Indstillinger
Hjælp - råd søges...
Hej alle
Øv, er bare så frustreret. Har ikke været tilknyttet min ortopædkirurg siden november sidste år, fordi jeg havde så mange neurologiske symptomer, at han mente, det var nødvendigt, at jeg først blev udredt hos neurologerne, inden han ville tage beslutning om, jeg skulle genopereres (fik en spondylolisteseoperation i februar 2006) - det var jeg i sin tid sådan set enig med ham i, for naturligvis var jeg heller ikke interesseret i at skulle gennemgå en ny operation, hvor implantaterne blev fjernet, hvis det ikke var det, der var galt. Aftalen blev derfor, at jeg, hvis neurologerne ikke fandt anden sygdom, skulle genhenvises via min egen læge, men at jeg var sikret en hurtig tid - han indførte dette i min journal.
I slutningen af august henviste min læge mig så på ny - jeg har ventet og ventet og tænkt nåh ja, det er vist så som så med hurtig tid. Endelig i lørdags kom brevet og de tilbyder mig en tid i februar 2010!!! Halvandet år efter henvisning - det kan da vist næppe karakteriseres som hurtig tid, og der er ikke tale om en fejl, som jeg først troede, har snakket med sygehuset i dag :-(
Ved godt, at jeg kan benytte mig af det frie sygehusvalg, men for det første orker jeg slet ikke tanken om ny læge, der slet ikke kender min ryg-/sygehistorie og for det andet er det i den grad umuligt for mig at tåle lang transporttid - dels kan jeg pga nerveskader ikke selv køre i bil mere end max. 10 min og dels er det, som I andre vel kender, umådeligt opslidende for ryggen at sidde op i lang tid ad gangen.
Jeg har talt med det regionale visitationskontor i dag - patientvejlederen her advarede mig mod at benytte mig af privathospitaler, fordi det ikke endeligt er afgjort om operation er det bedste for mig eller ej, og hun mente at pengene måske ville veje tungest i deres beslutning - og at de således måske ville være for villige til at tilbyde en operation uden det nødvendige grundlag(??). Derfor foreslog hun mig, at jeg tager til Give sygehus, men det ligger bare så langt fra mit hjem (en køretur, som jeg ikke selv kan foretage på mindst 2 timer hver vej - uoverskueligt overhovedet at forestille mig, at jeg skulle kunne klare det :-().
Så nu aner jeg simpelthen ikke mit levende råd - at vente halvandet år er absolut heller ikke realistisk, eftersom jeg fortsat får det dårligere og mine ben kun bliver værer.
Er der nogen af jer, der har god erfaring med privathospitaler, og som oplevede, at I fik en saglig og grundig behandling?
Hilsner fra en desperat Kermit
Øv, er bare så frustreret. Har ikke været tilknyttet min ortopædkirurg siden november sidste år, fordi jeg havde så mange neurologiske symptomer, at han mente, det var nødvendigt, at jeg først blev udredt hos neurologerne, inden han ville tage beslutning om, jeg skulle genopereres (fik en spondylolisteseoperation i februar 2006) - det var jeg i sin tid sådan set enig med ham i, for naturligvis var jeg heller ikke interesseret i at skulle gennemgå en ny operation, hvor implantaterne blev fjernet, hvis det ikke var det, der var galt. Aftalen blev derfor, at jeg, hvis neurologerne ikke fandt anden sygdom, skulle genhenvises via min egen læge, men at jeg var sikret en hurtig tid - han indførte dette i min journal.
I slutningen af august henviste min læge mig så på ny - jeg har ventet og ventet og tænkt nåh ja, det er vist så som så med hurtig tid. Endelig i lørdags kom brevet og de tilbyder mig en tid i februar 2010!!! Halvandet år efter henvisning - det kan da vist næppe karakteriseres som hurtig tid, og der er ikke tale om en fejl, som jeg først troede, har snakket med sygehuset i dag :-(
Ved godt, at jeg kan benytte mig af det frie sygehusvalg, men for det første orker jeg slet ikke tanken om ny læge, der slet ikke kender min ryg-/sygehistorie og for det andet er det i den grad umuligt for mig at tåle lang transporttid - dels kan jeg pga nerveskader ikke selv køre i bil mere end max. 10 min og dels er det, som I andre vel kender, umådeligt opslidende for ryggen at sidde op i lang tid ad gangen.
Jeg har talt med det regionale visitationskontor i dag - patientvejlederen her advarede mig mod at benytte mig af privathospitaler, fordi det ikke endeligt er afgjort om operation er det bedste for mig eller ej, og hun mente at pengene måske ville veje tungest i deres beslutning - og at de således måske ville være for villige til at tilbyde en operation uden det nødvendige grundlag(??). Derfor foreslog hun mig, at jeg tager til Give sygehus, men det ligger bare så langt fra mit hjem (en køretur, som jeg ikke selv kan foretage på mindst 2 timer hver vej - uoverskueligt overhovedet at forestille mig, at jeg skulle kunne klare det :-().
Så nu aner jeg simpelthen ikke mit levende råd - at vente halvandet år er absolut heller ikke realistisk, eftersom jeg fortsat får det dårligere og mine ben kun bliver værer.
Er der nogen af jer, der har god erfaring med privathospitaler, og som oplevede, at I fik en saglig og grundig behandling?
Hilsner fra en desperat Kermit
Kommentarer
Hmm når smerterne er helt oppe over det røde felt næste gang, så kontakt din læge og bed om indlæggelse, da smerterne er helt uudholdelige.
Din læge kan dog ikke direkte indlægge dig, men gennem opkald til visitationen, hvor lægen frasiger sig ansvaret for dit ve og vel, skal de som minimum tage dig ind til undersøgelse på hospitalet, og skønner den/de læger du har behov for justering af medicin og/eller MR-scanning, så vil du blive indlagt på Neuro-medicinsk afd. og scanning vil blive foretaget indenfor ganske få dage.
En anden ting du bør gøre er, at bede kopi af din "Journal".
Så kan du se om din tidligere læge var fuld af L..., eller om han virkelig skrev det han sagde ind i din Journal.
Hvis det står i din Journal, så hæng dem op på det løfte. Hvis de ikke vil holde deres løfte, bør du gå videre med det.
Hvis det ikke står der, vil du nok være bedre tjent med et andet sted, for så må det jo være tegn på, at de ikke aner hvad de skal stille op med dig.
Nå jeg vil slutte for nu med, at ønske dig held og lykke, med en hurtig og ordenlig behandling :-)
M.V.H.
Johnny
Jeg vil tilslutte mig det Johnny har skrevet - det er virkeligt det rigtige at gøre. Johnny ved bedst
Jeg selv er blevet opereret på privathospitalet skørping. Jeg fik en stivgørende OP i august 2007. OP har desværre ikke hjulpet, og jeg skal faktisk denne måned undersøges yderligere da CT scanning foretaget for nyligt viser at det ikke er helet. Så må vi se hvad der så skal ske.
Men jeg kan ikke sige om privathospitaler er bedre eller dårligere. Man kan da sagtens mistænke dem for at ville foretage en OP på måske mindre grundlag en ellers da der er det økonomiske incitament. Men jeg fik af min private læge at vide at det var de bedste kirurger jeg ville få stillet til rådighed. Jeg har fået en god og prof behandling, omend OP ikke gav det ønskede resultat. Da jeg var til et års undersøgelsen, og det viste sig at jeg var blandt de få procentdele der havde fået det værre, blev jeg straks indstillet til CT og MR scanning - blot for at sikre der ikke var noget galt med det opererede, for han var oprigtigt ked af min situation. DEN impati og handlekraft har jeg aldrig mødt i det offentlige (og er dog bl.a. opereret tidligere samt indlagt vel 7-8 gange de sidste 8 år bl.a. i Skive rheumatologisk).
Såfremt min kirurg anbefaler en re-operation vil min skepsis for OP ikke være grundet mistanke til hans motiver, men udelukkende at jeg tvivler på om endnu en OP vil hjælpe.
Håber at DU snarest får gjort som Johnny beskriver og ønsker det bedste for dig.
Jeg har i forvejen en kopi af min journal, og der står heldigvis ordret, at jeg ved genhenvisning, skal have en hurtig tid. Der står også, hvordan han vil fjerne implantaterne i fald, jeg genhenvises.
Problemet er, at jeg kun kan komme til at tale med sekretæren, når jeg ringer. Hun er vist lettere stresset og i hvert fald ikke så samarbejdsvillig. Da jeg ringede i går forsøgte jeg stille og roligt at forklare hende, at der måtte være tale om en misforståelse og jeg bad hende undersøge det og kigge i min journal - men hun var ikke rigtig til at tale med.
Skrev sent i går aftes en mail direkte til sygehuset, hvor jeg forklarede dem det hele, og bad dem undersøge, om der ikke er sket en misforståelse. De har i dag skrevet, at de har sendt min henvendelse videre til juridisk sektion, så må jeg se, hvad der sker.
Har det efterhånden bare sådan, at jeg bare vil ha' de implantater ud... Jeg mener, det var dig, Stengaard, der på et tidspunkt har skrevet om, at titanium ind imellem kan give en allergisk reaktion? det har jeg søgt en del om på nettet, og også fundet flere steder, der bekræfter dette som en mulighed - noget med at ca 4% af alle vil reagere allergisk over for titanium og at næsten alle vil opleve at få det markant bedre, når først implantaterne er fjernet. Jeg har i hvert fald aldrig haft det så dårligt som nu - alle mulige både neurologiske og reumatologiske symtomer...
Det er lidt sent nu, men vil forsøge i morgen at skrive lidt mere om det jeg har fundet med titanium, samt nogle links
Sov godt!
Hilsen
Kermit