Skizofreni og demens

TharneG7

I en alder af 57 er jeg i tvivl om 33 års hård medicinering kan forårsage demens... Jeg har fået max doser skiftende fra Prozil, Navane, Trilafon, Flufenazin, Semap, Sordinol, Cissordinol, Dogmatil, Zyprexa, Seldox, Nozinan, Seroquel, Truxal, Abilify og mindre doser af Clopoxid, Imipramin, Zoloft, cipramil, cipralex, i nævnte rækkefølge og nu gratis viagra . Nu har jeg fået forhøjet blodtryk som er behandlet, for høj blodsukker uden at have diabetes 2 og forhøjet kolosterol tal. Er der en sammenhæng? Eller skal man altid tro på lægen, der konsekvent siger at det ikke har noget med medicinen at gøre.
Jeg har fået det med at jeg overser ting, jeg leder efter. Dvs tingen ligger lige foran mig, men jeg får ikke øje på den. Det er lidt scary, som amerikanerne sir. Men kan jeg sige, at Abilify er langt det bedste psykofarmaka jeg har været på. Jeg kan jo trække 20 år fra min levetid, pga skizofreni. Og nu vil jeg gerne have kvalitetstid, resten af vejen. Hvor gammel blev den ældst kendte skizofrene. Og var hun/han buret inde den sidste tid. Nu er der mange der siger at medicinsk adfærdskontrol er noget af det værste, man kan udsætte et menneske for. Hvor længe har man tænkt sig at blive ved med det? PS, jeg kan godt finde ud af at lave kaffe (-; . Jeg er ikke helt ovre i mørket, men hvor længe kan man blive ved? Kommer der een og prikker mig på skulderen some sunny day, og sir: DE er dement. Dem tager vi lige med !!!!! TharneG

Asklepios12

Denne tråd er godt nok flere år gammel nu, men jeg synes nu spørgsmålet fortjener svar alligevel. Altså, det er jo sådan at skizofreni med alderen synes at "brænde ud" -i hvert fald hvad de positive, dvs. psykotiske symptomer angår. Der er ikke så meget viden om hvad der sker i hjernen efter et langt liv på antipsykotisk medicin, da de patienter der har haft mulighed for at få medicin fra starten af deres sygdom først nu så småt er ved at være i den ældre aldersgruppe. Men studier af de der aldrig fik medicin, altså for 50 år siden, eller først blev medicineret sent i livet (den første antipsykotiske medicin kom frem i 1950'erne) viste at skizofrenien så at sige brændte ud og gik over i demens. Både hjerneskanninger ældre med udbrændt skizofreni og hjerner udtaget fra afddøde med skizofreni (i gamle dage måtte lægerne jo alt) viser svind af hjernen i stil med hvad man fx ser hos patienter med Alzheimer demes. Svindet ses allerede tidligt i sygdomsforløbet i pandelapperne, som er stedet for abstrakt tænkning og planlægning. Det menes at være een af grundene til at skizofrene kan have svært ved personlig hygiejne, rengøring osv. fordi det jo er ting der skal planlægges. Derfor anses skizofreni også af nogle forskere som en demenssygdom. Om den antipsykotiske medicin der bruges i dag helt kan stoppe nedbrydningen af hjernen, vides altså ikke helt i dag. Men man ved dog helt sikkert at under en psykose frigives en hel masse af de såkaldte transmitterstoffer i meget høje koncentrationer, og dette"kemikaliebad" er så skadeligt for hjernen at hjerneceller dør. Jo flere psykoser jo sværere er det også for hjernen at komme sig oven på den kemiske ubalance. Så håbet er jo at antipsykotisk medicin i det lange løb kan redde skizofrenipatienter fra at blive demente som ældre. Og det er en af grundene til at psykiaterne har så travlt med at give medicinen.
Som et noget forsinket svar til Tharne, så kan det altså godt skyldes skizofrenien, men hukommelsesproblemer kan skyldes mange andre ting, fx. depression, stress og dårligt hjerte-blodkredsløb. Tharne nævnte at h'n har forhøjet blodtryk, som netop kan give dårligt hjerte hvilket igen kan være årsagen til den lidt fraværende hukommelse. Da der er så mange årsager til hukommelsesbesvær er det altså bare med at komme afsted til lægen. Der er nemlig en god chance for at der er hjælp at hente!