Er jeg syg igen?
Jeg er ret frustreret for tiden.
For 2 siden gik jeg ned og fik diagnoserne Svær depression i døgnvariation), angst, og histrionisk personlighedforstyrrelse.
Jeg har det sidste års tid været rask og diagnoserne er frafaldet. Jeg får stadig medicin (cymbalta) som vedligehold.
De sidste 1-2 mdr har jeg haft ufatteligt svært ved at få en normal døgnrytme. Enden er jeg ikke til at banke ned om aften. eller også kan jeg slet ikke vågne igen.
Der er flere mulighederne for hvordan dagen kan udfolde sig:
1. Jeg kan ikke sove. Uanset om jeg har fået 12 mg melatonin og 4-6 stk baldrian. Det hjalp engang. Nogle gange falder jeg i søvn efter 2 eller 3 adre gange er jeg vågen helt til kl. 7-8 stykker om morgenen. Her falder jeg så i søvn og får presset mig selv op ved middagstid. Mens jeg fylder mig med cola for at holde mig vågen til kl. 22 hvor jeg tillader mig at sove.
2. Går i seng kl.22 død træt vågner natten igennem med ca 3 timers mellemrum. Formår at sove til kl. 15-16 stykker. Før kan jeg slet ikke åbne mine øjne eller bevæge mig.
3. Jeg presser mig selv op før eller omkring middag, år på job og falder i søvn ved 22 -23 tiden og vågner efter 4 timer og er super frisk. for så det næste døgn igen at sove 15-16 timer.....
Jeg er på ingen måde deprimeret. Jeg føler mig frisk nok. Jeg har 15 timers praktik plads og dyrker sport (ridning m egen hest) så godt som dagligt. Med mindre min dag er ødelagt pga min mangel på døgnrytme.
Dertil har jeg fibromyalgi og endometriose. Men når jeg tager mine smertestillende som jeg skal kan jeg sagtens fungere og arbejde. Det eneste som hindre mig i det er det her sove problem.
Jeg angst for om jeg har en manisk side som forsøger at tage over. Om jeg måske i virkeligheden har en krop som vil vende op og ned på dag og nat?
Jeg bad min psykiater om hjælp. Jeg fik 10stk Imozop. Men det hjælper mig overhovedet ikke. Jeg kan ikke mærke den mindste virkning og kan være vågen i flere timer (LÆS: 3-4 timer el. mere)
Da jeg var rigtig syg fik jeg Nitrapam og sov i døgndrift. Efter 1 mdr brug kunne de heller ikke slå mig ud og jeg måtte på antipsykotisk medicin for at få lov at sove om natten år andre mennesker skal i seng.
Om natten har jeg en følelse af at kunne kører derud i døgndrift. Er sulten, vil vaske op, og ændre på møblerne herhjemme og hvis jeg kunne tog jeg ud og ride. Jeg har desperat forsøgt at holde mig vågen i et døgn for så at blive så træt omkring kl. 22 at jeg faldt i søvn. Det gør jeg så også. enden sover jeg 4 timer eller også de næste 16 timer...
Jeg er ved at blive sindsyg. Jeg vil SÅ gerne bar ekunne gå på arbejde og efter job tage ud til min hest. Men flere dage om ugen bliver det ødelagt for mig.
Det er faktisk det eneste problem jeg føler jeg har i mit liv. Jeg ikke depri, jeg cutter ikke, har ingen smerter (eller kun så jeg kan holde det ud) jeg græder ikke, ja jeg er jo erklæret raks psykisk... Men alligevel er jeg bange for jeg måske fejler noget....
Ved ikke om jeg får noget ud at det her. Jeg håber det så inderligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
HJÆLP!!!
For 2 siden gik jeg ned og fik diagnoserne Svær depression i døgnvariation), angst, og histrionisk personlighedforstyrrelse.
Jeg har det sidste års tid været rask og diagnoserne er frafaldet. Jeg får stadig medicin (cymbalta) som vedligehold.
De sidste 1-2 mdr har jeg haft ufatteligt svært ved at få en normal døgnrytme. Enden er jeg ikke til at banke ned om aften. eller også kan jeg slet ikke vågne igen.
Der er flere mulighederne for hvordan dagen kan udfolde sig:
1. Jeg kan ikke sove. Uanset om jeg har fået 12 mg melatonin og 4-6 stk baldrian. Det hjalp engang. Nogle gange falder jeg i søvn efter 2 eller 3 adre gange er jeg vågen helt til kl. 7-8 stykker om morgenen. Her falder jeg så i søvn og får presset mig selv op ved middagstid. Mens jeg fylder mig med cola for at holde mig vågen til kl. 22 hvor jeg tillader mig at sove.
2. Går i seng kl.22 død træt vågner natten igennem med ca 3 timers mellemrum. Formår at sove til kl. 15-16 stykker. Før kan jeg slet ikke åbne mine øjne eller bevæge mig.
3. Jeg presser mig selv op før eller omkring middag, år på job og falder i søvn ved 22 -23 tiden og vågner efter 4 timer og er super frisk. for så det næste døgn igen at sove 15-16 timer.....
Jeg er på ingen måde deprimeret. Jeg føler mig frisk nok. Jeg har 15 timers praktik plads og dyrker sport (ridning m egen hest) så godt som dagligt. Med mindre min dag er ødelagt pga min mangel på døgnrytme.
Dertil har jeg fibromyalgi og endometriose. Men når jeg tager mine smertestillende som jeg skal kan jeg sagtens fungere og arbejde. Det eneste som hindre mig i det er det her sove problem.
Jeg angst for om jeg har en manisk side som forsøger at tage over. Om jeg måske i virkeligheden har en krop som vil vende op og ned på dag og nat?
Jeg bad min psykiater om hjælp. Jeg fik 10stk Imozop. Men det hjælper mig overhovedet ikke. Jeg kan ikke mærke den mindste virkning og kan være vågen i flere timer (LÆS: 3-4 timer el. mere)
Da jeg var rigtig syg fik jeg Nitrapam og sov i døgndrift. Efter 1 mdr brug kunne de heller ikke slå mig ud og jeg måtte på antipsykotisk medicin for at få lov at sove om natten år andre mennesker skal i seng.
Om natten har jeg en følelse af at kunne kører derud i døgndrift. Er sulten, vil vaske op, og ændre på møblerne herhjemme og hvis jeg kunne tog jeg ud og ride. Jeg har desperat forsøgt at holde mig vågen i et døgn for så at blive så træt omkring kl. 22 at jeg faldt i søvn. Det gør jeg så også. enden sover jeg 4 timer eller også de næste 16 timer...
Jeg er ved at blive sindsyg. Jeg vil SÅ gerne bar ekunne gå på arbejde og efter job tage ud til min hest. Men flere dage om ugen bliver det ødelagt for mig.
Det er faktisk det eneste problem jeg føler jeg har i mit liv. Jeg ikke depri, jeg cutter ikke, har ingen smerter (eller kun så jeg kan holde det ud) jeg græder ikke, ja jeg er jo erklæret raks psykisk... Men alligevel er jeg bange for jeg måske fejler noget....
Ved ikke om jeg får noget ud at det her. Jeg håber det så inderligt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
HJÆLP!!!
Kommentarer
Har du fået eller får du hjælp i form af terapi eller står medicinen alene?
Du er erklæret rask men du har det langtfra godt NOK. Så det er vel et spørsmål om, om du er rask NOK?
Du har været deprimeret men er det ikke mere. Du nævner, at du ikke cutter. Har du cuttet? Du skriver også, at du ikke græder. Har du grædt?
Du får stadigt medicin (Cymbalta). Jeg går ud fra, at det er et psykofarmaka?
Medicin har ofte den 'bivirkning', at det lægger låg på følelserne - selvom det jo altså også er hensigten. Man kan bare få det ret dårligt af at få lagt låg på følelserne.
For mig at se er problemer omkring søvnmønster, døgnrytme og mange andre lidelser mere et symptom end det er en sygdom.
Så derfor ender jeg op med det samme, som jeg startede med? Har du fået eller får du også terapeutisk hjælp?
Hilsen Helene
DA mine psykiske lidelser er opstået somatisk pga jeg i mange år har været syg uden at vide det og det derfor har påvirket mit liv negativt uden at kunne have en forklaring på det har det da hjulpet at jeg endelig fik diagnoser omkring mit fysiske helbred sat på plads. Jeg var lettet og alt gav mening og alt forklarede hvorfor mit liv indtil da havde været præget at nederlag. Her efter er det kun gået fremad.
Da jeg var allermest syg før jeg blev diagnostiseret med fysiske sygdomme græd jeg dagligt rigtig meget. Jeg cuttet også. Og blev også indalgt på skadestuen en enkel gang. Smerten inden i kunne jeg ikke håndtere men jeg kunne håndtere fysisk smerte og blev høj af det. Jeg havde jo alligevle siden jeg var 11 år gammel døjet med endometriose og de smerter som følger med. Jeg vidst bare ikke det hed endometriose før 8år efter...
Jeg føler mig rask psykisk, jeg fungere normalt, jeg kan gå på gaden og handle ind, Tage bussen selv igen og være i store forsamlinger og arbejde. Alt er som før jeg blev syg... I det psykiske henseende.
Fysisk er jeg syg og det har været psykisk svært og er det stadig. Men det er en process som tager mange år. Det jeg bevidst om og tager stille og roligt.
Jeg er bange for det er psyken for jeg er presset meget over det med min søvnrytme. Men måske er det i virkeligheden noget fysisk jeg fejler og ikke psykisk.
Jeg ved at går jeg til lægen bliver jeg henvist til en søvn klinik. Men jeg er samtidig meget bange for at finde ud af hvad der evt måtte være galt. Det er næsten som om jeg føler mig stærkere til at klare det hvis det er noget psykisk end hvis der er noget fysisk. Jeg kan arbejde med min psyke. Men hvis jeg har en sygdom som gør jeg skal sove meget er det svært at ændre. Nøjagtigt som de sygdomme jeg allerede har. Uanset hvor meget min psyke arbejder bliver jeg ikke rask. Men hvis det var psykisk vidst jeg at jeg kunne arbjede mig rask. Nøjagtigt som jeg gjorde sidst.
Det er indviklet og svært. Suk... Men er der overhovdet nogen som kan forstå det?
For 4½ år siden, led jeg selv af en lidelse, der hedder Hortons hovedpine. Jeg fik rigtigt meget medicin. Der var ikke andet at gøre. Iflg. lægerne var denne lidelse uhelbredelig.
Jeg valgte så alligevel at starte til terapi, da jeg mente, at den var psykisk - og jeg havde ret. Jeg blev meget hurtigt kureret for hovedpinen, men fik så i stedet taget hul på en masse fortrængte barndomstraumer etc.
Men dem kunne jeg (ganske som du skriver) arbejde med og bearbejde. Hovedpinen kunne jeg intet gøre ved, så længe det kun var en fysisk sygdom. Men da den blev til et symptom på noget psykisk kunne jeg arbejde med tingene - og blev helbredt for den.
Du skriver:
'... Jeg er bange for det er psyken for jeg er presset meget over det med min søvnrytme. Men måske er det i virkeligheden noget fysisk jeg fejler og ikke psykisk...'
Om man anskuer et problem fysisk eller psykisk er jo meget forskelligt. Jeg har den overbevisning, at arbejder man med sin psyke, skal kroppen nok også finde sin balance og helbredelse. Jeg tror, der er et psykisk aspekt i de fleste lidelser. Spørgsmålet er så, hvad der kommer først: Hønen eller ægget.
Man kan helt sikkert anskue f.eks. søvnproblemer både som et psykisk symptom eller en fysisk lidelse der skyldes forskellige hormoner og ting der sker i hjernen etc. Det kommer helt an på, hvem man spørger og hvordan man selv vælger at tackle det.
Den terapi du får af din psykiater - koncenterer den sig omkring din fysiske tilstand eller arbejder i også med din barndom etc.?
Hilsen Helene
- Men hvis ikke:
For mig lyder det som om du er inde i en manisk periode? ..
Da du siger at du tit har meget energi om natten, f.eks. med at flytte om på møblerne, vaske op og sådan? .. - Har du også det om dagen, når du er frisk?
- Jeg har selv diagnosen manio-depressiv, hvor jeg svinger mellem manier og depressioner, men da du også kan sove i 16 timer, lyder det alligevel ikke helt som det, måske hypo-manisk, hvor man kan svinge fra det ene minut til det andet, det er det jeg gør, og NÅR man er manisk, så føler man også man kan klare hele verden + man ikke selv kan se man er syg, fordi det er jo bare fedt med alt den energi, og sådan lyder det også når du siger du nogengange kan nøjes med at sove 4 timer..
Men det med at du kan sove 16 timer, det er et mysterium for mig.
- Men synes helt klart du skal tage en snak med din psykiater igen, for den tilstand du er i (hvad endten det nu er det ene eller andet der er galt) er jo slet ikke holdbar. Kendet det godt..