Indstillinger
Tanker om stress
Jeg har fået stress og tænker en del over tingene i øjeblikket.
Det både skræmmer og irriterer mig med alle de fysiske symptomer, for udover at de selvfølgelig er ubehagelige, så er de også mærkeligt uhåndgribelige på trods af de reelt er der.
Gad vide om man ender som en anden Maude med hovedpine og lign. som flugtvej når man senere møder vanskeligheder?
Hvordan kan man træffe de beslutninger om ændringer i ens liv, som er nødvendige for at blive fit igen, når man føler sig som en stor forvirring og intet kan mærke?
Hvordan skaber man sig et liv, man har det godt i, og som samtidigt opfylder familiens, arbejdets og samfundets krav?
Hvad gør man ved de stressorer som man intet magt har over selv?
Jeg synes, jeg tager to skridt frem, men mindst et tilbage igen og igen. Er dette en kamp, jeg skal kæmpe resten af livet?
Jeg orker ikke at have stress mere, jeg er så træt af symptomerne og vil bare af med dem.
Jeg synes dog også at det har befriet mig for et opslidende liv, jeg ikke selv magtede at sige fra overfor.
Rod i livet.
Det både skræmmer og irriterer mig med alle de fysiske symptomer, for udover at de selvfølgelig er ubehagelige, så er de også mærkeligt uhåndgribelige på trods af de reelt er der.
Gad vide om man ender som en anden Maude med hovedpine og lign. som flugtvej når man senere møder vanskeligheder?
Hvordan kan man træffe de beslutninger om ændringer i ens liv, som er nødvendige for at blive fit igen, når man føler sig som en stor forvirring og intet kan mærke?
Hvordan skaber man sig et liv, man har det godt i, og som samtidigt opfylder familiens, arbejdets og samfundets krav?
Hvad gør man ved de stressorer som man intet magt har over selv?
Jeg synes, jeg tager to skridt frem, men mindst et tilbage igen og igen. Er dette en kamp, jeg skal kæmpe resten af livet?
Jeg orker ikke at have stress mere, jeg er så træt af symptomerne og vil bare af med dem.
Jeg synes dog også at det har befriet mig for et opslidende liv, jeg ikke selv magtede at sige fra overfor.
Rod i livet.
Kommentarer
Jeg kan godt genkende dine tanker - jeg fik selv stress, da jeg skrev speciale for et par år siden. Det lyder måske lidt mere banalt og ligegyldigt, men jeg havde det så fysisk dårligt til sidst, fordi jeg havde kørt så meget på pumperne til sidst, at jeg bare blev deprimeret, ked af det, urolig i kroppen, kunne ikke sove, fik stik i hjertet, kunne ikke glæde mig over andre, blev vildt ked af det, når noget godt lige var sket, for så var det lige ned i sumpen igen. Da jeg havde afleveret var jeg arbejdsløs hen over sommeren, og fik heller ikke arbejde lige med det samme. Der gik 3-4 måneder, hvor jeg ikke lavede noget, før jeg kom nogenlunde ovenpå igen, og 6 måneder, før jeg kom tilbage til mig selv. Det er altså rimelig alvorligt - du skulle tage at tage en pause fra dit arbejde og få noget ro i sjælen. MÅske forstår din omgangskreds det ikke (de forstod det ikke rigtigt hos mig) men du må insistere på at komme tilbage til dig selv igen ved at få ro og fri for ansvar. Ellers går det bare galt i den anden ende.
Har du ikke mulighed for at tage orlov? ellers blive sygemeldt med stress - et elelr andet til at give dig et godt LANGT break fra den nuværende hverdag.
Jeg har det bedre nu og er kommet over det, fordi jeg fik den nødvendige pause. Men jeg tænker stadig tilbage på det som noget af det mest forfærdelige ever. Så pas godt på dig selv! for alles skyld.
kh C
Godt nok var jobbet den udløsende faktor, men jeg må nok erkende at mit hjemmeliv også tærer på kæfterne.
Det er svært at finde løsninger som er gode, det er ligesom om, der kun er mindre onder at vælge, det er jo nok ikke langttidsholdbart.
Jeg har det lidt bedre end for en måned siden, men er pludseligt blevet bekymret for fremtiden, økonomien, mit helbred og for om der overhovedet er en ende på alle de udfordringer, jeg står midt i lige nu...
Det hele føles opslidende.
Jeg ville bare lige følge op og høre lidt til, om du mon havde fået det lidt bedre siden sidst? (nu er det jo snart nogle uger siden du skrev). Det er utrolig ubehageligt, nedtrykkende og hårdt at have stress, og jeg ønsker virkelig for dig (og alle andre med stress), at du kommer godt ud på den anden side med overskud, overblik, glæde og ro i sindet.
Måske er du nærmere sådan en tilstand nu?
kh C