Legekammeratens hjem OSER af tobaksrøg!
Forleden var min søn på besøg hos en kammerat fra klassen. De havde ikke leget sammen tidligere, og da jeg var med hjemme hos den nye kammerat, fik jeg mildest talt et chok. Vi er ikke fanatiske hjemme hos os, men kammeratens hjem mindede mest af alt om et værtshus klokken 5 om morgenen - FØR rygeloven trådte i kraft!
Fy for den lede, hvor der stank. Mine øjne løb i vand blot efter 5 minutters tilstedeværelse i hjemmet, og selv om min søn kun var der i en time, stank både han og hans tøj helt ufatteligt meget af røg. Jeg ved godt, at forældrene er storrygere, men jeg troede alligevel, at de var så fornuftige, at de ikke udsatte deres børn (og andre mennesker) for passiv rygning.
Min mand og jeg er meget chokerede og lidt i vildrede om, hvad vi skal gøre. Vi vil selvfølgelig ikke ødelægge et venskab mellem vores søn og hans kammerat, men på den anden side har vi det også meget svært med at sende ham hen i kammeratens hjem en anden gang, når forholdene er, som de er.
Hvad ville I andre gøre? Skal man tage tyren ved hornene og sige på en pæn måde, at vores søn i videst muligt omfang ikke skal udsættes for passiv rygning, og at evt. leg mellem drengene igen derfor må foregå hos os, eller hvad? Er godt klar over, at det er er meget prekært emne, men da vi har allergi i nærmeste familie, og da min søn derfor er disponeret for allergi, har vi meget svært ved at vende det blinde øje til.
Fy for den lede, hvor der stank. Mine øjne løb i vand blot efter 5 minutters tilstedeværelse i hjemmet, og selv om min søn kun var der i en time, stank både han og hans tøj helt ufatteligt meget af røg. Jeg ved godt, at forældrene er storrygere, men jeg troede alligevel, at de var så fornuftige, at de ikke udsatte deres børn (og andre mennesker) for passiv rygning.
Min mand og jeg er meget chokerede og lidt i vildrede om, hvad vi skal gøre. Vi vil selvfølgelig ikke ødelægge et venskab mellem vores søn og hans kammerat, men på den anden side har vi det også meget svært med at sende ham hen i kammeratens hjem en anden gang, når forholdene er, som de er.
Hvad ville I andre gøre? Skal man tage tyren ved hornene og sige på en pæn måde, at vores søn i videst muligt omfang ikke skal udsættes for passiv rygning, og at evt. leg mellem drengene igen derfor må foregå hos os, eller hvad? Er godt klar over, at det er er meget prekært emne, men da vi har allergi i nærmeste familie, og da min søn derfor er disponeret for allergi, har vi meget svært ved at vende det blinde øje til.
Kommentarer
Man behøver vel ikke at være fanatisk fordi man ønsker et røgfrit hjem.
Jeg ville sige til kammeratens forældre, at din søn er disponeret for allergi og ikke må udsættes for røg under nogen form.
Sig at du er virkelig ked af det, fordi din søn leger så godt med kammeraten. Men de er da meget velkomne til at lege hos jer.
Måske bliver forældrene fortørnede, men er der egentlig noget alternativ?
På længere sigt vil de jo alligevel opdage, at du ikke er særlig interesseret i, at din søn leger hos dem.
Jeg havde en bedste veninde, jeg var næsten aldrig hjemme, for der var så hyggeligt i deres hjem.
Hendes mor var hjemmearbejdende - hun passede telefonen i firmaet.
Og vi spillede kort med hende - vi spiste sigtebrød med hjemmelavet "chokolade" ( flormelis - cacao ) og vi hyggede.
Vi måtte gerne en tur til købmanden, for moderen røg 20 Cecil om dagen.
Ja men det skænkede vi da ikke en tanke, det var et helt normalt hjem, inden der gik hysteri i befolknngen.
Hendes mor blev højt oppe i firserne før hun døde - og det var ikke af kræft.
Og mine egne børn - tja..vi røg også i hjemmet - min mand og jeg, men det blev jo ikke til så meget indendørs, da vi arbejdede ude.
Men i det hjem vores børn kom mest i, blev der røget store cigarer, så luften var tyk af røg, og deres frakker lugtede også af det - nå de blev jo vasket igen, det kan man jo i dag.
Vi har også rygerhjem i vores familie, men børnebørnene har jo deres egne værelser, og førstesalen er RØGFRI.
Kunne der ikke aftales, at børnene var på deres værelser når de legede - eller udendørs ?
Det er mærkeligt, for man sloges ikke med alt det allergi førhen - hvorfor ved jeg ikke - måske de fik en sundere kost i de gode gamle dage, end børnene får i dag.
Og det er der ikke noget hysterisk i. Jeg hoster uafbrudt, tårerne løber, øjnene svier, jeg får ondt i brystet. Jeg kan ikke opholde mig , hvor der ryges.
Børn af i dag bliver overbeskyttet i alle ender og kanter. De bliver badet hver eneste dag med sæbe, der måske eller måske ikke er fyldt med diverse kemikalier; de får rent tøj på fra yderst til inderst; tøj, der vel at mærke er blevet vasket med vaskemiddel, der måske er allergitestet, eller også er det ikke. Børn af i dag bliver ikke beskidte, de får ganske enkelt ikke en naturlig modstandkraft. Kosten er fyldt med diverse tilsætningsstoffer – det er de færreste, der har råd og mulighed for at få fuldstændig tilsætningsfri kost. Husk lige at økologi ikke nødvendigvis er ensbetydende med at det hele er ”rent”. Og så skal de da forresten også lige have sodavand, slik og kager i væsentligt større portioner, end man fik før i tiden.
Bleerne er fyldt med kemikalier – og ja, det hedder sig, at de er godkendte, men naturligvis kun ud fra den viden, man har i dag. Lur mig om ikke man om 15 år kommer frem til at disse bleer, der suger, så man bliver helt tør i halsen, ikke lige var sagen til små numser. Spørg lige dig selv, hvordan de kan være så kridhvide?
Tænk en gang – mine børnebørn var i dagpleje, og min datter kunne ind i mellem godt lugte på deres tøj, at der var lidt røg i det hjem. Der blev dog aldrig røget, hvor børnene var. P.gr. af flytning er de nu kommet i vuggestue/børnehave og nej, de lugter bestemt ikke af tobak – nu lugter de af parfume! Er det godt for små børn?
Vores hjem er fyldt med alt muligt elektronik, der måske – eller måske ikke – udsender diverse ikke specielt sunde stråler; det er jo egentligt heller ikke 100% bevist.
Da vi andre var børn, blev vi sendt ud at lege. Det var helt utænkeligt, at vi kunne være hos en kammerat og så sidde og lumre indendørs hele dagen – der var hverken plads eller lyst til den slags. Vi fik skrammer – blev rustet til livet. Jeg tilbragte hele min barndom med et blåt mærke i panden og plaster på knæet uden overhovedet at se en skadestue. Børn af i dag bliver kørt fra sted til sted – de bliver nærmest båret forsigtigt rundt.
Når de endelig kommer ud, ja så er bilernes udstødningsgas lige i børnehøjde.
Ja, jeg kan blive ved – nej, hverken børn eller voksne skal udsættes for tobak, hvis det kan undgås, men grunden til dette hysteri skyldes jo udelukkende, at det er det nemmeste at slå ned på – der er masser af andre muligheder for allergi og andre sygdomme – både hos børn og voksne.
Nå, jeg måtte lige have lidt luft – uden tobaksrøg :-)
Her er hvad DR nyheder skrev:
Vores boliger kan gøre os syge
13. aug. 2008 18.23 Penge Opdat.: 13. aug. 2008 20.00
Giftige dampe fra vinylgulve, computere og byggematerialer i hjemmet kan måske være skyld i en række helt almindelige sygdomme som sukkersyge og dårlig sædkvalitet.
Den stigende brug af kemikalier i industrien gør, at det nu er farligere at være i sit eget hjem, end blandt osende biler i trafikken.
Stor skandale
Sådan lyder nogle af advarslerne i ny forskning, der bliver præsenteret på en international konference om indeklima på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i næste uge.
- Alle disse kemikalier, og alle disse moderne sygdomme vi ser i disse år, kan være en af de største skandaler nogensinde, forklarer Bjarne W. Olesen, der er professor i indeklima fra DTU.
Den nye forskning viser, at de tusindvis af kemikalier, der findes i møbler, elektriske apparater og i byggematerialer i hjemmet, afgiver støv og giftige dampe, som er langt farligere, end hidtil antaget.
Barnløshed
Forskerne har tidligere dokumenteret, at blødgørende kemikalier som bestemte typer phtalater i eksempelvis vinyl-gulve kan øge risikoen for astma og allergi, når de damper af og mennesker indånder dem. Men nu mistænker forskerne også, at kemikalierne kan være medskyldige i barnløshed og en række sygdomme som fedme, diabetes, autisme og misdannelser i kønsdelene hos børn.
- Effekten af disse kemikalier er langt værre, end vi hidtil har antaget. Effekten af kemikalierne gør, at det i dag er farligere at opholde sig i hjemmet end ude i trafikken, siger professor Bjarne W. Olesen
Kemikalierne i vores bolig kan blandt andet forstyrre hormonbalancen i kroppen hos mænd, så de får et ekstra indhold af det kvindelige hormon østrogen - hvilket kan forringe sædkvaliteten.
Behov for mere kontrol
Bjarne W. Olesen mener, at der er behov for langt mere kontrol med de kemikalier, der bliver brugt i eksempelvis byggematerialer.
-Masser af de bygningsmaterialer og andre ting, vi bringer ind i boligerne, ved man ikke, hvad indeholder. Der er ingen materialeprøvning, og der er brug for mere viden, siger Bjarne W. Olesen.
Dansk Byggeri, der repræsenterer byggebranchen er enig i, at der er brug for mere viden på området.
- Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at de boliger vi bygger er farlige. Derfor har vi brug for mere forskning, og at hele byggebranchen tager forskningen til sig, siger Mette Møller Nielsen, afdelingschef i Dansk Byggeri.
Man ser ikke et barn i dag uden slik. Sodavand, cola og hvad der ellers skylles ned. Det var noget vi andre kun smagte i særlige anledninger.
Tøjet er jo også tilsat alverdens ting og sager.
Men at jeg er blevet allergisk af at indånde røg i 20 år, og ikke mere tåler røgen, det kan nu godt undre mig. Så røg tror jeg er meget skadeligt.
Men min pointe var bare, at tobaksrøg ikke er den værste synder mht allergi, som trådstarter var inde på.
Det var bare det nemmeste at lovgive omkring, og den nemmeste måde at skabe en nærmest hysterisk stemning i samfundet, hvilket en del politikere sikkert scorer billige stemmer på.
Desværre tror mange nu, at hvis bare vi slipper for tobaksrøg, så lever vi sundt og godt - egentlig bare det, jeg ville stille spørgsmåltegn ved.
Jeg tror at hvis man er allergisk, så kan røg forstærke allergien.
Jeg ryger selv - udendørs, men hvis jeg tager en dag i hovedstaden, så kan jeg være sikker på, at jeg tager hjem med en drønende hovedpine.
Det er ikke fordi der er blevet flere udendørsrygere, for sådan har jeg altid haft det - nej det er bilosen.
jeg synes på ingen måde at du kan tillade dig at sige til de forældre at de skal nedsætte deres rygening eller andet pga dit barn kommer. og jeg tror også de vil se det som et angreb da det er noget alle efterhånden taler skidt om. jeg siger ikke det er sundt og godt at ryge foran børn men hvis min datter kom i et hjem hvor de lavede noget jeg ikke kunne forholde mig til. vil jeg bare være glad for det ikke skete hjemme hos mig.
hvad så når man laver anderledes mad eller har "underlige" husregler det må ens barn jo bare følge med i hvis de er ude ved andre. jeg mener ikke at der skal ske alt hvor man bare smiler. men jeg synes efterhånden at folk går i meget MEGET små sko..smil dog isted og nyd din søn har en rigtig god ven..hvem ved måske for livet.. vil du ødelægge dette for smøger??
mvh en anden mor