dybt ked af det pga....... hjælp,råd søges
Hej allesammen
Efter snart et år med det her 'problem', og uden nogen jeg rigtig kan snakke med om det, faldt jeg over åben debat her på netdoktor. Det kan være nogen af jeg andre har prøvet det, og kender noget til det.
For at gøre det kort som muligt. For et år siden mødte jeg min kæreste og vi har været sammen lige siden. Problemmet ligger i vores sex liv. Min kæreste bliver slap midt i det hele , for at sige det rent ud. I starten tænkte jeg, ok det sker vel også engang imellem. Har aldrig prøvet det i mine tidl. forhold. Men det sker hver eneste gang.
Han bliver ophidset,tændt og midt under samleje går den bare ned. Vi har talt og talt om det i evigheder nu. Han siger selv han ikke har prøvet det før og at han ikke har forklaring på det.
Først tænkte jeg i starten , ok uheld ken ske. Så prøvet jeg at tale med ham om om det var noget psykisk ,om han kom i tanker om undervejs som tændte ham af eller noget. Men det siger han også nej til.
Jeg har prøvet og kigge lidt på net, men kan ikke rigtig finde noget specifik om det.
Vi har prøvet en del inditl nu. Tag det roligt, afslappende med lang opvarmning... Give det tid,for at lære hinanden også bedre og kende ,især i starten, men det samme sker hvergang.
Jeg har prøvet og tale med ham om evt han gik til læge, men det blev aldrig til mere end kun snak.
Til sidst tænker man, ok , så må det være mig noget er galt med,det kunne være jeg gjorde noget forkert. Det prøvet jeg også at tale med ham om , men det kom der hellere ikke noget af.
Vi er begge to sunde og raske i alder af 26 og 24. Lysten er der, viljen er der, men det går galt hvergang.
Det der gør mest ondt af alt er at når han manstruber,(ved ikke om det er stavet rigtig), der har han ingen problemmer i at holde den opppe hele vejen igennem og komme uden problemmer.Og det gør mere kun mere forvirret og ked af det,for jeg føler mig totalt nede at han ikke kan gøre det nå han er sammen med mig.
Hjælp råd søges
Efter snart et år med det her 'problem', og uden nogen jeg rigtig kan snakke med om det, faldt jeg over åben debat her på netdoktor. Det kan være nogen af jeg andre har prøvet det, og kender noget til det.
For at gøre det kort som muligt. For et år siden mødte jeg min kæreste og vi har været sammen lige siden. Problemmet ligger i vores sex liv. Min kæreste bliver slap midt i det hele , for at sige det rent ud. I starten tænkte jeg, ok det sker vel også engang imellem. Har aldrig prøvet det i mine tidl. forhold. Men det sker hver eneste gang.
Han bliver ophidset,tændt og midt under samleje går den bare ned. Vi har talt og talt om det i evigheder nu. Han siger selv han ikke har prøvet det før og at han ikke har forklaring på det.
Først tænkte jeg i starten , ok uheld ken ske. Så prøvet jeg at tale med ham om om det var noget psykisk ,om han kom i tanker om undervejs som tændte ham af eller noget. Men det siger han også nej til.
Jeg har prøvet og kigge lidt på net, men kan ikke rigtig finde noget specifik om det.
Vi har prøvet en del inditl nu. Tag det roligt, afslappende med lang opvarmning... Give det tid,for at lære hinanden også bedre og kende ,især i starten, men det samme sker hvergang.
Jeg har prøvet og tale med ham om evt han gik til læge, men det blev aldrig til mere end kun snak.
Til sidst tænker man, ok , så må det være mig noget er galt med,det kunne være jeg gjorde noget forkert. Det prøvet jeg også at tale med ham om , men det kom der hellere ikke noget af.
Vi er begge to sunde og raske i alder af 26 og 24. Lysten er der, viljen er der, men det går galt hvergang.
Det der gør mest ondt af alt er at når han manstruber,(ved ikke om det er stavet rigtig), der har han ingen problemmer i at holde den opppe hele vejen igennem og komme uden problemmer.Og det gør mere kun mere forvirret og ked af det,for jeg føler mig totalt nede at han ikke kan gøre det nå han er sammen med mig.
Hjælp råd søges
Kommentarer
Jeg undrer mig over, at han finder sig i det? I taler og taler om det, men han gør ikke noget. Hvorfor i alverden har han ikke været ved lægen?
Umiddelbart virker det, som om han egentlig ikke synes at have noget problem. Det lyder som om, han egentlig har det helt ok med det? Og er det sådan, ja så må du jo finde ud af, om det så er det du vil.
Jeg synes, det lyder som om, du har taklet dette meget flot og været meget tålmodig og taget hensyn. Er det ikke så småt ved at være på tide, at han viser dig samme hensyn, inden du knækker på det?
Jeg synes faktisk tiden er til, at du forlanger at han går til læge, og der starter med at finde ud af, hvordan han får løst sit problem. Meget tyder på, at du har forsøgt, hvad du kan - nu er det hans tur til at gøre en aktiv indsats.