Må man blande sig i andres opdragelse?
Hvad gør man, hvis man har en veninde, som har en sød med fuldstændig umulig pige på 3 år, som HELE TIDEN kræver opmærksomhed, og som ALDRIG vil sove når man er på besøg? Det er helt tydeligt, at barnet prøver grænser af, og er alt for forkælet. Bare hun hyler længe nok, så får hun sin vilje. Men må man blande sig i opdragelsen? Jeg er meget i tvivl, for min veninde bliver ret hurtigt fornærmet, og jeg vil jo ikke såre hende.
Kommentarer
Jeg syntes da godt at man kan blande sig lidt, alternativet kan jo blive at du ikke gider gå der hen, pga barnet. og hvis i er glade for hinandns selskab, så må du jo overveje hvad der kan være godt for jer begge.
Et barn på 3 bliver vel lagt i seng ved 19.30 eller 20.00.Eller før ? så kunne alternativet jo være at du først kommer når hun er blevet lagt i seng, så kan det jo være at din veninde tænker at det er underligt at du først vil komme på de tidspunkt.
Måske du oså bare skulle prøve at forklare hende, at du rigtig gerne vil være sammen med hende, men at du til tider syntes det kan være svært pga hendes datter`s krævende opmærksomhed hele tiden.
Håber du kan bruge noget af det, og held og lykke med det.
Mvh Kæthe
Nu har jeg ikke selv børn endnu, men er det ikke lidt vildt at en 3 årig er oppe til kl. 22-23 selvom det er weekend? Hvad har forældre af erfaring med dette?
Men – af en eller anden grund - så skal børnefamilier også gøre det hele så vanskeligt for sig selv som overhovedet muligt.
Forældre føler, at de skal have dårlig samvittighed, fordi de ikke kan være sammen med deres børn 24 timer i døgnet, hvorfor de mener, at når de endelig er sammen så skal det være godt og positivt. Og hvad får de ud af det? Jo, hvis barnet vil et eller andet og man kommer til at sige nej, måske med en eller anden lang pædagogisk forklaring, som barnet ikke har en kinamands mulighed for at forstå, fordi det ganske enkelt er for lille, ja, så hyler barnet, og man skynder sig – måske efter en eller anden tid – at ændre dette nej til et ja, for ”så får man da fred så længe!”
Dvs. barnet lærer, at hvis det vil opnå noget og der bliver sagt nej, så betyder det, at forældrene gerne vil have at man hyler – ja, men så gør man det!
Jeg ved ikke hvorfor forældre gør det så vanskeligt for sig selv, som de gør, for det er i grunden nemt nok: Nej betyder nej og ja betyder ja. Når man siger nej behøver man ikke forklare et lille barn hvorfor, det er nej – slut. Jo, selvfølgelig bliver barnet sur, hyler måske, men hvis det hver eneste – og jeg mener hver eneste gang – finder ud af at et nej ikke bliver ændret, ja så holder hyleriet jo op igen, og på et tidspunkt finder det også ud af, at der ikke er nogen grund til det.
Tillægsgevinsten er også at barnet finder ud af, at det er den voksne, der er voksen og barnet kan få lov til at være barn, for det er nok det værste man byder sine børn – de stakkels børn skal selv bestemme og beslutte, det er simpelt hen en så forfærdelig byrde man lægger på de børn, man kan simpelt hen ikke forlange den slags af sine børn, men det gør forældre af i dag.
Mht. sengetid så er det det samme. Et lille barn på - som her 3 år – kan overhovedet ikke vurdere at når det er week-end så må man gerne være længe oppe, men mandag morgen så skal man tidligt op igen. Man giver således sit barn jet-lag hver eneste week-end, og det byder man sit barn! Jeg vil mene, det tangerer børnemishandling, måske ikke i week-enden, men bestemt mandag morgen, hvor man jo selvfølgelig har bedt om at få en meget dårligt start på ugen, det tager flere dag at få barnet ind i den nye døgnrytme, men så bliver det jo week-end igen. Tænk, her er jeg faktisk chokeret.
For at komme til dit spørgsmål om man må blande sig. Jeg synes, du et eller andet sted har pligt til det, men desværre må du også indse, at din veninde netop vil blive dybt fornærmet og du har der efter ingen veninde. Desvære tror jeg ikke din veninde er et særtilfælde, nej jeg tror, det er sådan de fleste forældre vælger at leve med deres børn, forstå det eller ej.
Mit forslag vil være, at du måske prøver at dreje samtalen ind på det generelle om, hvad man i grunden byder små børn af i dag – for det er godt nok barske vilkår forældre byder deres børn i totalt misforstået kærlighed.
det er desvære som Lotte så flot har beskrevet det,med hensyn til opdragelse, af børn, det er jo også induvelt hvordan man vælger at gøre det, nogen går meget op i at opdrage, ja så meget at de næsten kvæler barnet, og andre er lidt afslappet med det, hvor et NEJ hurtigt kan blive et ja for fredens skyld, og så er der dem der ligeglade, det går nok det hele.Jeg ved som ikke helt hvad der er værst, bedøm selv :-) Ikke at jeg skal dømme din veninde eller andre, men det at opdrage kan være svært.
(nu ved jeg jo ikke hvor ung din veninde er)
jeg var 17 da jeg fik min søn, og det var nu ikke så nemt, alle havde gode ider til hvordan jeg skulle dit og dat, så jeg kan godt forstå din veninde at hun bliver sur når der kommer kommentar.
men tilbage til dig ida, som Lotte skriver kan du jo risikere at miste din veninde hvis du begynder at sige for meget, men det er for mig ikke normalt at et barn er oppe så sent, der burde hun nok holde en fast sengetid, det kommer også til at blive svære med sengetid når barnet bliver ældre, mine sidste 2 hjemmeboende har fast sengetid, og det er ikke til diskution, og det ved de, så de går bare i seng,det kan da så godt være at de læser i en bog, eller ? men der er fred og der er tid til "voksentid" hvis du forstår hvad jeg mener.
Men rigtig held og lykke med det, håber du kan bruge noget af det.
Knus Kæthe
Hvis andre har noget at tilføje, så læser jeg med stor interesse. Det er altid godt med gode råd