Recovery og ny dansk genforskning

slettet6651

Ifølge flere Recovery-forskere opnår op mod så vidt jeg husker 2/3 af skizofrene patienter fuld eller delvis recovery, dvs helbredelse. Hvordan harmonerer dette med den nye danske genforskning, som tyder på at skizofreni skyldes en kromosom-fejl? Er denne kromosomfejl ikke irreversibel, kronisk, kan den eventuelt helbredes af kroppen selv støttet af psykofarmaka i en periode? Eller er vi med den nye danske genforskning på vej tilbage til kronicitetsbegrebet og væk fra Recovery-tankerne? Eller kan man forestille sig en mængde ny og effektiv medicin, baseret på genforskningens teori om kromosomfejl, til gavn for patienternes mulighed for at komme sig? Hvis teorien om kromosomfejl er rigtig vil jeg spørge: Kan en sådan helbredes?

Gutta79

Recoverybegrebet deles normalvis ind i to områder: Dels en social recovery hvor den psykisk sårbare person igen er med i samfundets gang med forskellige former for aktiviteter, en vennekreds, frivilligt arbejde og eventuelt job. Altså hvor man ikke virker "udenfor" grundet lidelsen. Det er vel muligt for langt de fleste at komme så langt med den rigtige støtte, medicin, tid og tilvænning? Den anden del er den fuldstændige recovery hvor den psykiske sygdom ikke giver lyd fra sig mere, eller hvor det er så minimalt, at det næsten ikke er til gene for personen. Dette er også allerede kendt - nemlig perioderne imellem eventuelle tilbagefald. Det pessimistiske syn er her at vente på og frygte det næste tilbagefald. Det positive er at kalde personen recovered og lade håbet om at der aldrig bliver tilbagefald tale højest. En blanding af omtanke og selvomsorg sammen med den sidste model kan meget vel være det mest aktiverende og helbredende i forhold til at mestre sit eget liv. Desværre støder man meget imod ideen om "kronisk lidelse" i det etablerede system, hvilket nemt kan handlingslamme personen i frygt og negative forventninger.

Jeg har ikke selv haft skizofreni, men en anden lidelse, som i høj grad lader sig forklare ud fra opvækst og uheldigheder. Jeg er ikke så interesseret i om man kan helbrede en kromosom/genfejl, som jeg er i, hvordan man bedst spiller den "hånd" man sidder med. Og jeg tror at en kombination af afstigmatisering, som opdagelsen kan bidrage til, bedre medicin, som forhåbentlig stadig kommer, og så et skift i fokus fra hvad man fejler (bortset fra det diagnostiske arbejde) og til hvordan man lever bedst og kommer længst, ville være det som ville hjælpe flest mennesker med at overvinde skizofreni eller følgerne heraf.

Min egen historie startede i hvert fald først på at nærme sig happy ending, da der var nogen som troede på, og forventede, at jeg kunne klare mere og mere selv, også til en vis grad inden jeg selv troede på det. Jeg har aldrig givet magten over mit liv fra mig i længere tid ad gangen, men kæmpet med næb og klør for det der føltes bedst af de muligheder der var, også selv om det har kostet. Men tro mig: Det er meget nemt at gøre spådomme til virkelighed, så for min skyld kan man ligeså godt spå gode ting, så folk ikke drukner i opgivenhed og ideer om "verdens undergang".

slettet6651

Tak for svaret. Ja, du har helt ret; det drejer sig meget om positive eller negative forventninger. Jeg tænker også, at man vel kan være arveligt disponeret, dvs være født med en (evt genetisk betinget - kromosomfejl) skrøbelighed, som så kan udløse fx skizofreni ved spidsbelastninger eller traumatiske hændelser. Jeg er selv skizofren og har været det i mange år, men langsomt, gennem årene har jeg kæmpet mig frem til at symptomerne er meget mildere idag end de var for fx en 15-20 år siden. Måske er der dels den medfødte skrøbelighed, dels det der oprindelig har "tricket" sygdommen - det første, skrøbeligheden er måske noget man må leve med hele livet, men de begivenheder, spidsbelastningerne eller traumerne, der udløste sygdommen kan oplever jeg det godt overvindes. Et billede - nogle kører gennem livet i Rolls Roycer, nogle i Volvoer, og nogle i Trabanter (;-)). Kører du galt i en Rolls Royce, så er pladerne i bilen så stærke, at der ikke sker det store (med mindre ulykken er meget alvorlig). Men i en Trabant skal der ikke meget til før der kommer buler da pladerne her er tynde. Det er muligt at rette bulerne ud igen, men bilen er stadig en Trabant.