Advarsel mod Kernesund mad
Kære debattører
Har I mon læst denne seneste nyhed om, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen går ud og frabeder folk at spise efter den populære bog Kernesund Familie & Kernesund Mad?
Læs hele nyheden her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... M=9&Y=2008
Måske interessant for jer, der allerede kan have været gået i gang med denne livsstil.
Med venlig hilsen
Redaktionen
Netdoktor
Har I mon læst denne seneste nyhed om, at Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen går ud og frabeder folk at spise efter den populære bog Kernesund Familie & Kernesund Mad?
Læs hele nyheden her:
http://premium.netdoktor.com/dk/portal/ ... M=9&Y=2008
Måske interessant for jer, der allerede kan have været gået i gang med denne livsstil.
Med venlig hilsen
Redaktionen
Netdoktor
Kommentarer
Jeg husker endnu den 12 årige pige fra England, med en 80 årigs krop.
Morten Mauritsons børn burde tvangfjernes!
Citat fra linket:
Sundhedsstyrelsen advarer mod populære kostråd til børn
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen advarer nu mod de kostråd, der findes i den populære bog Kernesund Mad.
"Det sker meget, meget sjældent, at vi advarer mod de mange mere eller mindre lødige kostråd, der bliver givet. Men disse bøger er meget populære og giver nogle råd målrettet spædbørn og småbørn, som er decideret skadelige. Derfor er vi nødt til at reagere," siger Christine Brot, der er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.
Kernesund Mad anbefaler modermælkserstatning baseret på gedemælk frem for komælk, og det kan give fejlernæring, udtaler Christine Brot. Derudover anbefaler Kernesund Mad, at der tilsættes hørfrøolie i modermælkserstatning.
"Modermælkserstatning er sammensat sådan, at babyen får præcis de næringsstoffer, det har behov for. Hvis du tilsætter olie, så forskyder du balancen, så babyen enten bliver mæt, før det har fået de nødvendige vitaminer og mineraler, eller spiser for meget, og dermed får meget fedt," siger Christine Brot.
Morten Mauritson, der er den ene forfatter til bogen, er uenig i kritikken:
"Vi er dybt uenige, så det får os ikke til at ændre kurs. I bøgerne lægger vi frem, hvad vi selv har gjort med vores børn. Vi påstår ikke, at vi har sandheden, og forsøger ikke at bilde folk ind, at vi er ernæringseksperter," siger Morten Mauritson.
JORDNØDDEALLERGI
Antallet af børn med livstruende jordnøddeallergier er tredoblet inden for de sidste ti år. Et nyt studie foreslår en sammenhæng mellem indtag af sojabaseret børnemad og udvikling af jordnøddeallergi. Videnskabsfolk på University of Bristol overvågede 14,000 babyer i det sydvestlige England. Ud af de 49 børn, som udviklede jordnøddeallergi havde næsten en fjerdedel fået sojamælk indenfor deres to første leveår. (Mindre end 5 procent af babyer i England får sojamælk.) En ledende forsker, Gideon Lack, siger "Disse resultater tyder på at overfølsomhed overfor jordnødder muligvis kan være en konsekvens af udsættelse for soja."
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
"Hvad, undersøgelsen i virkeligheden viste var at "indtag af sojaprotein var markant sammenfaldende med dødsfald pga. mavekræft hos mænd" samt at "indtag af sojaprodukter anslået totalt samt som isoflavon og sojaprotein var signifikant positivt korreleret med antallet af dødsfald pga. tyktarmskræft hos begge køn". Med andre ord, mænd, som spiser meget soja har mere mavekræft og mænd og kvinder, som spiser meget soja har mere tyktarmskræft. Disse resultater er særligt interessante da sojapusherne ofte påstår at asiatere har lavere forekomst af tyktarmskræft fordi de spiser mere soja."
Citat slut
31/2006
Mangel på mælk
Af: Lisbeth Rohde Klinisk diætist, Carl Brøgger Alle 32, Dalum - 5250 Dalum
Undertegnede henvender sig til tidsskriftet Børn&Unge, da jeg mener, det er bekymrende, at børn ikke får mælk i institutionerne, da det anbefales, at børn får 0,5 liter mælk eller syrnet mælk om dagen. Dette sikrer, at de får, deres kalkbehov dækket.
I forbindelse med mit arbejde som klinisk diætist, med tilknytning til børneafdelingen på Odense Universitetshospital, er jeg af og til på besøg i børnehaver for at undervise personalet i kostprincipper ved specifikke diæter. Det er tilfældet, når der i institutionen går et barn, der for eksempel har diabetes eller anden sygdom, der kræver en speciel diæt.
Mange af børnehaverne og vuggestuerne har en kostpolitik med fokus på sund og nærende mad, hvilket er utrolig godt.
På trods af dette, er det i det sidste år, blevet et gennemgående træk, at mange børnehaver ikke længere serverer mælk til frokost eller til maden om eftermiddagen. Kun de børn, der får tilbudt morgenmad, får tilbudt mælk, mens de er i børnehave.
Børnehavernes begrundelse for ikke at servere mælk, er:
- Børnene må ikke drikke sig mætte i mælk
- Det er forældrenes ansvar at give børnene mælk
nok.
- Personalet er, af sundhedspersonale på kurser og
møder, blevet anbefalet kun at servere vand, for eksempel
fordi mælk feder, mælk kun er til kalve, eller lignende
- At der kan spares 5-10.000 kr. på budgettet om året
ved ikke at tilbyde mælk og de penge vil institutio-
nerne gerne bruge til andre ting.
Hvis børnene ikke får tilbudt mælk i den tid, de er i institution, kan det være svært at drikke/spise 0,5 liter mælkeprodukt om dagen, uden at børnene får for store mængder ad gangen.
Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes kost, og de magre mælkeprodukter indeholder lige så meget kalcium som de fede.
Det anbefales, for børn over et år, at de får en halv liter mælkeprodukt om dagen, for at de får tilført tilstrækkeligt kalcium.
Er kalciumindtagelsen i længere tid under anbefalingerne, resulterer det i nedsat knoglemineralisering.
Ud over kalcium indeholder mælkeprodukter også andre vigtige næringsstoffer som protein, vitaminer og mineraler som B-2 vitamin, B-12 vitamin, fosfor og jod.
Hvis den halve liter mælkeprodukt bredes ud over dagen, kan det mindske risikoen for, at børnene får så store mængder, at det kan gøre dem for mætte til at kunne spise den øvrige næringsrige mad, som de har behov for.
Et mindre barn der skal drikke/spise 2,5 dl mælkeprodukt til morgenmad og 2,5 dl til aftensmad, kan næsten ikke få plads til anden mad. Barnet kan derfor komme til at mangle andre vitaminer og mineraler.
Derfor mener jeg, at der i alle institutioner, der passer børn under skolealderen, bør tilbydes cirka 1,5 dl mælkeprodukt til morgenmad og 1,5 dl til frokost eller eftermiddagsmaden.
Mælken kan suppleres med koldt vand til frokost og mellemmåltiderne. Ved tørst mellem måltiderne bør der serveres vand.
Institutionen kan servere de fedtfattige mælkeprodukter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk.
Børnene vil kun få cirka 800 KJ (ca. 200 Kcal.) og 0,5 til 2,5 g fedt om dagen fra 0,5 liter mager mælkeprodukt.
Børn i børnehavealderen har behov for cirka 6.000 kJ og 45 g fedtstof (30 % fra energien) samt 600 mg kalcium om dagen.
Selv om sardiner, en del af de grønne grønsager og mandler indeholder meget kalcium pr 100 g, er der nok ingen børn, der spiser 100 g sardiner eller persille hver dag.
Når nu institutionerne har en kostpolitik med fokus på sund og nærende mad, synes jeg, det er vigtigt, at der holdes fast i, at børnene får tilbudt magert mælk at drikke to gange om dagen, så opbygningen af børnenes knogler ikke bliver truet på længere sigt.
Personalet i institutionerne bør informere forældrene om, hvor meget mælk de tilbyder i løbet af dagen, så forældrene ved, hvor meget mælk de skal sørge for at barnet får.
Hvis forældrene selv skal sørge for, at børnene får en halv liter mælkeprodukt om dagen, kunne det nemt ende med, at børnene medbringer produkter, der indeholder en del fedt og tilsat sukker som yoghurt, mælkeprodukter med smag til at drikke.
Når mælkeprodukterne indeholder meget sukker, får børnene meget energi, som tæller med i det samlede kalorieregnskab, hvilket ikke er nødvendigt, især for de børn, der er på vej til at blive for tykke. Desuden vil børnene få mere sukker, end der anbefales.
Hermed en opfordring til at få genindført tilbud om mælk to gange om dagen, når jeres institution skal have kostpolitikken op til revision.
Børn & Unge nr. 31 / 2006
Lige præcis soya mælk og soya protein, er en af de usunde ting man skal undgå i følge bogen.
Undersøg lige tingene før du udtaler dig, så du ved hvad du taler om.
Og tror du på alt hvad sundhedsstyrelsen siger?
Hvorfor er vi et af de eneste lande i verden der har mælk som et kostråd?
en af grundende ifølge sundhedsstyrelsen, er at forebygge knogleskørhed.
vi er det land i VERDEN med flest tilfælde af knogleskørhed.
Og vi er det land der drikker mest mælk.
I japan og kina drikker man ikke mælk. 1/1000 får bryst kræft i japan og kina. I Danmark får 1/9 Kvinder bryst kræft.
Danmark er et landbrugs land. vores økonomi afhænger rigtig meget af blandt andet mejeri produkterne.
Hvorfor tror du sundhedsstyrelsen har så travlt, lige præcis med mælk, når adskillige forskninger i udlandet har bevist, at mennesket næsten ikke kan optage kalken i mælken, og at mælk og cancer muligis har en sammenhæng?
Det er ren forretning.
Er det naturligt?
Citat af læge og kirug Dr. Joseph Mercola.
Dr. Joseph Mercola, er en anerkendt, etableret sundheds ekspert, som både er brugt som ekspert på CNN, ABCs World News, CBS og NBC,
WWW.mercola.com
grund uddannelse- Medicin, kirug, neurologi, radiologi.
Han har 20 års erfaring som øre næse og hals læge.
Han redede årligt 600-700 børn med kost omlægning, fra dræn i øret og dårlig trivsel.
50% slap for operation, ved at få taget mælken ud af kosten. statistik fra amternes optenelser over special lægernes ydelser.
Til Tulle.
De her læger og forskere ved mere om det her end sundhedsstyrelsen gør.
De mennesker der sidder i sundhedsstyrelsen, er fuldstændig lige som dig og mig. DE HAR IKKE SELV FORSKET I DET.
De har bare fået at vide af nogle andre om hvordan det er.
Kernesund går ind for at droppe alle kunstige sødemidler, enumre, farvestoffer og sukker. Det er helt almindeligt mad.
Hjemme hos mig lever vi kernesundt.
I dag har jeg for eksempelt spist blendet frugt med risprotein og havremælk i til morgen mad, det man kalder en smothie. til frokost har jeg spist sort pumpernikkel rugbrød med avocado og så selvfølgelig en masse grøntsager. mandler hørfrø, og knæk brød med økologisk peanutbutter. til aftensmad har jeg fået rodfrugter, salat, laks, æble og sødekartofler.
Lyder det usundt? lyder det som noget der kunne få min krop til at ligne en på 80?
Jeg er stort set aldrig syg. Hvad med alle mælke allergikere?
De har det da fint.
Er vi Danskere virkelig så gammeldags, at vi kun kan leve efter indgroede normer?
kan folk ikke bare være glade for, at bogen har hjulpet nogen?
Jeg så tilfældigvis nogle af udsendelserne på TV, og jeg er sikker på, at de ikke drak mælk.
Det gør de i dag, og det er fornuftigt når der er børn i familien.
Du kan være nok så sikker i dit standpunkt, men du kan ikke sammenligne andre lande med de nordiske lande, hvor vi ikke får sol nok, og derfor mangler D-vitamin.
Det er også årsagen til, at flygtningebørn får engelsk syge når de kommer til Danmark, de mangler solen.
Engelsk syge var ellers udryddet her i landet, efter man blev klar over, hvorfor børn fik engelsk syge, nu har vi igen set også danske børn, med engelsk syge, manglen på mælk har vist resultatet, og jeg kender personligt et eks.
Og jeg har ikke flere kommentarer, jeg deltager ikke i debatterne længere, men så tilfældigvis emnet var taget op igen.