Update på gipskorset - en lille solstrålehistorie.
Wee, så kom jeg ud af mit 3 uger lange forløb med gips fra brystet og ned til venstre knæ og en hulens masse bøvl...
Den første lille uge var rædselsfuld med smerteforværring og vrede over begrænsningerne. Var tæt på at finde hammer og mejsel eller vinkelsliber frem op til flere gange..
Den næste uge havde jeg smerter som vanligt før korsettet, og da jeg kom til 9-10 dagen var jeg meget opgivende og så allerede fremtiden krakelere for øjnene af mig.
Nå, men så på 12. dagen vågnede jeg helt og aldeles smertefri for første gang i 3 år. Hmm, pessimisten i mig turde ikke reagere for følelsesladet, da det jo sikkert bare var held.
Men smertefriheden fortsatte (mere eller mindre) indtil dag 20 hvor jeg fik korsettet af, og på de 8 dage trappede jeg oz 15 mg oxycontin ned dagligt.
Det var først da min mor spurgte mig hvordan det føltes ikke at have smerter, at det gik helt op for mig. Havde ikke turde tro på det, og puha hvor var det overvældende at mærke efter i ryggen og smerten ikke var tilstede.
Nu efter korsettet er fjernet, har jeg ligeså mange smerter som før, men er nu fortrøstningsfuld og med nyt håb for fremtiden.
Skal selvfølgelig igennem en stor operation og lang rekreation, men hvem ville ikke gerne gå gennem det for smertefrihed eller i det mindste en mere normal hverdag?
Skal til samtale d. 1. okt hvor den endelige plan lægges.
Mvh en meget taknemmelig og positiv Jakle
Den første lille uge var rædselsfuld med smerteforværring og vrede over begrænsningerne. Var tæt på at finde hammer og mejsel eller vinkelsliber frem op til flere gange..
Den næste uge havde jeg smerter som vanligt før korsettet, og da jeg kom til 9-10 dagen var jeg meget opgivende og så allerede fremtiden krakelere for øjnene af mig.
Nå, men så på 12. dagen vågnede jeg helt og aldeles smertefri for første gang i 3 år. Hmm, pessimisten i mig turde ikke reagere for følelsesladet, da det jo sikkert bare var held.
Men smertefriheden fortsatte (mere eller mindre) indtil dag 20 hvor jeg fik korsettet af, og på de 8 dage trappede jeg oz 15 mg oxycontin ned dagligt.
Det var først da min mor spurgte mig hvordan det føltes ikke at have smerter, at det gik helt op for mig. Havde ikke turde tro på det, og puha hvor var det overvældende at mærke efter i ryggen og smerten ikke var tilstede.
Nu efter korsettet er fjernet, har jeg ligeså mange smerter som før, men er nu fortrøstningsfuld og med nyt håb for fremtiden.
Skal selvfølgelig igennem en stor operation og lang rekreation, men hvem ville ikke gerne gå gennem det for smertefrihed eller i det mindste en mere normal hverdag?
Skal til samtale d. 1. okt hvor den endelige plan lægges.
Mvh en meget taknemmelig og positiv Jakle
Kommentarer
Hvor er det bare en dejlig historie. Skønt for dig at du have en så udpræget bedring af korsettet. Det tegner på stor sandsynlighed for at en stivgørende OP kan hjælpe dig.
Jeg husker stadig tydeligt de sure dage med gipskorsettet. Jeg var dog ikke så generet af dig som du lyder til
Som du ved er jeg opereret (både diskus og stivgørende) i lænden, og det er rigtigt at det er en stor operation (stivgørende), og at det tager mange måneder før end man kan begynde at leve normalt. Men kan du så blive smertefri, er det, som du siger, det hele værd.
Held og lykke.
/Stengaard