Skilsmisse og at sove i egen seng.

slettet7763

Jeg har en datter på 6 år. Hendes far og jeg er i april flyttet fra hinanden og vi er sidenhen begge flyttet sammen med hver vores kæreste. Min datter er startet i skole i august.
Mit dilemma består i at min datter er forholdsvis usikker på det at gå i skole. Hun er ikke den udfarende type og er en lille tryghedsnarkoman. Hun har ofte tårer i øjenene, når jeg går fra skolen og jeg kan se at hun kæmper for at holde dem tilbage. Hendes klasselærer siger jævnligt til mig, at hun har været ked af det og grædt. Om natten kommer hun ind til os. Hun vil rigtig gerne sove sammen med os voksne. Jeg prøver at følge hende på værelset igen, men hun græder og er ked af det. Så overgiver jeg mig og tager hende med ind. Hun falder staks til ro og putter sig godt ind til mig.

Skal jeg tage natkampen med hende eller skal jeg tolke det som om, at hun har ekstra meget brug for min tryghed i denne omvæltende periode.

Håber at der er nogle der kan give mig et godt råd.

Anonymous

Din datter er uden tvivl påvirket af skilsmissen.

Man må prøve at sætte sig i barnets sted, det er store forandringer hun har været udsat for - en sorg har hun også, så hun savner tryghed.

Jeg kender det fra mit eget barnebarn - f.eks. selvom han kan tage tøj og sko på selv, så har han brug for omsorg af og til, og så kan han blive meget "hjælpeløs" og kan pludselig ikke noget selv.

Børn har brug for tryghed, og jeg ville ikke tage nogen kamp nu, men måske du kunne lægge dig på en madras ved siden af din datters seng?
Og ikke længere væk, end du kan have hendes hånd i din.

Så går det ikke hen og bliver en vane, at sove i jeres soveværelse.

slettet7763

Tusind tak for svaret. Jeg vil helt sikkert prøve madrassen på hendes værelse. Mon ikke vi forældre har en tendens til at glemme børnenes sorg, når nu vi selv er kommet videre. Tak for den vinkel.

lotte123

Jeg er også ret sikker på, at dit barn er påvirket af skilsmisse og at I voksne har fået nye partnere. Det er da en voldsom oplevelse for en sådan lille størrelse. Jeg hæfter mig lidt ved, at det øjensynligt kommer bag på dig, at børn påvirkes af forældrenes skilsmisse.
Hvis hun hver aften bliver puttet i sin egen seng, så synes jeg ikke, der er noget galt i, at hun kommer ind og putter hos jer senere på natten.Det med at det bliver en vane at sove i jeres seng, er bestemt et problem, hvis hun bliver puttet i jeres seng, men jeg mener det ikke, hvis hun altid falder i søvn i sin egen seng.
Jeg vil måske nok påstå, at det er den bedste måde. Jeg vil ikke afvise Tulles forslag, men det med at bo inde hos hende, kan muligvis udvikle sig til en vane,der kan være svær at afskaffe, hvor i mod det der med at vågne og komme ind selv i løbet af natten, ganske enkelt vil stoppe af sig selv gradvist, når der er bedre tryghed i hendes liv.

Det kan tage fra måneder til år, men det er dog de færreste "konfirmander", der stadig kommer rendende.