Hva det med mig ?
Kender en mand ..men han har aldrig mødt min familie.
Nu er det sådan at jeg er rigtig glad for ham - har set ham i nogen år nu. Og alligevel - han kender ikke mine børn - jeg har nydt at have ham for mig selv -det var lidt frækt.Det var et spil. Men nu er det sådan at jeg har kendt ham nogen år og familien spør "hvornår skal vi møde ham"?
Hans familie har inviteret mig - men da jeg lige var blevet skilt var jeg da ikke klar til at møde dem - havde ikke lyst. Nu er det blevet mistænksom at de ikke har mødt ham - syns de -og jeg tænker hmm måske vil i ikke ku li ham? Han er nok den mand der har behandlet ham bedst og alligevel er jeg mest tiltrúkket af min eks mand der ikke behandlede mig (altid) specielt godt? Forstå det hvem der kan -altså at man ikke blir mest tiltrukket af dem der behandler en godt!
Nu vil de da gerne møde ham og jeg frygter det lidt -for tænk hvis de hader ham? Syns han er kedelig og dum ? Ja det er han ikke MEN man kan godt mærke at han ikke har nogen høj uddannelse eller er millionær - til gengæld har han hjertets dannelse og er et godt menneske.
Når jeg skal se ham er jeg rigtig glad - men når han tar hjem er jeg også glad - jeg tror ikke jeg ku holde úd at bo med ham og alligevel så ku det måske være skønt ? At have en der passede på en og omvendt. Men hvis jeg virklig mente det med ham så ville jeg vel have ladet dem møde hinanden ? Hvorfor kan jeg så bare ikke præsentere ham som ´min ven? Uden at lægge mere i det end det? Fordi jeg føler at ham jeg skal have han skal kunne og vide alt muligt og umuligt og vel også have lidt penge. Så ergo sidder stædige jeg alene ...Jeg er nemlig en der har fået mange hårde dask via ja ægteskab og venner.
Det hr gjort mig sky ...jeg ville ønske jeg ku bryde mit sky liggen under for hvad andre mener og tænker mønster.
Maj
Nu er det sådan at jeg er rigtig glad for ham - har set ham i nogen år nu. Og alligevel - han kender ikke mine børn - jeg har nydt at have ham for mig selv -det var lidt frækt.Det var et spil. Men nu er det sådan at jeg har kendt ham nogen år og familien spør "hvornår skal vi møde ham"?
Hans familie har inviteret mig - men da jeg lige var blevet skilt var jeg da ikke klar til at møde dem - havde ikke lyst. Nu er det blevet mistænksom at de ikke har mødt ham - syns de -og jeg tænker hmm måske vil i ikke ku li ham? Han er nok den mand der har behandlet ham bedst og alligevel er jeg mest tiltrúkket af min eks mand der ikke behandlede mig (altid) specielt godt? Forstå det hvem der kan -altså at man ikke blir mest tiltrukket af dem der behandler en godt!
Nu vil de da gerne møde ham og jeg frygter det lidt -for tænk hvis de hader ham? Syns han er kedelig og dum ? Ja det er han ikke MEN man kan godt mærke at han ikke har nogen høj uddannelse eller er millionær - til gengæld har han hjertets dannelse og er et godt menneske.
Når jeg skal se ham er jeg rigtig glad - men når han tar hjem er jeg også glad - jeg tror ikke jeg ku holde úd at bo med ham og alligevel så ku det måske være skønt ? At have en der passede på en og omvendt. Men hvis jeg virklig mente det med ham så ville jeg vel have ladet dem møde hinanden ? Hvorfor kan jeg så bare ikke præsentere ham som ´min ven? Uden at lægge mere i det end det? Fordi jeg føler at ham jeg skal have han skal kunne og vide alt muligt og umuligt og vel også have lidt penge. Så ergo sidder stædige jeg alene ...Jeg er nemlig en der har fået mange hårde dask via ja ægteskab og venner.
Det hr gjort mig sky ...jeg ville ønske jeg ku bryde mit sky liggen under for hvad andre mener og tænker mønster.
Maj
Kommentarer
Ja, her bliver jeg lidt forvirret. Du er fraskilt; hvor længe du har været det, ved jeg ikke, men du er endnu ikke helt kommet dig over det, og sådan noget tager tid. For nogen tager det lang tid, for andre kortere – sådan er det.
Du kommer sammen med en anden mand – det har du gjort nogle år, men du har holdt ham for dig selv. Hvem siger, du ikke må blive ved med det?
Hvem skal du tilfredsstille? Din familie eller dig selv?
Du er voksen. Hvor gammel skal man i grunden være, før man selv må beslutte, hvornår man vil præsentere sin ven for familien?
Da jeg blev skilt, havde jeg nogle forskellige forhold, og det kunne da ikke falde mig ind at præsentere nogen af dem hverken for mine børn eller for min familie. Jeg skulle da først og fremmest finde ud af, om det var noget for mig. Om du så er 10 år om at finde ud af, om ham her er den, du vil leve dit med eller ej, så kan det da aldrig vedkomme andre end dig selv.
Du er bange for at din familie måske vil hade ham? Ja, men hvis de gør det, så respekterer de jo heller ikke dig og dit valg. De kan de ganske enkelt ikke tillade sig.
Du skriver her, at han ikke er millionær eller har høj uddannelse. Det i sig selv er vel ikke en kvalitet på et dejligt menneske, eller hvad? Har du allerede omtalt ham som værende ”ikke for kvik” over for din familie? Hvis du har, ja, så har du jo allerede ”farvet” ham, så de på forhånd vil betragte ham lidt negativt.
På den anden side læser jeg dit indlæg, som om du godt ved, at ham her skal det muligvis ikke være resten af dit liv. Du nyder at være sammen med ham, men du nyder også at han går igen.
Jeg synes, du skal sige til din familie, at når du føler dig rimeligt sikker på, at det er noget helt seriøst, vil du med glæde præsentere, men indtil du er afklaret med dig selv, bør de respektere, at du gerne vil have dit privatliv i fred. De bør kunne forstå, at du har brug for tid til at finde ud, hvad der er godt og rigtigt for dig.
Ja, jeg ved heller ikke hvem jeg skal tilfredsstille ? måske deres nysgerrighed? Der er bare det at han vil vise mig sin familie (og det gider jeg ikke) så hvorfor sku jeg vise ham min? Specielt når jeg syns de er så forskellige? Min famlie er rigtig snobbet og arrogant og så er der dem der ikke er rigtig raske så jeg orker dårlig at komme med ham der er en fredelig mand ..der slet ikke er vant til det her . Tro mig de tror de kan tillade sig alt og respekterer kun hvad de selv vil Og ja jeg har omtalt ham lidt på den måde du er inde på ...(shit) det gør det også dumsvært for mig. Du læser mit indlæg rigtigt i og med han er en mand der kun vil tale om overfladiske ting og er konfliktsky så interesserer han mig ikke så meget. Hvis alt bare er søde skat og ligegyldigheder så kan han ikke rigtig fange mig. Men så kan vi hygge os. Jeg vil have modspil osv. og en jeg kan rigtig læne mig op ad. Ikke bare en hygge fyr. Sådan er det nok - jeg har det .
Maj
En god ven sagde en gang til mig: ” Sine venner vælger man selv – familie har Fanden skabt.”
Jeg synes ganske enkelt ikke, du skylder din familie at vise dem mere, end du har lyst til, og som du beskriver din ven, så er det for dig noget hyggelig adspredelse, som du har det rart med, men ikke noget seriøst, der partout skal vises frem som det nye familiemedlem.
Den kan egentlig vendes, du kan sige til din famile, at du af respekt for dem ikke vil vise frem, før du selv er sikker i din sag.
At din ven gerne vil vise dig frem i familien kan vel betyde, at han har det lidt mere seriøst med dig, end du har med ham og det kan måske ende med at blive et problem, - for jer.
Så jeg kan gå med til ..nogen ting og andre af hans interesser og dem han ser er bare ikke mig - og jeg VED DET - så jeg gider ikke spille et spil eller gøre mig selv dummere end jeg er. Med andre ord ..det er ikke noget der interesserer mig - for så var jeg kommet.
Naturligvis skal du gøre, hvad du føler er det rette for dig, og så tage konsekvensen af det.
I den sidste ende vil det jo altid være det, man ender med at have det bedst med.
Hvis du føler, at du skal vises frem, for at han kan bevise noget, så kan jeg bestemt godt forstå, at du trækker dig.