Indstillinger
Hjælp min søn på 17 kan ikke komme op om morgenen
Min søn på 17 er en dygtig og flittig gymnasieelev. Han passer lektier, fritidsinteresser, arbejde.
Siden han kom i puberteten har han haft afsindigt svært ved at vågne om morgenen, uanset hvor længe han har sovet. Når han endelig vågner er han meget træt det første stykke tid.
Jeg har prøvet forskellige vækkeure, lægen har undersøgt ham fra top til tå. Jeg har prøvet pisk og gulerod. Hver morgen lader jeg alle hans vækkeure ringe helt ud men han reagerer ikke.
Det fylder så meget at det efterhånden er det sidste jeg tænker på når jeg går i seng og det første jeg tænker på om morgenen
Er der nogen der har gode råd ??
Bonusoplysninger:
Han har altid været B-menneske modsat hans lillebror.
Han har haft kyssesyge for 1½ år siden.
Problemet opstod længe inden han begyndte at gå ud.
Siden han kom i puberteten har han haft afsindigt svært ved at vågne om morgenen, uanset hvor længe han har sovet. Når han endelig vågner er han meget træt det første stykke tid.
Jeg har prøvet forskellige vækkeure, lægen har undersøgt ham fra top til tå. Jeg har prøvet pisk og gulerod. Hver morgen lader jeg alle hans vækkeure ringe helt ud men han reagerer ikke.
Det fylder så meget at det efterhånden er det sidste jeg tænker på når jeg går i seng og det første jeg tænker på om morgenen
Er der nogen der har gode råd ??
Bonusoplysninger:
Han har altid været B-menneske modsat hans lillebror.
Han har haft kyssesyge for 1½ år siden.
Problemet opstod længe inden han begyndte at gå ud.
Kommentarer
DU lader alle vækkeure ringe ud.
DU tænker på det som det sidste hver aften og det første hver morgen.
Hvorfor i alverden skulle han bekymre sig om han kommer op? Det sørger du jo for.
Umiddelbart er min første tanke, at det kunne lyde som om, det måske var på tide, at en 17-årig lærte at tage et ansvar for sig selv.
Så mit forslag er, at han får at vide – en gang for alle – at det er hans eget ansvar at komme op om morgenen. Fortæl ham, at du ikke vil kalde på ham, det skal han selv passe. Han skal vel ikke blive boende hjemme hele livet, så hvis ikke han skal lære sådanne ting nu, hvornår skal han så?
Så vidt jeg er orienteret, så har det lidt heftige konsekvenser at forsømme for meget i gymnasiet, så når han har fået sovet et antal formiddage væk, får han en advarsel fra skolen, så lærer han det sikkert nok, bare du husker at være konsekvent, og lader være med at kalde på ham. Umiddelbart lyder det rigtigt ondt, jeg ved det, men den slags nurseri af en 17-årig er ikke en gave fra en god forældre – det er en bjørnetjenste, som han givet vil bebrejde dig senere i livet.
17-årige er fuldt ud i stand til at tage sådanne ansvar for sig selv, hvis man vel at mærke giver dem lov til det.
Ja, undskyld, hvis jeg lyder grov, det er ikke min mening, men du skriver, at han er undersøgt og erklæret sund og rask, han har således heller ikke problemer med hørelsen, han er en dygtig og flittig gymnasieelev, passer lektier, interesser og arbejde – han lader til at være en fornuftig dreng, som altså sagtens kan pålægges et sådant ansvar uden at tage skade af det – muligvis vil han endda, når han har vænnet sig til det, være både glad og stolt over det.
Jeg syntes at du er inde på noget af det helt rigtige. Det er en bjørnetjeneste når jeg ikke lader ham selv lære at stå op.
I foråret prøvede jeg at lade ham selv klare det i et par uger og det medførte et anbefalet brev fra skolen om at fraværet var for højt og han ville blive smidt ud af skolen hvis det ikke rettede sig.
MEN det er jo et halvt år siden så fra på mandag prøver jeg igen.
I kan måske en periode prøve den bløde mellemvej og aftale, at du gerne vil kalde, men du kalder kun en gang - hvor efter ansvaret er hans.
Held og lykke.
Det behøver selvfølgelig ikke være grunden til hans problemer med at stå op, men har I snakke om om han har nattelige forstyrrelser/ går for sent i seng, grundet samtaler over telefonen?
Jeg kender mange der kan ligge og sms det meste af natten og tit for sms'er ind på mærkelig tidspunkter, og det kan jo også bestemt være med til at forstyrre den gode nattesøvn.
Endvidere burde I måske snakke om hvordan han sover. Sover han godt igennem, vågner han tit, har han svært ved at falde i søvn mm. Det kan måske lede til at finde ud af hvad der påvirker søvnen.
Specielt i den sene pubertetstid samt skole og venner, er der tit rigelig der rokere rundt i hjernen og det kan være at han simpelthen ikke få slukke rigtig ned når han skal sove.
I burde måske også læse lidt omkring søvnvaner og hvad der bliver anbefaldet. Hvis hans sovetider skifter meget over ugen (f.eks. sent oppe i weekenderne og tidlig oppe i hverdagene) kan det også påvirke. Det kunne være en god ide at prøve at få et mere fast søvn rytme (og husk at sove forlænge er heller ikke godt). Man snakker tit om at sove i cyklusser, af 3, 6 eller 8 timer (mener jeg) og det kan I også undersøge. Dog har jeg også hørt at unge faktisk har behov for at sove længere, da de jo stadig er i udvikling.
Håber din søn går en bedre søvnrytme i møde.
Anne
Men - det er også fire år siden, så mon ikke, der siden er fundet en løsning på drengens problem?
For dem der siden søger efter links om at have svært ved at vågne, vil jeg gerne tilføje lidt, som jeg håber kan hjælpe dem, hvor problemet ikke er at mennesket, om det er barnet, ungt eller voksent mennesker, ikke vil vågne og op, men at det ikke ikke kan vågne, simpelthen er væk og ikke vågner, og først når de vågner rigtigt og har sovet over sig, nogle gange masser af timer, finder ud af de skulle have været oppe, og selvfølgelig bliver irriteret og sure over det.
Mine 3 drenge, og især den ældste, har ALDRIG været typer der er træt om aftenen. De er trætte om morgenen, de kan være trætte om eftermiddagen, MEN om aftenene, så starter dagen først rigtigt. Jeg forstod ofte ikke at de ikke bare faldt i søvn, hvorfor de ikke sov, at de ikke var trætte om aftenen, selvom de havde været oppe og nogle gange ude og aktive hele dagen. De kunne ligge længe, inden de faldt i søvn, nogle gange timer, og især den ældste rigtig mange timer.
Det har været et kæmpe problem i forhold til morgener og skolen og møde kl 8, og problematisk med arbejde, og igen især for den ældste, han kom altid for sent næstene fra BH klassen, og i 6. kl begyndte han nogen gange at komme flere timer for sent og halve dagen og nogen gange kunne han sove til kl 13-15 stykker, og altså sove over 12-15 timer. Det var først da børnenes kammerater kom i teenager alderen, nogen af dem også begyndte at komme mere for sent eller kunne sove længe og ikke kunne falde i søvn i ok tid.
Og her ligeledes checket for diverse lidelser, mangler af vit osv. Manlede d-vit på et tidspunkt, men det gjorde ikke noget udslag at få fyldt op med det.
Så endelig her for nylig her hvor han er ved at blive smidt ud af 10.kl pga for meget fravær, fik vi lov til, efter at have ønsket det siden 7. klasse, at komme til en neurolog i Lyngby der har god forstand på søvn. Hun kunne konstaterer det, som jeg har googled meget om, at han lider af forskudt søvnfase syndrom. Altså bliver træt senere og kan bedst sove engang i løbet af natten, og ligeledes vågne senere. Det er som hvis andre skal sove kl 5-6 stykker om eftermiddagen og stå op der om natten istedet for at sove om aftenene og stå op om morgenen. Det er noget andet end a være B-menneske, jeg er selv B-menneske, men kan godt vågne og komme op, fungeere bare bedre hen på dagen, og ikke så godt om morgenen.
Men i årnene løb har det også altid kørt på det med ansvar når man har forsøgt at få råd og vejledning hos andre og hos professionelle, for at komme op selv, pædagoiske tiltag osv, som ikke har virket overhovedet. Det har også være hårdt, ikke bare for barnet der har været træt af at komme for sent, men også som forælder, fordi langt de fleste mener, at det jo ikke kan passe at nogen ikke kan vækkes.
Kommer han op i dag, så kommer han op selv, det er stort lige meget om han bliver vækket eller ikke, for kan han vågne, vågner han, kan han ikke, kan en bombe ikke gøre nogen forskel. Det er meget mærkeligt, og var ukendt for mig, undtagen ift min mand/børnenes far, han har samme sove og vågn problem, som jeg kan se sammehængen med i dag. Typisk for dem er at de er friske om aftenen, er klar til hvad som helst, ligger længe (timer) inden de kan falde i søvn (er ikke trætte), og når de så falder i søvn, skal der næsten ikke ngoet til at vække dem, de kan vågne ved det mindste, og så have rigtig svært ved at falde i søvn igen. Mens de fleste andre, når de først sover, sover godt , eller nemt kan falde i søvn igen, hvis der lige er en lille lyd.
De 2 andre drenge, den ene har haft ubalancer i kroppen (muskelmæssigt), som har gjort ham ekstra træt, da kroppen krævede meget mere energi til at bare at gå og stå og sidde, og er absolut B-menneske, har også haft rigtig svært ved at møde kl 8. Det er bedre nu, hvor kroppen er kommet næsten i orden. Og den sidste søn, kan også være rigtig rigtig træt om morgenen, og have rigtig svært ved at komme op, vil gerne op, men har ingen energi. Er også B-mennneske. Måske har noget forskudt søvnrytme halløj også. Vi ved det ikke. Men der er ikke ret meget forståelse for den slags mennesker i samfundet. Unge mennsker i det hele taget, er generelt ikke særligt indlæringsparater kl 8, så det kunen være en god ide at rykker uddannelserne til lidt op af dagen, som B-samfund også har lavet undersøgelser for og anbefaler. Så der bliver plads til os alle og vi alle kan være effektive, når vi kropsligt er mindet til det.
Nogle som har dette forskudte søvnfase syndrom, og jeg vil sige selv B-mennesker, bliver depressive af at passe ind i A-samfundet. en israels undersøgelse har vista t nogle børn der havde fået ADHD diagnose, ikke havde ADHD men forskudt søvnrytme syndrom. Ja, prisen er høj for dem der ikke har det så godt for tidligt på dagen.
Jeg håber dette kan hjæpe nogen, det er noget jeg selv har googlet efter så mange gange på nettet, da det jo har fyldt rigtig meget her.
Tak.