For følsom?
Kære alle
Jeg står og ved ikke hvad jeg skal gøre.
For at gør alt meget kort, så er jeg sammen med min kæreste efter 6 måneder. Vi har det super fint sammen, ingen problemer der. Men han er macho-typen. Altså, han kan ikke finde på at græde (ellers holder han sig skide godt), han kan tale højt, grovt og mande-agtigt. Det skal lige siges, han er ikke respektløs overfor mig. Han taler ikke grimt til mig, eller 'sviner' mig til. Men han har nogle gange en grov tone og kan sige nogle ting, som støder mig.
Det kan være det mindste og så er jeg ved grådens rand. Jeg føler mig så skide følsom ved hans side. Jeg føler jeg tager alt meget tungt og tør næsten ikke græde ved hans side længere, for jeg frygter at han efterhånden tror, at han har fundet sammen med Tude-marie!
Det er svært at skrive alle tanker og følelser ned, så det må endelig ikke misforståes, han er ikke ond imod mig. Han kan sagtens være kærlig ved siden af sin manddom
Men hvis vi fx har en samtale kørende, og jeg bakker ud og siger jeg ikke ønsker at tale længere, så kan han måske finde på at sige: jamen så lad dog være!
Puha, så bliver jeg helt ked, og tårene er næææææsten ved at trille ned!
Hold kæft jeg lyder tøset, ik?
Men hvad i hulens helvede gør jeg? Jeg er jo så skide følsom. Hvad kan det skyldes? Eller er svaret så enkelt: du er en pige.
Jamen det er da ikke alle der har det på samme måde.
Det bliver nu alligevel et langt indlæg men jeg ønsker bare alle detaljer ned, så jeg sådan HÅBER en sød sjæl kan hjælpe mig ud af min følsomme skal!
Eller er han bare for meget mand, gg skal skrue lidt ned på den?! Han frygter indirekte at virke svag, det tror jeg at jeg med sikkerhed kan sige, passer. Han ønsker ikke at virke svag i mine og andres øjne. Derfor denne manddom. Men den gør mig bare så ked af det jo og får mig til at tude hver gang jeg kan komme til det, ellers også bliver jeg bare mopset
Hjælp mig.. kom gerne med gode råd.. Jeg har brug for dem..
Tak på forhånd..
Jeg står og ved ikke hvad jeg skal gøre.
For at gør alt meget kort, så er jeg sammen med min kæreste efter 6 måneder. Vi har det super fint sammen, ingen problemer der. Men han er macho-typen. Altså, han kan ikke finde på at græde (ellers holder han sig skide godt), han kan tale højt, grovt og mande-agtigt. Det skal lige siges, han er ikke respektløs overfor mig. Han taler ikke grimt til mig, eller 'sviner' mig til. Men han har nogle gange en grov tone og kan sige nogle ting, som støder mig.
Det kan være det mindste og så er jeg ved grådens rand. Jeg føler mig så skide følsom ved hans side. Jeg føler jeg tager alt meget tungt og tør næsten ikke græde ved hans side længere, for jeg frygter at han efterhånden tror, at han har fundet sammen med Tude-marie!
Det er svært at skrive alle tanker og følelser ned, så det må endelig ikke misforståes, han er ikke ond imod mig. Han kan sagtens være kærlig ved siden af sin manddom
Men hvis vi fx har en samtale kørende, og jeg bakker ud og siger jeg ikke ønsker at tale længere, så kan han måske finde på at sige: jamen så lad dog være!
Puha, så bliver jeg helt ked, og tårene er næææææsten ved at trille ned!
Hold kæft jeg lyder tøset, ik?
Men hvad i hulens helvede gør jeg? Jeg er jo så skide følsom. Hvad kan det skyldes? Eller er svaret så enkelt: du er en pige.
Jamen det er da ikke alle der har det på samme måde.
Det bliver nu alligevel et langt indlæg
men jeg ønsker bare alle detaljer ned, så jeg sådan HÅBER en sød sjæl kan hjælpe mig ud af min følsomme skal!Eller er han bare for meget mand, gg skal skrue lidt ned på den?! Han frygter indirekte at virke svag, det tror jeg at jeg med sikkerhed kan sige, passer. Han ønsker ikke at virke svag i mine og andres øjne. Derfor denne manddom. Men den gør mig bare så ked af det jo og får mig til at tude hver gang jeg kan komme til det, ellers også bliver jeg bare mopset
Hjælp mig.. kom gerne med gode råd.. Jeg har brug for dem..
Tak på forhånd..
Kommentarer
Ja, vi to render åbenbart ind i hinanden :-).
Jeg vil lige fortælle dig, at dit sprog faktisk støder mig – der er ikke nogen grund til at bande og svovle – især da ikke her, hvis du gerne vil have nogle fornuftige bud fra nogle voksne.
Men bortset fra det, bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg overhovedet ikke fatter, hvad dit problem er?
Du er ikke ret gammel, det er din kæreste forhåbentlig heller ikke? Sandsynligheden for, at det skal være jer to resten af livet er uhyre lille. Hvis I ellers er forelskede i hinanden, så nyd da det, så længe det varer. Din kæreste er macho-typen, skriver du. Han skal jo også finde sin hylde i tilværelsen, og hvis han er blandt andre drenge, der gerne vil virke lidt ”hårdhudede”, så er det helt naturligt, at han også skal virke stærk og sej – det er faktisk ret naturligt, lige som at det er naturligt, hvis du gerne vil vise dine følelser og er lidt ”piget”; det er da rimeligt feminint, og da muligvis lidt det din macho-kæreste kan lide, da det gør ham endnu mere maskulin. Når din kæreste bliver ældre, kommer der helt naturligt også flere facetter på denne barske, rå mandetype. Bare rolig, han skal nok komme til at tude af følelser på et tidspunkt i sit liv, men det bliver nok ikke sammen med dig. På samme måde vil du også senere i livet bedre kunne styre dine følelser og de tårer. Ganske enkelt – naturlig udvikling og modenhed i livet.
Dit eksempel – citat: ”Men hvis vi fx har en samtale kørende, og jeg bakker ud og siger jeg ikke ønsker at tale længere, så kan han måske finde på at sige: jamen så lad dog være! ” - Jamen hvorfor bliver du ked af det ?– Det viser da, at det er en rigtig sød fyr, som trods sit macho-image også er i stand til at tage hensyn til dig. Du beskriver overhovedet ikke, på hvilken måde han siger sådan, så jeg kan jo ikke gå ud fra andet, end det jeg læser.
Mænd kan sagtens være maskuline uden at være voldelige, - de to ting hænger ikke sammen, ikke en gang tilnærmelsesvis - men hvor er det, han gør dig ked af det? Det fremgår desværre ikke af dit indlæg.