Gammel ungkarl

slettet957

Hvad siger i til denne her sms:

Jeg har en ven jeg ser on and off - ikke mere da vi bor lidt væk fra hinanden. Og da jeg vel heller ikke er interesseret i mere end det!Prøv at høre et eksempel fra en sms han sender mig "Og selv om du er rigtig god til at lave mad så er ens mor altid et hak bedre. Det er nok fordi man ikke får det så tit"

Det skal siges at han er 47 år han har aldrig været gift men boet sammen med to forskellige...

Hvad fanden er det for en sms at sende i en alder af 47 år ? Det var lige før jeg skrev en sms som svar " du godeste hvor kan man høre at du er en gammel ungkarl" ...og at det blir du nok ved med at være!

Det gjorde jeg så ikke meeen ..
man skriver da ikke sådan noget til sin "on and off veninde" ...er det ikke lidt "for meget" ? Jeg er da bedøvende ligeglad med at han kan li sin mors mad ..men behøver han sende sådan en latterlig sms?

Hvad ville i svare ? Eller syns i at det er da ligegyldigt..

lotte123

Nu fremgår det jo ikke, om det er en del af en eller andet debat, I havde i gang? Men hvis det bare var en ”helt uden for noget andet” -sms, han fik lyst til at fyre af, så ville jeg jo nok lige have spurgt ham, hvad han i grunden mente med det? Jeg ville måske også spørge, om det ikke var på tide, at han i en alder af 47 flyttede hjemmefra – altså også mentalt, og så måske tog et madlavningskursus, så han kunne lære at lave mad, som han gerne vil have den.
Bortset fra det, som jeg i øvrigt ville gøre uden nogen form for ophidselse – ville det nok bare få mig til at spekulere lidt på, hvad det i grunden er for en mand; jeg ville måske være lidt mere opmærksom på, hvad der ellers kommer af den slags, ville måske overveje, om der er en grund til, at han aldrig har kunnet klare et langvarigt forhold.
Men alt i alt ville jeg nok finde det ligegyldigt – han fremstår bare lidt tåbeligt.

slettet957

Han var hos besøg hos sine forældre - en fødselsdag om søndagen - han kom allerede om fredagen ..og jeg skrev så til ham ironisk "så er du der da i god tid...hvorefter han skriver at der er altid lidt der skal laves og så det med maden...

Indrømmet jeg syns sgu det er latterligt af en voksen mand ...

Og så var det jeg var ved at skrive det der som jeg jo godt ved jeg har ret i

slettet957

Og helt ærligt jeg blev sur og irriteret over det han skrev med maden -det var unødvendigt og tåbeligt.

Og jeg stod der og tænkte "HVAD fornærmer han min mad eller er han bare dum.

slettet641

Jamen herregud Mambo. Hans mor er en gammel dame, det er da herligt, at din ven har et godt forhold til sin mor.

Madlavningen er sikkert et af de få punkter hvor moderen kan score lidt point.

Jeg kender en mand på ca. 60 år, han mistede for få år siden sin mor, i moderens seneste år, besøgte han hende hver søndag og fik en lækker stegt kylling, ikke ganske uden sure kommentarer fra sin kone.

Undskyld kære Mambo, men hvad med at vise lidt storsind?

lotte123

Efter nu at have fået et vide, hvordan korrespondancen omkring ”mors mad” forløb, må jeg nødvendigvis vende 180 gr. Han var hos sine forældre, og jo, hvis man har haft en varm og kærlig opvækst, så er der altså noget særligt over mors mad. Han kommer et par dage før, hjælper sine gamle forældre med diverse praktiske ting. Mor er lykkelig, står i køkkenet og tilbereder alle barndommes livretter, og det kan jeg godt følge at ingen -slet ingen- kan leve op til, og sådan skal det også være. Du skriver ”ironisk” til ham – husk nu, at den slags undertoner ikke er specielt nemme at se i skrift, og da slet ikke i sms-telegramstil.

Nu gør du i at skrive to indlæg, der overordnet handler om det samme, så derfor kæder jeg det sammen. Du skriver, du kommer fra et liv hvor man er hårde ved hinanden. Det kan jeg genkende. Jeg kommer fra en opvækst, hvor mine forældre i bund og grund var fuldstændig ligeglade med deres børn. Vi blev udelukkende sat i verden, for at vise at det kunne de godt finde ud af. Der er således ikke noget mærkeligt i, at jeg naturligvis giftede mig med en mand, der var også ligeglad med mig. De sidste ti år har jeg været sammen med en mand, der netop har haft en god opvækst, der har overskud til at vise og modtage kærlighed og varme. Hans familie er meget varme og totalt afslappede i deres samvær. Og jo, jeg kæmper stadig mod en mistro til dette – for der må da ligge noget under?? Jeg er opvokset med, at man hele tiden søger efter et sted, hvor kniven kan stikkes ind, men jeg har også indset, at det altså ikke er alle, der har det sådan, og at det er mig, der har et problem, som jeg har arbejdet meget med, og det skal jeg givet resten af livet.

Du har et problem med, at han og hans familie er ”intet krævende”, og det er altså et problem, som jeg bestemt kender, men det skal der arbejdes med, for det er altså dig, der er forkert på den – og ikke ham.

Du har fundet en rigtig sød og rar mand, men kan slet ikke modtage den uforbeholdne kærlighed, for du aner ikke, hvad det er.

Jeg kan kun forbavses over, at du i en anden ”snak” vi havde, har så svært ved at forstå, at din søn heller ikke er i stand til at modtage din varme og kærlighed. Han kender det jo heller ikke. Han gør jo ved dig, nøjagtig som du gør ved din kæreste. Han kan heller ikke holde det ud på nøjagtig samme måde som dig.

Jeg har arbejdet meget med min tilgang til tilværelsen, og det er ikke nemt, men det er det værd.
Så du skal altså starte med dig selv.

slettet519

Jeg er helt enig med lotte123 og Leonine. Jeg har siddet og tænkt de samme tanker.

Det eneste, jeg giver dig ret i er, man skriver eller siger ikke til andre, at andres mad er bedre. Jeg ville bare sige til ham, at den slags gør mig ked af det, så jeg mister lysten til at lave mad til dig. Men jeg tror slet ikke han mente noget ondt med det.

slettet957

Jeg har læst alt det i har skrevet ...og jeg ved at det nok er jer der har ret. Jeg ved ikke hvorfor jeg har så svært ved at modtage det her...men jeg har meeeget svært ved det. Dels har han ingen penge og så er man per definition ingenting i min families øjne.Men han har altså job osv bare ikke et job der er forbundet med prestige. Sådan er jeg opdraget...så han fylder mig både med kærlighed og varme og samtidig så fortæller mit over jeg mig at det er forkert at være forelsket i en mand der ikke har det det og det.

Så man kan sige jeg nyder hans varme og kærlighed og så må jeg bare gå...for jeg forbinder en rigtig mand med penge bil og handlekraft og ikke søde ord og handymand. Jeg ved godt jeg må arbejde med mig selv og jeg prøver også ..for jeg er glad for ham.

Når han sige så tåbelige ting blir alt det her aktiveret og jeg tar afstand fra ham lynhurtigt og andre gange ja der har vi det super skønt sammen...og der nyder jeg hans selskab.

Det er ikke nemt når man har sådan en tankegang!

Men jeg gir jer ret i at det er kun godt ment han skriver hvordan har du det osv..og der er det mig der er en %&/%/&%/ til at tage imod.Og jeg sku glæde mig over det istedet.

slettet957

Ja, Lotte jeg skal starte med mig selv jeg ved det godt. En anden grundt til alt dette er jo også min skilmisse og min eksmand.Skønt vi levede som hund og kat ja så efterlod han sig (alligevel ?)et savn ...og mine egne fejl og mangler blev meget meget tydelige pludselig. Op pludselige begyndte jeg at sammenligne alle andre mænd med ham - han er en pæn fyr stor og stærk ...med en fuldstændig abrupt opførsel. Sexuelt er han stærk kost og meget veludrustet og dybt dybt tilfredsstillende ja afhænighedsskabende. Han ku tage den sorte piste som en mis hvis vi var på ferie...han havde talegaverne i orden. Han var hård og han var rå ...ikke en der konstant sagde søde ord. Men et menneske jeg elskede og var dybt afhængig af. Men han var som sagt meget rå..og kort derfor er vi skilt.Vi havde et stort skønt hus osv.

Nu kommer så ham den anden - en blid mand - ikke sporttrænet - han har ikke noge bil - han boet i to forskellige forhold - han kan ikke give en en ordenlig tur på lagnet om morgenen ..fordi "han kan ikke sove mere" min mand ku nat og dag og morgen. Jeg har ALDRIG været ude for en mand der efter vi ikke har ses i 14 dage kan nøjes med en gang sex om aftenen og om morgenen ja der har han fået så hatten passer. At jeg så stadig ser ham skyldes at der ikke er nogen andre - jeg har en gang haft en rolls royce i sengen og nu har jeg ?..en helt anden slags mand. Når man taler om at være kærlig og søde ord ja der er han da ..en BMW...men ærlig talt han er lidt for sødsuppe en gang imellem.Og dog når man så taler om at hjælpe være sød tålmodig og kærlig ja så er han der - men kan man føre en dybgående samtale med ham om ens børn osv ? Nej ..det kan man ikke ...men han kan sidde og holde en i hånden eller være fræk om aftenen/natten.
Så jeg tror da min irritation stammer fra mit tab og min sorg ..og at der er visse ting der bare ikke hænger på træerne - og en sult efter kærlighed og det gir han mig - kærlighed. Jeg har bare svært ved at gengælde 100% ...fordi vi ikke harmonerer 100% når jeg er sammen med ham mærker jeg forskelle og savn og sorg - og andre gange ja så er det godt.

Spørgsmålet er som om man kan nøjes med det! Jeg kan heller ikke være det bekendt overfor ham men omvendt han får sex og hygge og ..det får jeg så også. Men det jeg havde og den kærlighed jeg havde til min mand kommer han ikke i nærheden af. Så jeg går rundt med sorg men vil gerne være glad og give kærlighed?

ER der nogen der forstår det her?

slettet519

Det har jeg forstået hele tiden. Men du har svært ved at forstå det, jeg skriver til dig.

lotte123

Kære Mambo,
Ja, det var ellers lidt af en mundfuld, du her kom med – og som stikker en hel del dybere end ”mors mad” :-)
Nu ved jeg ikke hvor længe siden, det er, du blev skilt og jeg kan forstå, at du stadig elsker din eks, eller måske det, han stod for? Det tager tid at hele efter et brud. I levede som hund og kat, skriver du, men du levede op til din families forventninger. Nu ved jeg ikke om det var dig eller din eksmand, der gik, men du har tydeligvis tabt prestige i din familie/din verden.
Så finder du ham her – og på forhånd har du dømt ham til nul og niks, han er ikke noget værd, for han har ikke stor bil, penge og store armbevægelser. At han så har nogle værdier, der slet ikke kan gøres op i penge, ja dem ser du slet ikke. Jeg slår dig ikke oven i hovedet, for du KAN ikke reagere anderledes. Du har ganske enkelt ikke lært at de største rigdomme her i livet slet ikke koster penge.
Jeg er klar over, at det her lyder lidt ”opstyltet”, jeg ved det, men det er jo sådan, det er.

Desværre skal man gerne helt der ud, hvor der ikke ses nogen vej tilbage, for det går op for en, hvad der betyder noget her i livet. Jeg har de sidste ti år været gift med en ”tikkende bombe”. Min mand lider af en meget sjælden sygdom, der gør at han er stærkt disponeret for blopropper. Han er selvfølgelig på blodfortyndende medicin og under jævnlig lægekontrol, men vi ved aldrig hvornår en blodprop kan slå fatalt til. Det har lært os at leve – i ordets bogstaveligste forstand. Vi bruger ikke kræfter på ligegyldigheder, det rager os, hvad andre tænker. Vi tager naturligvis hensyn til naboer og andre mennesker, vi forbryder os ikke mod loven, men der ud over er vi fuldstændig ligeglade med om vi nu har den rigtige model af bil, om vi nu har det rigtige tøj, om vi nu har fået luget foran huset osv osv. Andre mennesker må tænke lige nøjagtigt, hvad de har lyst til om os. Ja, hvis de kan få lidt fornøjelse af at snakke om os, ja, så har de da den glæde. Og ved du hvad? Det er en kæmpe lettelse at have det sådan.

Der er ikke noget i det, du skriver, der antyder at du har været udsat for fysisk vold, så det vil jeg ikke påstå, men jeg tror nok, du har været udsat for psykisk vold – både fra din mand, men også fra din familie; der er tydeligvis forventninger, du har skullet leve op til – og udelukkende for at gøre andre tilfredse! Ingen har øjensynligt tænkt på, at du skulle gøre noget, der gjorde dig selv tilfreds. Ja, den er så klassisk, at den bliver triviel.

På den anden side, du er opvokset i et mønster, som du med dig selv skal finde ud af, om du kan/vil bryde med – eller om det for dig er det rigtige.

Du har haft den store he-man, en rigtig mand, rå og med store armbevægelser, der kaster sig frygtløst ud i de storer farer, kan dyrke rå sex på alle tider af døgnet, men samtidig haft en – som du skriver - abrupt opførsel, været hård og ikke brugt kærlige ord.

Nu møder du modsætningen, som du jo ved du ikke kan være bekendt at vise frem, ikke fordi han ikke er sød og rar, men fordi han ikke lever op til de forventeninger, du har lært at stille til en mand.
Du har ham ”fordi der ikke er andre”!

Jeg har foreslået det før – jeg gør det igen. Jeg synes, du skulle prøve at tale med en professionel, og få hjælp til at finde ud af, hvad der er godt for dig og dit liv. Du skal simpelt hen lære, at det er dig, og ikke alle andres forventninger, der betyder noget – for dig.