celleforandringer
Hej. Jeg er en pige på 23 som efter en undersøgelse for livmoderhalskræft fik besked om at der var fundet atypiske celler. Jeg har været meget bange siden. De opfordrer mig til at blive undersøgt igen om 6 måneder. Jeg vil gerne høre fra andre der har haft celleforandringer eller lignende. Er 6 måneder ikke meget længe at vente hvis nu der er noget galt? Er det normalt at opleve pletblødninger under sex f.eks. eller har det noget med celleforandringer at gøre? Det har jeg nemlig læst kunne have en sammehæng, og det har gjort mig endnu mere nervøs.
Kommentarer
Der er jo slet ingen grund til, at løbe nogen som helst risiko. Bare sig du gerne vil have en henvisning. Jeg ville absolut vælge specialisten.
Jeg har selv engang fået foretaget et keglesnit. Det var ikke slemt.
Mange hilsener.
I onsdags fik jeg et keglesnit, hvilket du på ingen måde behøver at frygte!!! Det er den nemmeste og mest smertefrie bedøvelse/operation jeg har modtaget i mit liv!! Det er nervøsiteten der gør det lidt ubehageligt så jo mindre nervøs du er, jo lettere er det at gennemgå. Du må virkelig tro mig når jeg siger at det ingenting er! Pice of cake eller livmorhals om du vil.
Jeg har netop i dag fået svar efter operationen, og det ser ud som om der stadig er celleforandringer dernede. Jeg skal til nye undersøgelser en gang i december for at se om de måske tager fejl hvilket jeg jo håber!!! Det er jo naturligvis aller bedst hvis man ikke har disse celleforandringer, det er logik, men chancerne for at de nogensinde bliver til kræft er minimal, især fordi at det er blevet opdaget allerede nu!!! Samtidig har valgt at sige ja til få en vaccine mod de øvrige typer af celleforandringer, for jeg ønsker jo at hjælpe min krop i det omfang jeg kan, med at bekæmpe celleforandringerne. Den koster ca. 3600 kr og består af 3 vacciner der gives med 3- og 6 måneders mellemrum.
Prøv at slappe af omkring hele processen. Det handler i første omgang om at det er blevet opdaget og det skal du være jublende lykkelig for
Dernæst vil jeg anbefale at du lytter til din læges råd og vejledning og følger hans/hendes henvisninger - gynækolog, celleprøver, evt. keglesnit osv.
Og så spørg!! Spørg spørg spørg hvis du er i tvivl om noget! Celleforandringer er IKKE kræft, og den i forvejen lille bitte tiny mini chance for at det nogensinde bliver til kræft, bliver endnu mindre med den rette behandling! -og sidst men ikke mindst så er det beviseligt at posotivt humør og livsindstilling er den bedste kur mod ALT! Så smil, vær glad for at dine celleforandringer er blevet opdaget så tidligt og vær lykkelig over at celleforandringer er helt normale og at de kan forebygges og helbredes.
Jeg har gennem de sidste 2 år haft kontaktblødning on/of gik til lægen negativ smear prøve og lægen så to yderlige blodkar på livmodermund.
Henvisning til gynækolog januar 09 alt så fint ud. Sommer 09 flere kontaktblødninger ringer til gynækolog som siger mulig ægløsningsblod(når man er over 38) november 09 bløder bløder og bløder, totalt frustreret ellers altid normal cyklus(ingen prævention, min mand er sterilliseret på 7 år) ringer til gynækolog alt ser fint ud, tager smear. Først i december svar celleforandringer(ÅH NEJ) TID i februar, kontakter læge vil på privat hospital NU Lægen siger rolig vent. Februar- bange Skal have taget biopsi væmmeligt at der skal tages kød ud fra livmodermund og bedøvelse- det var faktisk ufatteligt lidt jeg mærkede. Ringer for at få svar 10 dage senere FANTASTISK DER ER INTET- Celleforandringer kan forsvinde og det var de- ER MAN LYKKELIG Følges op med almindelig smear hos gyn om 6 mdr..
Dette håber jeg kan hjælpe andre der bliver bange som jeg blev
For en del år siden konstaterede min læge ved den rutinemæssige kontrol, at der var celleforandringer. Han mente dog, vi lige skulle se tiden an, så en måned efter var jeg til undersøgelse igen, og der var stadig noget, hvorfor han sendte mig til yderligere undersøgelse på sygehuset. Og jo, jeg var da også rystende bange, men på sygehuset spurgte jeg, hvad det værst tænkelige scenarie ville være, og jeg fik at vide, at man så ville foretage et keglesnit, og at netop disse jævnlige undersøgelser netop har til formål at "fange" det i tide, så derfor ville indgrebet dels ikke være særligt voldsomt, dels var der meget store chancer for fuldstændig helbredelse.
Min historie endte dog med, at alt var i orden, men man kan altså godt have lidt celleforandringer, uden det behøver at være så alvorligt endda.
Jeg vil gætte på, at netop fordi, du er gravid, så bliver du sendt videre lige med det samme - det behøver altså ikke betyde, at du bør frygte alt muligt.
Det kan være, du har hørt at nogle får fjernet livmoderen, men det sker jo kun i de tilfælde, hvor man netop ikke har fået det opdaget i tide, og hvor sygdommen så har fået lov til at udvikle sig.
Derfor mener jeg bestemt, man skal takke ja til disse folkeundersøgelser, og så må man tage med, at man måske kan risikere at gå en tid og være nervøs.
I øvrigt - hvis ikke du udtrykkeligt har fået at vide, at du ikke må dyrke sex, så er det ikke noget i vejen for det. Jeg synes nu nok læger, tandlæger osv. er gode til at sige det, hvis der er noget, man skal afholde sig fra i kortere eller længere tid, så tag det helt roligt - også med det.