Folkeskolelærer
Om jeg føler mig stresset ? Ja
Er børnene et chok ? Ja
Jeg arbejder pt i folkeskolen som lærervikar og jeg må sige den er ved at være der - jeg er ved at føle mig stresset. Det er min egen skyld jeg sagde ja til det. Det der stresser mig er at jeg har tre forskellige klasser og til ingen af klasserne har jeg modtaget noget materiale om hvor langt de er kommet eller hvad de er ved. Jeg sendes altså ind i 3 forkellige klasser uden noget materiale og til nogen børn der mildest taget er larmedene kulrede forvirrede og højtråbende og uopdragne. Og jeg ku skrige.
Vel har jeg gået på séminarium men jeg underviser nu i fag jeg ikke selv har modtaget undervisning i -og det er svært. Jeg ankommer fuldstændig grøn og har lyst til at falde en om halsen og skrige "hjælp mig" men det tør jeg ikke. Jeg har overtaget netop de klasser der er et problem på skolen...jeg tror de andre vikarer er flygtet skrigende ud ad døren.
Jeg oplever børnene som grænseoverskridende frække og øretæveindbydende...de ved (åbenbart ) ikke hvornår de sårer et andet menneske og kommer ind på alle områder hvor man bor tøj osv.
Siger du stop i den ene ende tar den anden ende fat og sådan kan man karte rundt. Havde jeg ikek brug for pengene så sagde jeg nok stop i nogle af fagenen. Nogen af fagenen går godt ...og visse timer med andre klassetrin end netop dem her går rigtig dejligt.
Jeg er meget meget frustreret over at stå så alene med det her og at ikke ku li at bede om hjælp da det vil føles som en fallit erklæring.Men helt ærligt efter sådan en dag der roder det rundt indeni hovedet på mig ..det jeg plandlagde druknede i "jeg har ikke mine bøger med" og i rod støj og larm.
Det er som at blive smidt for en gang piratfisk og en irritations tærskel blir overtrådt til vanvid.
Jeg siger til mig selv at det er min egen fejl jeg meldte mig til det her jeg tog uddannelsen og jobbet ...men jeg havde regnet med at der var nogen og at der lå noget materiale og jeg fik at vide hvad eleverne ku. Der lå ingenting og det er som at sku rydde op i helvedes forgård. Jeg er ikke i tvivl om at mine timer ville gå bedre hvis jeg ku strukturer mit materiale og præsentere det på en ordenlig måde - som det er nu virker alt så kaotisk og jeg har svært ved at tænke klart.
Er børnene et chok ? Ja
Jeg arbejder pt i folkeskolen som lærervikar og jeg må sige den er ved at være der - jeg er ved at føle mig stresset. Det er min egen skyld jeg sagde ja til det. Det der stresser mig er at jeg har tre forskellige klasser og til ingen af klasserne har jeg modtaget noget materiale om hvor langt de er kommet eller hvad de er ved. Jeg sendes altså ind i 3 forkellige klasser uden noget materiale og til nogen børn der mildest taget er larmedene kulrede forvirrede og højtråbende og uopdragne. Og jeg ku skrige.
Vel har jeg gået på séminarium men jeg underviser nu i fag jeg ikke selv har modtaget undervisning i -og det er svært. Jeg ankommer fuldstændig grøn og har lyst til at falde en om halsen og skrige "hjælp mig" men det tør jeg ikke. Jeg har overtaget netop de klasser der er et problem på skolen...jeg tror de andre vikarer er flygtet skrigende ud ad døren.
Jeg oplever børnene som grænseoverskridende frække og øretæveindbydende...de ved (åbenbart ) ikke hvornår de sårer et andet menneske og kommer ind på alle områder hvor man bor tøj osv.
Siger du stop i den ene ende tar den anden ende fat og sådan kan man karte rundt. Havde jeg ikek brug for pengene så sagde jeg nok stop i nogle af fagenen. Nogen af fagenen går godt ...og visse timer med andre klassetrin end netop dem her går rigtig dejligt.
Jeg er meget meget frustreret over at stå så alene med det her og at ikke ku li at bede om hjælp da det vil føles som en fallit erklæring.Men helt ærligt efter sådan en dag der roder det rundt indeni hovedet på mig ..det jeg plandlagde druknede i "jeg har ikke mine bøger med" og i rod støj og larm.
Det er som at blive smidt for en gang piratfisk og en irritations tærskel blir overtrådt til vanvid.
Jeg siger til mig selv at det er min egen fejl jeg meldte mig til det her jeg tog uddannelsen og jobbet ...men jeg havde regnet med at der var nogen og at der lå noget materiale og jeg fik at vide hvad eleverne ku. Der lå ingenting og det er som at sku rydde op i helvedes forgård. Jeg er ikke i tvivl om at mine timer ville gå bedre hvis jeg ku strukturer mit materiale og præsentere det på en ordenlig måde - som det er nu virker alt så kaotisk og jeg har svært ved at tænke klart.
Kommentarer
Det er ikke dig, der er noget galt med. Du har fået et af de sværeste jobs man overhovedet kan tænke sig. Jeg forstår virkelig, at du er frustreret. Folkeskolen er efterhånden blevet en af de mest krævende arbejdspladser. Når dine kolleger ikke bakker op om dig og hjælper, så er det jo helt umuligt. Det er svært at spørge efter hjælp, men jeg tror alligevel, at det vil være en god ide. Mon ikke skolen har en fornuftig leder? Måske kunne det være en ide at gå til lederen og høre, om det er muligt at få støtte fra særlige "garvede" kolleger, der måske kender børnene og ved hvordan de skal håndteres. Jeg er sikker på at skolen ikke er interesseret i at miste en god medarbejder - slet ikke i denne tid, hvor der er mangel på arbejdskræfter og lærerne i nogen grad flygter fra folkeskolen.
På den anden side så forstår jeg godt, hvis du har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Husk dog at der findes forskellige skoler, og det er helt sikkert muligt at finde et sted, hvor du bliver glad for at være. Jeg synes, at det er sejt, at du har uddannet dig til folkeskolelærer! Det kræve sin mand (eller sin kvinde).
Held og lykke med det :-)
Venlig hilsen
B
Jeg kan virkelig godt forstå, at du har lyst til at skrige. Der må jo være en grund til, at du har fået problemklasserne! Tror du ikke, at det kan tænkes, at de andre lærere har nægtet at undervise dem? Det tror jeg!
Er du ellers glad for at undervise? Jeg synes, at du stærkt skulle overveje at smide håndklædet i ringen og finde en anden skole, hvor du kan undervise. Så kan du samtidig få prøvet af, om du fortsat vil undervise. Hvad med at prøve en privatskole?
Jeg underviser selv - dog ikke børn - og efter at jeg er begyndt at undervise, så har jeg fundet ud af, hvor svært og tidskrævende det er. Jeg er selv nået så langt, at jeg har fundet ud af, at det ikke er noget for mig.
Mit råd er, at du skal skynde dig at sige det job op og du kan sagtens finde et andet job på en anden skole. Det vrimler med job. Det er bare synd, at lærerne jages væk på grund af umulige møgunger, der ter sig helt urimeligt.
Held og lykke.
Knus fra Palamar