Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

behandling af astma når medicinen ikke rigtig hjælper

Redigeret 10 december, 2008, 17:13 i Astma
Kære brugere af Netdoktors debat...

Er der nogen af Jer, der har kendskab til alternativ eller suplerende behandling af astma og vejrtræknings problemer når medicin ikke hjælper på symptomerne?

Hvad gør man når man af lægen får at vide, at man faktisk har en normal lungefunktion og at det nok er forklaringen på, at man ikke mærker nogen bedring på ens astma problemer ved at tage astmamedicin?
Man har angiveligt en normal lungefunktion, men hoster, har vejrtrækningsbesvær, er generet af slim og har trykken for brystet, kan ikke ligge ned, kan nærmest ikke bevæge sig eller snakke....

Det lægen i lungeambulatoriet kan tilbyde er, at man må tage til egen læge vagtlæge hvis symptomerne bliver for slemme.

Har oveni den vanlige astmabehandling fået bredspektret antibiotika pga betændelse + samtidig en prednisolon kur.
Efter denne behandling var der bedring i symptomerne et par måneder, så vendte problemerne tilbage.

Overvejer om måske akupunktur eller afspændingsøvelser vil kunne hjælpe, for hvad gør man når det etablerede system vælger kun at se på selve sygdommen og ikke hele mennesket?

Håber nogen har nogle gode erfaringer der kan bidrage til at man får et liv også når man er i tyverne og har haft astma i godt 20 år.

Kommentarer

  • Kære Bell

    jeg tror du har Refluks.

    Det giver trykken /smerter i brystet, slim, masser af slim, hoste, astma symptomer, sviden i hals osv.osv. Det er ikke sikkert du har alle symptomerne.

    Prøv at tale med din læge om at få Nexium, DET er godt. Refluks er blevet forvekslet med hjerteanfald pga. smerter i brystet.

    Prøv at søge på Google under:
    "Refluks" + "Refluks syrepåvirkning af lungerne" (begge ord) osv. du kan læse meget om Refluks på nettet.

    Måske du også skal til en talepædagog, det hjælper mig, så jeg ikke bliver forpustet når jeg taler.

    Her er nogle gode råd som jeg fik af min behandler:

    Hvis du følger dem (vigtigt) OG tager Nexium, kan det jo være du får det bedre. Jeg får 40 mg. Nexium 2 x dgl. dosis givet af Hvidovre Hospital som er eksperter i Refluks.

    Nexium har hjulpet mig - meget. Jeg har også hævet mit hovedgærde med 3 mursten, det hjælper også.

    Her er de råd jeg fik:
    - Spis små, hyppige måltider. Spis langsomt og tyg maden grundigt. Sid oprejst når du spiser - undgå foroverbøjninger. Skyl ikke maden ned med drikkevarer.

    - Maden bør ikke være alt for varm eller alt for kold.

    - Undgå røget, stegt og meget fed mad.

    - Undgå bananer, tomater, citrusfrugter og juicer, fødevarer med indhold af eddikesyre, stærke krydderier, salt og konserveringsmidler. Grøntsager som kål, porrer, løg, hvidløg m.m. kan hos nogle personer give ubehag.

    - Undgå eller begræns forbruget af alkohol, vin, øl, kaffe, te, kakao, koffein- og kulsyreholdige drikke.

    - Undgå halstabletter, bolsjer, tyggegummi, chokolade og pebermynte.

    - Nedsæt eller stop rygning.

    - Det er bedst at stå eller gå et par timer efter at have spist.(det kan man da ikke, gå evt. lidt rundt)

    - Undgå forstoppelse. (spis evt. HUSK pulver)

    - Tab i vægt hvis du vejer for meget.

    - Undgå stramtsiddende tøj.

    - Undgå tunge løft.

    - Spis og drik ikke de sidste 3 timer før sengetid!!

    - Hæv sengens hovedende 15-20 cm for at mindske natlig refluks. Det hjælper ikke at sove på flere puder. Sov ikke på maven eller på din højre side.

    - Undgå om muligt lægemidler som kan udløse eller forværre refluks: gigtmedicin, acetylsalicylsyrepræparater ,en del astma- og blodtrykssænkende medicin. Spørg lægen.
    .
  • Hej Sign123,


    Jeg er journaliststuderende, og er ved at lave en større radioopgave om mavesårsmedicin. Jeg kan læse, at du er bruger af Nexium, og vil derfor meget gerne i kontakt med dig. Så hvis du har lyst, må du meget gerne sende mig en mail så snart du kan, og du vil høre fra mig. Det vil hjælpe mig meget.

    De bedste hilsner fra

    Anne Mette

    lorentzen85@hotmail.com
  • Hej Bell12

    Ved læsning af dit indlæg fremgår det, at du får symptombehandling, men det fremgår ikke, om der er fundet nogen årsag / årsager til din lidelse ?

    Ved forskning i sygdomme, som allergi / autoimmune sygdomme, så frembringes disse lidelser ved at udsætte forsøgsdyr (mus eller rotter) for kviksølv.
    Man kunne derfor forestille sig den omvendte problemstilling, nemlig at humane patienter med allergi / autoimmune sygdomme kunne lide af kviksølvforgiftning.

    Et fosters kviksølvbelastning er direkte proportionalt med moderens antal af amalgamfyldninger i munden, idet kviksølv kan overføres fra mor til foster over moderkagen.
    Modermælk indeholder kviksølv, hvis moderen er kviksølvbelastet.
    Amalgamfyldninger afgiver kviksølv igennem hele livet, 24 timer i døgnet, og det i temmelig store mængder. Mængden af afgivet kviksølv er langt større end mange beregninger har foreslået.
    Andre mulighed for kviksølvforgiftning er ved vaccination med vacciner, som er konserveret med det kviksølvholdige konserveringsmiddel Thiomersal.
    Endvidere så kan man belastes med methyl-kviksølv ved spisning af fisk, og man kan belastes med kviksølv fra miljøet eller evt. via ens arbejde.

    Der er altså mange muligheder for belastning med kviksølv (eller evt. andre tungmetaller), som en mulig årsag til ens allergiske lidelser.
    Men der er selvfølgelig også mange andre mulige årsager til allergi / astma / autoimmune lidelser.

    Test for kronisk ophobet tungmetalforgiftning foregår hos privatpraktiserende læger, da der, i mine øjne, mangler kompetent viden indenfor den offentlige danske lægestand.
    Brug Internettet.

    Jeg håber, at du, ligesom jeg har fået det, kan få god hjælp til opklaring af årsagen / årsagerne til dine helbredsproblemer.
Log in eller Registrér for at kommentere.