Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Forhøjet stofskifte og mærkelige symptomer

Hej alle

Jeg har fornyeligt fået konstateret forhøjet stofskifte og venter nu på en scanning af skjoldbruskkirtlen.
Jeg har læst på nettet om de forskellige symptomer et forhøjet stofskifte giver. Nogle af dem kan jeg da også nikke genkendende til, men mit problem er, at jeg har mange andre symptomer, som ikke bliver beskrevet under stofskifte. Jeg vil derfor høre om der er andre herinde med forhøjet stofskifte, der kan nikke genkendende til det jeg oplever, eller om det er fordi jeg fejler flere ting.
Jeg har været syg i et par år efterhånden og i den forbindelse været under udredning for såvel leddegigt som sclerose - ingen af disse sygdomme er udelukket endnu. Jeg har mange ledsmerter, mange føleforstyrrelser spredt ud over hele kroppen, nedsat muskelkraft i primært ben og arme, svimmelhed, voldsomr rystende samt hurtig udtrætning af muskler og deraf problemer med at gå. Jeg har også abnorme reflekser i både ben og arme og oplever generelt en voldsom træthed. Jeg har tabt i vægt, men vist ikke så voldsomt (ca 5-6 kg). Mit syn er generelt blevet dårligere i hele forløbet - min optiker siger, at jeg ikke længere ser 100%. Jeg oplever det også selv plus et let sløret syn. Jeg har fornemmelsen af grus i øjnene, men også samtidig en tendens til, at de løber i vand (er det normalt at have begge dele?)
Det var under en indlæggelse på Neurologisk afdeling, at det blev opdaget, at mit stofskifte er forhøjet. Jeg ved, at det tidligere i forløbet er blevet målt og dengang lå det kun i den høje ende, men indenfor normalområdet.
Jeg håber, at det jeg oplever alt sammen kan tilskrives mit høje stofskifte, men frygter, at der blot er tale om et bifund, og at jeg stadigvæk fejler noget andet også.
Er der nogle af jer, der også har oplevet dels ledsmerter og dels en masse neurologiske symptomer?
På forhånd tak for svar!
Venlige hilsner
frupedersen1

Kommentarer

  • Kære fru Pedersen.
    Jeg er overbevist om, at de symptomer du beskriver, kan relateres til dit forhøjede stofskifte.
    Jeg har selv været syg gennem måske flere år, ihvertfald startede det for mig helt tilbage til 2004.
    Jeg var hele tiden enormt træt, uoplagt, kunne næsten ikke hænge sammen , havde svært ved at få,hverdagen til at fungere.
    Jeg græd for ingenting, var smådeprimeret, nervøs og "underlig oppe i mit hoved". Og jeg havde også ondt i alle mine led og var træt i mine muskler, havde ligesom ingen kræfter.
    Jeg sov 10- 12 timer i døgnet og var stadig lige træt.

    Min læge forsøgte hele tiden at få det til at være noget psykisk, det skal lige siges at jeg også følelsesmæssigt havde været belastet med sygdom og dødsfald i familien.
    Jeg fik to gange tilbudt antidepressiv medicin, som jeg heldigvis ikke kunne tåle.

    Endelig i sommeren 2007, havde jeg det så dårligt, at jeg ikke længere kunne holde mig oprejst, så endelig kom der en diagnose på.
    Det var næsten som at vinde i lotteriet,for jeg troede jeg var ved at blive tosset, ingen kunne finde ud af,hvad jeg fejlede så det måtte jo være mig der var noget galt med.
    Jeg kom i medicinsk behandling, og har været medicinfri siden januar 2008.

    Men så her i sommer fik jeg det igen dårligt, og løb lægen på dørene , jeg var overbevist om at nu var den gal igen,men det viste sig så at jeg havde B- 12 vitamin mangel det giver næsten de samme symptomer,så det er måske en god ide at få det tjekket i samme omgang.

    Forhøjet stofskifte, giver symptomer fra næsten alle organer i kroppen og kan variere fra person til person, så jeg tror bestemt, at dine symptomer vil aftage når du får behandlet dit forhøjede stofskifte.

    Det er en rigtig træls sygdom, som kommer snigende, og ingen kan sætte sig ind i,hvor dårligt man kan ha det,hvis man ikke selv har prøvet det.

    Jeg kan anbefale dig at gå ind på Thyreoidea foreningens hjemmeside, der findes mange gode artikler og fakts om sygdommen.
    Jeg er selv medlem af foreningen, og har stor glæde af det.

    Rigtig god bedring til dig.
    Venlig hilsen Misty
  • Kære Misty
    Tak for dit svar - det giver mig håb om, at det hele måske 'blot' skyldes stofskiftet.
    Jeg er blevet tjekket for B-12-vitaminmangel, hvilket jeg ikke har.
    Har du også oplevet føleforstyrrelser i form af prikkende/summende fornemmelse?
    Det der med at være mærkelig i hovedet, vil min mand sikkert skrive under på, at jeg er :-). Jeg ved ikke rigtigt om jeg som sådan har ændret sind, men måske - hat i hvert fald svært ved at slappe af i tankerne, mens kroppen intet kan...
    Du skriver, at du ikke længere tager medicin - betyder det så, at du er rask i dag eller skal du/man have tjekket stofskiftet resten af livet?
    Venlig hilsen
    frupedersen
  • Kære fru pedersen.
    At være mærkelig oppe i hovedet, er også noget der f'lger med forhøjet stofskifte, jeg var underlig konfus og forvirret, havde svært ved at overskue helt almindelige ting, jeg kunne slet ikke kende mig selv.
    Så derfor troede jeg jo at der var noget galt med mig, altså sådan oppe i hovedet.
    Jeg havde også andre underlige symptomer, træthed,havde svært ved at falde i søvn, men når jeg så først sov, så sov jeg 12 timer og kunne slet ikke vågne op igen, nærmest dødlignende træt.
    Jeg blev jo som sagt medicinfri i januar, det betyder, at når ens tal er normale, så får man ikke længere medicin.
    Så jeg ert jo i princippet " rask" men bliver kontrolleret jævnligt via blodprøver, som jeg skal fortsætte med indtil sommeren 2009 ihvertfald.
    Der er jo hele tiden ca. 50% risiko for at sygdommen bryder ud igen, så det er jo noget der skal holdes øje med.
    Jeg håber du får det bedre snart, for det er rigtig træls at ha det så dårligt, hele ens liv går i stykker, og end livskvalitet bliver væsentlig nedsat, det var ihvertfald hvad jeg oplevede.
    Fortsat god bedring.
    Hilsen Misty
  • Jeg syntes det er vældig interessant ,at læse om jer der har forhøjet stofskifte i forhold til os med for lavt-sidder og tænker ,hvor mange lig symptomer vi har med træthed ,underlig oppe i hovedet-hukommels besvær led og muskel smerter-dejligt vi har dette forum til at dele og blive klogere på vores sygdomme..
  • Hej igen.
    Ja det er underligt, men både for lavt og forhøjet stofskifte giver næsten de samme symptomer.
    Det er jo to sider af samme sag,hvor specielt hjerte, lunger og hjerne bliver svært påvirket.
    Det slider jo rigtig hårdt på vores organisme, hvis vi ikke kommer i behandling.
    Organerne kan ligefrem tage varig skade, hvis man går med sygdommen for længe uden at bliver behandlet.

    Desuden er det sygdomme, som jeg er overbevist om kommer snigende, og man kan gå og ha det rigtig dårligt måske i flere år inden det bliver opdaget.
    Ofte bliver det jo opdaget ved en tilfældighed, i forbindelse med andre blodprøver, fordi også mange af os patienter slet ikke har de samme symptomer.
    Nogle stofskifte patienter har næsten ingen symptomer, og så er der sådan nogle som mig selv ,der bare fik dem alle sammen på en gang.
    Jeg tror vi mennesker har forskelllige tærskler for hvad og hvormeget vi mærker.
    Min organisme reagerer med det samme og på de mindste uregelmæssigheder, hvor andre måske først vil reagere langt senere.

    Så alt i alt er det noget rigtig træls noget at døje med, lægerne kender slet ikke nok til de har tilstande, og vi løber ofte panden mod en mur, når vi henvender os til lægerne.
    De er så fixerede på hvordan tallene ligger og ikke på at lytte til os patienter.

    Jeg ville ønske at lægerne ville blive bedre til, at lytte til os, så var vi kommet langt.

    Jeg har fundet rigtig meget godt materiale om sygdommene på nettet, både danske og udenlandske
    sider.
    Mange historier man kan finde på nettet ligner jo til forveksling vores egne sygehistorier, hvor folk har løber lægerne på dørene i årevis uden at blive taget alvorligt.

    Rigtig god dag til alle.
    Misty
  • Hej Misty.
    Jeg kom lige til at læse dine indlæg og din historie om sygdom er nøjagtig ligesom min :)
    Jeg fik graves sygdom i 2004, hvor jeg blev akut indlagt og har været på medicin i ca. 3 år. Så blev jeg udskrevet, men skal stadig fortsætte med få taget blodprøver.
    Jeg kan ikke rigtig mærke at der er noget galt med mig og det kunne jeg sådan set heller ikke den gang jeg blev indlagt.
    det der bekymrer mig nu er at jeg sover 10-12 timer om dagen og mangler overskud i hverdagen. Og det er ikke særlig fedt når man er 19 år...
    Men det værste er at i stedet for at tabe mig, har jeg kun taget på mens jeg har haft forhøjet stofskifte! Det er så vildt irriterende at jeg bliver sulten på ingen tid.

    Hvad gør du for at få mere overskud i hverdagen, så man ikke behøver at sove halvdelen af dagen?
    Og kender du noget til det at tage på istedet for at tabe sig, som de normale patienter med forhøjet stofskifte gør?

    Mvh. Maria
Log in eller Registrér for at kommentere.