber i vil svar mig.
Jeanette.

Kommentarer

  • Jeg havde spiral i to-tre år. Fik den pga smerter, kraftige og langvarige menstruationer. Den hjalp helt fantastisk på mig. Nu et år efter at have fjernet den, har jeg heldigvis stadig alm.mens og ikke så mange smerter. Nu er det mest ved ægløsning jeg har ondt.
    Jeg kunne desværre ikke tåle hormonerne, så måtte få den hevet ud.
    Held og lykke med det.
Log in eller Registrér for at kommentere.