Jeg savner lidenskabelige kys!
Min kæreste kan ikke lide dybe kys (altså at kysse med tungen), og det går mig meget på! Dybe kys er nemlig noget af det mest lidenskabelige, jeg kan forestille mig, og jeg føler det som et stort afsavn at skulle leve uden. Det skal siges, at vi begge er i 30'erne og er klar til "hele pakken" med ægteskab og børn, så vi er sikre på, at vi vil hinanden, og elsker hinanden meget højt. Der er bare lige dette lille problem, som jeg er bange for kan udvikle sig til bitterhed fra min side, hvis vi ikke finder en løsning..
Vi har forsøgt os med dybe kys på min opfordring, men han har det virkelig svært med det og føler det nærmest som et overgreb. Han føler, at hans grænser bliver overskredet, og siger, at vi skal respektere hinandens grænser. Det er jeg selvfølgelig helt enig i, men jeg mener jo ikke, at jeg forlanger noget ekstremt af ham. (Desuden er mine grænser meget bredere end hans, når det kommer til sex, så han har aldrig oplevet, at der var noget, jeg ikke ville give ham.) Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi går glip af en masse nærhed og intimitet, og jeg er bange for, at vores (eller måske snarere min) kærlighed og samhørighed skal lide under manglen på lidenskabelige kys. Desuden er jeg vred og såret over, at han "afviser" og "straffer" mig på denne måde (selv om jeg godt ved, at det ikke er det, han gør, men sådan føles det), og jeg får lyst til at straffe ham ved at nægte ham noget af det, som han godt kan lide... Og det er jo en ond cirkel.
Hvad skal jeg gøre? Min kæreste mener ikke, at vi skal tale med en terapeut, da han siger, at det ikke kan være rigtigt, at det skal gøres til et så stort emne, når vi i øvrigt er så glade for hinanden og har det så godt sammen. Men jeg er bange for, at problemet går i hårdknude, hvis der ikke bliver gjort noget. Jeg skal selvfølgelig respektere min kæreste og hans grænser - men når det nu er noget, der betyder så meget for mig, bør han så ikke også prøve at nærme sig mig? På alle andre måder vil han jo så gerne gøre mig glad og tilfreds, så jeg burde måske bare være glad for alt det andet, jeg får fra ham - men jeg føler et meget stort afsavn. Med de andre mænd, jeg har kendt, har dybe kys været en helt naturlig del af forholdet, og jeg har altid fået at vide, at jeg var rigtig god til det. Og nu skal jeg så leve uden...
Kunne jeg få nogle gode råd?
Venlig hilsen
M
Vi har forsøgt os med dybe kys på min opfordring, men han har det virkelig svært med det og føler det nærmest som et overgreb. Han føler, at hans grænser bliver overskredet, og siger, at vi skal respektere hinandens grænser. Det er jeg selvfølgelig helt enig i, men jeg mener jo ikke, at jeg forlanger noget ekstremt af ham. (Desuden er mine grænser meget bredere end hans, når det kommer til sex, så han har aldrig oplevet, at der var noget, jeg ikke ville give ham.) Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi går glip af en masse nærhed og intimitet, og jeg er bange for, at vores (eller måske snarere min) kærlighed og samhørighed skal lide under manglen på lidenskabelige kys. Desuden er jeg vred og såret over, at han "afviser" og "straffer" mig på denne måde (selv om jeg godt ved, at det ikke er det, han gør, men sådan føles det), og jeg får lyst til at straffe ham ved at nægte ham noget af det, som han godt kan lide... Og det er jo en ond cirkel.
Hvad skal jeg gøre? Min kæreste mener ikke, at vi skal tale med en terapeut, da han siger, at det ikke kan være rigtigt, at det skal gøres til et så stort emne, når vi i øvrigt er så glade for hinanden og har det så godt sammen. Men jeg er bange for, at problemet går i hårdknude, hvis der ikke bliver gjort noget. Jeg skal selvfølgelig respektere min kæreste og hans grænser - men når det nu er noget, der betyder så meget for mig, bør han så ikke også prøve at nærme sig mig? På alle andre måder vil han jo så gerne gøre mig glad og tilfreds, så jeg burde måske bare være glad for alt det andet, jeg får fra ham - men jeg føler et meget stort afsavn. Med de andre mænd, jeg har kendt, har dybe kys været en helt naturlig del af forholdet, og jeg har altid fået at vide, at jeg var rigtig god til det. Og nu skal jeg så leve uden...
Kunne jeg få nogle gode råd?
Venlig hilsen
M
Kommentarer
Men jeg hæfter mig lidt ved, at han ikke se, der er et problem, og at han ikke mener, det kan være rigtigt, at det skal gøres til noget stort. Hvis det er et problem for dig, ja men så er det noget stort, som I skal gøre noget ved. Det mener jeg faktisk han bør respektere, når han nu gerne vil have, du respekterer hans grænser. Du skriver, at I er glade for hinanden, men alligevel spekulerer jeg på, hvordan er han ellers? Jeg mener, hvis der er noget han ikke bryder sig om, så kan det bare ikke lade sig gøre – færdig. Er det sådan det er?
Du skriver, at du kommer ham i møde, ved at at sige ja til ham hver gang.
For mig at se, lyder det til, at han har en eller anden form for blokering, som det sikkert ville være rigtigt godt, at få sat ord på – men det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Jeg synes da – inden I begynder at sætte børn i verden – at I får en meget grundig snak om, hvordan I skal respektere grænser. Jeg synes, da også du bør forklare ham, at netop det med de dybe kys han ikke vil være med til, faktisk er et stort problem for dig. Det kan vel oversættes til, at din grænse bliver overskredet ved, at han ikke vil det med dig, du kan da sagtens føle, at du bliver lidt nedgjort ved det? Ja, sådan tror jeg muligvis nok, jeg ville have det, hvis min mand ikke være være med til noget, der betød meget for mig.
Du kommer lige præcis ind på, at du næsten føler trang til at straffe ham, som du et eller andet sted føler han gør ved dig.
Hvis ikke I får gjort noget ved dette problem, så er jeg bange for at ballonen revner med et brag, den dag I ikke længere er stormende forelskede, og jeres liv har fået hverdag, måske med et barn.
Jeg synes en terapeut lyder som en rigtig fornufting ting, inden I begynder at få familie.
Tak for dit svar. Nu har jeg fået lidt at tænke over. Det, der støder mig selv mest, er egentlig også, at han ligesom ikke vil anerkende, at det er et problem for mig, og derfor føler jeg en mangel på respekt. Jeg ved, at jeg er nødt til at tale med ham om det igen og prøve at få ham til at forstå problemet - selv om det er svært, fordi det, det drejer sig om, er ham så meget imod. Jeg tror, at han har haft nogle uheldige oplevelser med piger tidligere. Jeg troede bare, at jeg med tiden ville få ham til at kunne lide det, når det nu var med MIG - men det er jo vanskeligt, når han ikke rigtigt vil prøve. Han er lidt af en træmand og meget stædig på visse punkter, men jeg har fået blødt ham meget op i de to år, vi har været sammen. Og så er han faktisk en meget kærlig mand, som vil gøre (næsten) alt for at gøre mig glad og tilfreds. Så det er svært, for jeg elsker ham jo - og hvor meget kan man tillade sig at prøve at "lave om" på hinanden? For det er netop det, han føler, at jeg prøver på!
Venlig hilsen
M
Det er fuldstændig rigtigt. Hvis først man vil lave om på hinanden, så går det da først galt.
Det er sjovt nok noget man ofte hører at kvinder gør i, men i og med at han ikke vil være med til noget, der betyder noget for dig, ja, men er det så ikke ham, der forsøger at lave dig om?
Den måde at kysse på, betyder ikke noget for ham - ergo er det ikke noget problem.
Dvs at problemer kun er problemer, hvis han synes det?
Hvis ikke I sørger for at få ryddet op i forhold til at være enige om, at hvis du også har et problem, så skal det tages seriøst, så er det da helt sikkert, I får problemer, der vil noget senere i jeres liv.
Jeg gentager at for mig at se, så har han en blokering, som det vil være rigtigt godt for jer begge at få løst op på.
Hvis ikke han vil være med til at I får lidt hjælp til den slags, ja, så ville jeg nok lige vente lidt med at begynde at lave børn.