Indstillinger
Hvordan lever man et sundt og skønt liv?
Kære debattører
Velkommen til den nyoprettede debat om skønhed, velvære og trivsel på Netdoktor. Vi har oprettet dette forum, da vi oplever, at mange (specielt) kvinder ønsker at tale med andre om, hvordan de kommer sundt og godt igennem hverdagen.
Derfor er debatten åben for alle de emner, I synes kunne være interessante at vende i denne forbindelse.
Hvad tænker I f.eks. om den sundhedsbølge, der medriver mange for tiden, hvor de forskellige sundheds- og livsstilsbøger giver hver deres bud på, hvordan man opnår en sund og skøn krop (og dertilhørende sundt og skønt liv)? Nogle af de kendte er bl.a. Kernesund Familie, Detox dit liv, 10 år yngre på 10 uger og De Danske vægtkonsulenter, der konkurrerer om vores opmærksomhed på linie med sundhedsmyndighedernes officielle kostråd.
Bøgerne og deres kostråd er meget i medierne for tiden for både godt og skidt. Derfor kunne det være interessant at høre, om I mon selv er på forskønnelseskure, og om de lever op til jeres forventninger? eller måske mener I ikke, det er noget for jer/ det kan noget?
Del jeres tanker her i debatten.
God debat!
Med venlig hilsen
Redaktionen
Netdoktor
Velkommen til den nyoprettede debat om skønhed, velvære og trivsel på Netdoktor. Vi har oprettet dette forum, da vi oplever, at mange (specielt) kvinder ønsker at tale med andre om, hvordan de kommer sundt og godt igennem hverdagen.
Derfor er debatten åben for alle de emner, I synes kunne være interessante at vende i denne forbindelse.
Hvad tænker I f.eks. om den sundhedsbølge, der medriver mange for tiden, hvor de forskellige sundheds- og livsstilsbøger giver hver deres bud på, hvordan man opnår en sund og skøn krop (og dertilhørende sundt og skønt liv)? Nogle af de kendte er bl.a. Kernesund Familie, Detox dit liv, 10 år yngre på 10 uger og De Danske vægtkonsulenter, der konkurrerer om vores opmærksomhed på linie med sundhedsmyndighedernes officielle kostråd.
Bøgerne og deres kostråd er meget i medierne for tiden for både godt og skidt. Derfor kunne det være interessant at høre, om I mon selv er på forskønnelseskure, og om de lever op til jeres forventninger? eller måske mener I ikke, det er noget for jer/ det kan noget?
Del jeres tanker her i debatten.
God debat!
Med venlig hilsen
Redaktionen
Netdoktor
Kommentarer
Det jeg står med i dag er et liv, hvor jeg ikke længere er styret af min afhængighed af sukker og brød. Det er en kæmpe lettelse og giver mig en stor frihed i mit liv. Jeg er blevet glad for mad og går op i det på en helt anden måde end før. Jeg laver lækker mad af gode kvalitetsråvarer, og jeg tager vitamintilskud efter behov. Jeg er blevet kreativ i et køkken, og jeg har lært at lave de lækreste kager helt uden sukker, kornprodukter og mælkeprodukter.
Før i tiden kunne jeg ikke mærke mine behov, det kan jeg nu. Og jeg kan mærke, hvad jeg ikke kan tåle og er dermed i stand til at vælge, hvad jeg vil gøre med min krop og mit liv. Det at være i stand til at vælge, frem for at blive styret af afhængigheden er en helt ubeskrivelig følelse.
Bevares, jeg har da mine perioder med tilbagefald, men så ved jeg hvad det handler om, hvilke stressfaktorer, der påvirker mig.
I et år har jeg haft et arbejde, hvor jeg hver dag serverer kage dagen lang, og jeg bliver stort set aldrig fristet af det. De eneste gange jeg har tænkt "åh hvor kunne jeg godt lige sætte tænderne i den kage" har været dage, hvor jeg har været rigtig træt og stresset af dårlige arbejdsforhold og elendig ledelse - og jeg har været klar over det med det samme, og derfor ikke spist en eneste af de kager jeg har serveret til andre. Til gengæld har jeg været så privilegeret at kunne observere, hvor trætte og uoplagte kunderne faktisk er blevet af kagerne og kaffen.
I dag kan jeg stå i kø i Føtex i 10 minutter uden at blive fristet af de lange gange fuld af snold, som jo er linet op lige der hvor man bare står og venter på at betale... I kender dem allesammen. Der er jo en grund til, at slikket står ved kasseapparaterne - det er fordi, det er lige præcis der, at man bliver fristet til at smide en pose haribomix eller en chokofant i kurven. Det er lige der, man er allermest utålmodig og stresset og sulten... Og ved I hvad? Det er bare SÅ super skønt at kunne stå der og slet ikke kunne tåle den der søde stank af sukker og kemi, slet ikke have lyst til det, og slet ikke have en eneste craving efter bare en lillebitte lakrids. DET ER FRIHED! At gå ind i Palads biografernes slikbutik og gå ud igen med en kildevand og kvalme over stanken derinde, det er for mig en kæmpe frihed - før i tiden kom jeg ud med 500 gram sukker og kemi, fy for pokker hvor har jeg fyldt mig med meget skidt. Men nu får min krop kun grøntsager, nødder, frø og kød, og jeg kan hele tiden mærke fremgang. Min krop belønner mig med så megen tilfredshed og glæde over livet.
Jeg har fået mange bemærkninger med på vejen, både positive og negative. Og nogle er direkte ubehøvlede og mobber mig med min livsstil. Men det er uden undtagelse altid dem, der selv er hårdest ramt af afhængigheden. Så synd for dem og godt for mig. Jeg ville ønske at ALLE kunne opleve den samme glæde, som jeg har givet mig selv i form af min nye livsstil.
Jeg har også læst 10 år yngre på 10 dage og Kernesund familie-bøgerne, og de er også spændende. Jeg bruger opskrifterne, men former dem efter min egen livsstil, som jo er lidt mere striks. For mig virker det ikke bare at skrue ned for det hvide mel og bruge honning og birkesød i stedet for sukker. Jeg er stadig sukkerhungrende. Derfor er det ud med skidtet eller lad være. Jeg er nødt til at skære alle kornprodukter og alle sødemidler fra (alle hurtige kulhydrater og alt der minder min krop om hurtige kulhydrater), så stærk er min afhængighed. Men vi er alle forskellige, og derfor er det fint, at der findes forskellige tilgange til sundhed. Vi må hver især vælge det, der virker bedst for vores krop. Det er også det DETOX går ud på. Først skærer man en hel masse ud af sin kost, og efter tre måneder prøver man så at lukke lidt ind ad gangen for at mærke, om kroppen rent faktisk vil have det. Det handler om dit frie valg og din krops signaler. Jeg bliver helt vildt stresset, når jeg spiser hurtige kulhydrater, og synes min mand er verdens største idiot, og når jeg får mælkeprodukter bliver jeg snottet. Når jeg ikke får nogle af delene, er min krop og mit humør i harmoni. Derfor vil jeg altid være detoxer.
mange hilsner Sisse
Sjovt at læse din historie. Jeg og min mand snusede også til Damoremetodens Detox dit liv her i foråret, og vi levede efter det i 2½ måned (vi læste bogen og deltog ikke i deres gruppeprogram). Vi syntes, at det på mange måder havde samme effekt, som du beskriver, nemlig at vi fik sat fokus på mad på en anden måde end før, så vi fik spist endnu flere grøntsager og endnu mere frugt, end vi før havde spist (vi har altid spist meget grønt). Så det var helt klart en positiv effekt af 'kuren'.
Noget andet godt var også, at jeg blev opmærksom på alt det sukker, jeg lige pludselig IKKE spiste - og fandt ud af, at jeg jo ikke behøvede det. Det samme med mælkeprodukter, som jeg egentlig havde det fint med at lægge på hylden.
Det, jeg personligt havde det sværest med, var savnet af rugbrød og kaffe. Det ELSKER jeg bare - og fordi jeg er en så æstetisk orienteret person, der elsker god mad og at nyde livet i mange henseender, så var det lidt hårdt ikke at kunne nyde nogle af disse, livets glæder:-)
Og det stod samtidig også endnu mere klart end før, hvor socialt mad egentlig er. Og når man trækker sig ud af det sociale forum ved at spise noget andet end resten, ved at sige nej tak til kage på arbejdet og ringe i forvejen til middagsaftaler for at sige, at man kun spiser kød og grøntsager havde altså en effekt, synes jeg. Omverdenen forstod det da, men jeg kan bare godt lide at dele min mad med andre - alstå at man spiser det samme, det har en utrolig stor social betydning.
Vi er nu stoppet, men har taget de gode vaner med os, og ladt resten ligge. Jeg spiser sukker igen, men er blevet opmærksom på at spise det, når jeg har lyst, og ikke ellers bare som en rutine. Jeg drikker maks 1 kop kaffe om dagen (hvis overhovedet), men jeg stor-nyder den virkelig, og elsker min retur til min Illy-yndling!:-) og jeg er blevet rigtig god til at spise salat, og rugbrød osv. til morgenmad, som metoden åbnede øjnene for mig overfor. Desuden er vi blevet meget mere bevidste om fedtstoffer (umættede og mættede og hvad man bruger dem til ifht. opvarmning osv.) Så jeg synes helt klart, at det har været et positivt indspark i vores kostrutiner, der har sat sit klare præg på både indkøb, madplanlægning osv. Men jeg er sørme også glad for, at jeg er 'fri af det' igen, i den forstand, at jeg spiser det, jeg vil, når jeg vil - bare med en øget bevidsthed omkring mine vaner, og det er vist det bedste, man kan gøre, tror jeg.
Men rigtig sjovt og godt at høre din historie, når man også selv har erfaringer med det og kan dele sine tanker omkring forløbet og fordelene/ulemperne ved det.
Mange hilsener fra B
Jeg har detoxet et par gange efter forskellige metoder og jeg kan tydeligt mærke at jeg får det bedre, men det er en hård psykisk kamp både med mig selv, men det der gør det mest svært er at der er ingen i min familie der vil bakke mig op, så de fortsætter med at servere den fede mad, brød og masser af sukker og andet junk og hvis jeg siger nej eller tager noget med selv så møder jeg meget modstand og nogle gange ligefrem sure miner for nu har de lige købt eller bagt den her lækre kage og så ødelægger det resten af dagen/aftenen for os alle sammen at jeg er så besværlig.
Jeg har flere gange forsøgt at forklare hvor dårligt jeg tåler sukker og junk og at min krop har det meget bedre uden, men de synes det er skaberi og ignorer det. Hvis bare min mand ville bakke mig op herhjemme, men han er skide sur over det og vil ikke ændre sine vaner og det er bare svært når han serverer stegt flæsk med persillesovs når han laver mad, og en stor slikskål mens vi skal hygge og se en god film og jeg prøver at holde mig til nødder og grøntsags stave så giver min sukker junkie side efter.
Under min graviditet tog jeg 30kg på, da jeg i lang tid ikke kunne være så aktiv som jeg plejede at være og min krop skreg på sukker og brød og alt hvad jeg kunne proppe i munden, jeg har nu kæmpet mig ned til at have tabt næsten 25kg ved at kunne motionere igen, men nu sidder jeg fast med de sidste kilo og min krop har ændret sig meget på grund af den store overvægt så 1 år senere selvom jeg har tabt mig så meget er min mave blevet en meget stor fedtklump og for meget brød så den spiler ud, så ligner jeg en høj gravid, jeg måtte desværre ikke amme pga. jeg får livsvigtig medicin som går direkte i mælken så der var heller ingen hjælp den vej.
Han er nu 1 år og der kæmper jeg kampen med at de ikke skal fylde ham med alt det junk, indtil videre går det fordi han ikke ved hvad slik og sodavand er for noget og jeg flår det ud af hænderne på hvem som helst der byder ham det, jeg kan stikke ham en danskvand og en bolle og så er han glad, og indtil nu har de til dels accepteret det, men jeg frygter den dag han opdager det og hvilket barn vil ikke elske at få slik, kage og sodavand som hjertet begærer?
Jeg har flere gange overvejet skilsmisse alene af den grund at jeg til tider bare ikke kan holde det ud, jeg føler ikke jeg kan få lov til at leve det liv jeg gerne vil, men så kan jeg ikke beskytte min søn og det føler jeg virkelig meget stærkt at jeg må gøre, pga. min sygdom vil jeg ikke kunne få forældremyndigheden for jeg kan ikke passe ham alene ret lang tid af gangen, på det punkt er jeg meget afhængig af min mand, min mor og min svigermor.
Jeg har lagt mælk på hylden og drikker soyamælk, rismælk og havremælk, jeg styrer så vidt muligt uden om hvidt brød og spiser groft, og bager jeg selv bruger jeg hvidhvede eller spelt og kage opskrifter uden sukker.
Er der nogen af jer der har nogle gode råd?
P
Det var dog en fuldstændig rystende og chokerende historie du fortæller. Både din mand og din familie forsøger således helt bevidst at ødelægge ikke bare dit men også dit barns liv? Ja, jeg skriver det så hårdt, for det handler vel om manglende forståelse, i hvert fald er det ikke noget man overhovedet har lyst til bare at prøve at forstå?
Nu skriver du at du har en sygdom, som de alle vel er bekendt med, at du har? Jeg kan genkende lidt af det, du skriver, fordi jeg selv har en ledsygdom, og der er derfor mange ting, jeg ikke kan, og jeg har da gennem mit liv netop ofte mærket, at min omverden ind i mellem er noget trætte af al det, jeg siger nej til, lidt træt af, at jeg er nødt til at trække mig, at jeg ikke kan sidde på en hvilken som helst stol i timevis, og så oven i købet heller ikke har behov for at drikke øl og vin – jeg er bare så underlig. Måske din familie også har den følelse, du har en sygdom, ja – men du må da vel for pokker kunne spise det samme, som de andre? Og nej, det kan du så ikke. Jeg kunne også forestille mig, at både din mand og din familie er noget trætte af hele denne ”sundhedskampagne”, som landet overskylles med i disse år?
Jeg prøver på den måde, at forsøge at forstå, hvad det er din familie og ikke mindst din mand gør ved dig, men når det er sagt, så er det faktisk direkte utilstedeligt, at de ikke vil acceptere det, du siger til dem.
Du skriver om skilsmisse, hvilket jeg synes er et noget drastisk skridt, hvis du da elsker din mand, og I ellers har et godt liv sammen.
Jeg vil foreslå dig, at du hurtigst muligt får noget professionel hjælp ind over – også for dit barns skyld. I første omgang er det måske en ide at tale med din læge om disse problemer, du døjer med. Der vil du muligvis kunne blive henvist til en diætist, der kan finde den rette kost både for dig og for dit barn.
Og så skal du i gang fra en ende af med at gøre først og fremmest din mand, men også familien klart, at sådan er du nu en gang indrettet, og det er ikke for at genere nogen, men du synes sådan set heller ikke, det er spor sjovt at blive syg, bare for at tilfredsstille deres ønsker. På den anden side vil du da heller ikke være til besvær, så naturligvis skal du nok selv sørge for din og dit barns kost, men du vil altså have disse ønsker respekteret. Hvis ikke de kan/vil forstå dette, så skal de også vide, at det således er dem, der vælger dig fra og ikke omvendt. Måske du fra en diætist kan få nogle gode forståelige argumenter, du kan bruge.
Jeg ved, det er et hårdt arbejde for dig – og vil da håbe nogle andre her i debatten kan komme med noget bedre til dig – for det er fuldstændig urimeligt, at du skal blive syg, bare for at tækkes familien.
Varme tanker..
jeg har for flere år siden lagt vores kost om
vi er opdraget med rigtig fed bondekost
men det havde jeg ikke lyst til mere og gik i gang med at lave sundere mad ---mindre fedt --grønsager ..groft brød --osv osv det er ikke så nemt --men jeg startede med mig selv ----det var ikke noget for min mand uha uha --det var ok
men så fik han en blod prop og hans blodtryk lå i top ---det samme gjorde kolesterol tallet ----og så var der nole andre altså lægen der tog ham lidt i snak om mad og rygning osv ---
det har taget sin tid at vende ham til det ---men nu spiser vi samme sunde kost og han elsker det
vi får også stegt flæsk og persille sovs
flæsker er stegt i ovnen hvor det meste fedt falder fra ---sovsen bliver ikke opbagt ---laver på skumme mælk --og lidt flydende becel---
det smager herligt min mand siger selv at han kan ikke smage forskel fra i gamle dage og nu --
så man kan lave om på familiens spisevaner --til det sunde --det skal bare gøres med lempe
Solo - prøv en gang at læse hendes indlæg igen.
men så må de jo spise hver sin mad ---så må han lave det mad han gerne vil spise --og så laver hun det hun vil spise ----og når hun skal i byen tager hun sit eget brød med
hvis man får diabetikere på besøg --kan man heller ikke servere søde kager ---men det forstår folk ikke som ikke selv har problemet
altså dem der ikke kan spide det samme mad som andre må kæmpe deres kamp
og kan heller ikke forstå at andre ikke forstår deres problem så set er altid svært at være anderledes --uanset hvad
Jeg ser, at det handler om at hendes mand og familie ikke vil acceptere, at hun vil spise noget andet. Jeg ser, at hendes problem er at hun nærmest bliver ugleset af familien for sine holdninger, at hun bliver modarbejdet.
Jeg håber Psenbesen vil vende tilbage
til psenbesem
du syntes ikke din familie aksepterer din holdning til det du vil spise med hensyn til den kost du gerne vil putte i din krop --samt til dit barn
men du bliver nød til at være stærk og holde fast i din leve stil hvis du har den overbevisning --du kan ikke forlange at alle andre også syntes det er en god ide
men jeg kender det godt jeg går selv ind for hømopatisk medicin----samt jeg bruger mange forskellige alternative behandlings former ----zoneterapi---hypnose---kanalisering--clariance----men jeg har kun min veninde jeg kan drøfte disse ting med ----for min mand ---børn--og svigerbørn
ryster på hovedet og syntes det er en mærkelig interesse jeg har ----men det må de om ---jeg holder fast i det jeg syntes er godt for mig
og det samme må du gøre psenbesen----