Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Det er nødvendigt at være egoistisk (2)

Helene2Helene2
Redigeret 18 september, 2008, 12:10 i Stress
(… fortsat fra sidste indlæg)

En opdagelsesrejse

Mentaltræningen bliver en opdagelsesrejse for Tina og det bedste valg, hun nogensinde har truffet i sit liv.
- Den lærte mig at lytte til mig selv og gav mig styrken til at turde handle. Også selv om det var det modsatte af andre. Målet er hjælp til selvhjælp. Det skabte frihed, glæde og mod til at fortsætte opdagelsesrejsen. Pludseligt var jeg i stand til at se, hvordan jeg havde skabt de uønskede situationer og dermed forstå, hvordan jeg kunne skabe ønskede situationer i stedet for.
Tina lærer, at det er okay at være egoistisk. Eller rettere: Det er NØDVENDIGT at være egoistisk. – Egoisme er nødvendigt, hvis jeg skal leve i kærlighed med mig selv og dermed mine omgivelser, forklarer hun. – Jeg må hjælpe mig selv, før jeg er i stand til at hjælpe andre. Jeg kan ikke give noget til andre, som jeg ikke selv er i besiddelse af. Jeg må opbygge et lager at dele ud af først ellers udnytter jeg andre.
I bogen opsummerer Tina Rem Rasmussen sin opdagelsesrejse smukt sådan her:
'I arbejdet med mig selv gennem mentaltræningen oplevede jeg mere og mere at kunne handle ud fra min sandhed. Jeg blev i stand til at lade fristelserne til tilsidesættelse passere og hver gang blev jeg styrket og fik modet til at fortsætte min kærlighedsaffære med mig selv. De fysiske signaler blev færre og efter syv år med pacemakeren valgte jeg at få den ud, da jeg havde fået opløst mit tilsyneladende behov for den.
Jeg har nu lært at tage ansvar for mit eget liv. Jeg har lært, at jeg må kigge på de tre fingre, der vender mod mig selv, når jeg peger på andre. At jeg derved kan lære endnu mere om mig selv, at det er at give mig selv gaver i form af selvindsigt og større bevidsthed'.

I dag fungerer Tina Rem Rasmussen som uddannet coach i mentaltræning. Bogen 'Følg dit hjerte' med undertitlen 'og find din indre sandhed med mentaltræning' (forlaget Olivia) har hun delt op i temaer og redskaber. Temaer som: 'afhængighed', 'ansvar', 'handling' og 'krav'. Og redskaber som 'bøn', 'chakrarensning', 'meditation' og 'åndedræt'. Alt sammen er suppleret med en lang række øvelser, der er lige til at gå i gang med.


Eksempler – uddrag fra bogen:

Om ansvar
Skriv en liste, hvor du noterer de områder og gøremål ned, hvor du IKKE prioriterer dig selv først. Spørg dig selv, hvad du får ud af at sætte andres behov før dine – søger du selvværd, anerkendelse i det ydre? Hvis ja, er motivet destruktivt og holder ikke i længden. Giv dig selv den opgave at gøre din liste mindre. Begynd f.eks. med et - to gøremål pr. uge.

Om egoisme
Spørg dig selv før enhver handling om dit motiv til at udføre handlingen. Gør de det af uselviske grunde, fordi det er godt for dig, eller gør du det af selviske grunde, fordi det er godt for andre og dermed måske din samvittighed? Udnytter du dine omgivelser til at tilføre dig selvværd og/eller retfærdiggøre dine handlinger? Gør kun det, der er godt for dig selv.
Log in eller Registrér for at kommentere.